Kristus-figuren på Corcovado-bjerget i Rio de Janeiro, Brasilien

Rejser til Brasilien

Hovedstad: Brasilia
Sprog: Portugisisk
Klima: Subtropisk og tropisk
Valuta: Real
Religion: Romersk-katolsk og protestanter

Brasilianernes passion for samba, musik, fester og fodbold smitter, og den brasilianske livsglæde hænger ved, længe efter man har forladt landet. Lad dig bare rive med af Brasiliens fængslende kultur og storslåede naturoplevelser. Den dybe Amazonregnskov, Foz de Iguazu vandfaldets brusende storhed og ikke mindst de varme, hvide strande er bare nogle af Brasiliens absolutte højdepunkter.

Den brasilianske passion
Passion er det ord, der bedst beskriver de livsglade brasilianere: Passionen for den legende brasilianske fodbold, som for eksempel kan opleves på det enorme Maracanã Stadion i Rio de Janeiro. Passionen i den sexede sambadans og den melankolske bossa nova musik. Eller passionen for den særegne kampdans capoeira, der dyrkes af brasilianere i alle aldre, på stranden, gadehjørnet eller til festen. Kampdansen, der har rødder tilbage til slavetiden, er mest udbredt i byen og området omkring Salvador de Bahia. Det var også her de afrikanske slaver i sin tid blev ført til, og kulturlivet bærer tydeligt dette historiske præg. Byen bliver kaldt Brazil's capital of happiness, og hvis du vil opleve et livligt og autentisk karneval, er det da også her, du skal tage til. Passionen afspejles ligeledes i det brasilianske køkken, hvor farver, krydderier og variationer eksploderer i den imponerende og indbydende gastronomi.

På eventyr i Amazonas
Naturmæssigt er Brasilien en overvældende oplevelse. Halvdelen af Brasilien er dækket af skov blandt andet den dybe og mange steder uudforskede Amazonregnskov. Amazonas er bedst tilgængelig via vandvejen, og tager du til Manaus, er der rig mulighed for at komme på krydstogt, ud at sejle med en flodbåd, eller hyre en lokal fisker til at udforske junglen. Amazonas er også hjemsted for utallige spændende dyrearter, såsom piratfisk og pink delfiner. Den brasilianske natur byder også på vidtstrakte strande, der enten bobler af liv eller ligger helt øde, for ikke at glemme et af verdens største vandfald Foz de Iguazu, der er så betagende, at man får helt lyst til at dykke ind under vandfaldets brusen.

Praktiske informationer om at rejse i Brasilien
Rejseforespørgsel Nødtelefon
Århus 86182488       |       Aalborg 98123336       |       Grupperejser 86184288       |       Hovednummer 70201915
Brasilien
Rejsekonsulenter
Kontakt vores rejsekonsulenter med speciale i Brasilien

Individuelle eventyrrejser

Jysk Rejsebureau skræddersyer individuelle eventyrrejser til hele verden. Ring og få et tilbud på din næste rejse - 70201915
Rejseberetninger
Jungletur i Amazonas
Af Helle Maack Iversen
 
Vidste du at...
... Brasilien er det eneste land i verden, der har deltaget i alle fodbold VM slutrunder?
... har flere abearter end noget andet land?
... portugisisk er det ottende mest talte sprog i verden, primært på grund af Brasiliens store befolkningsantal?
|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915