Fred og optimismeDe fredelige munke i safranfarvede rober blander sig med billederne af de grønne rismarker
og elegante fransk-koloniale boulevarder. Bourgonvillaer og jasminduftende solnedgange overdøver den støjende trafik fra Cambodjas mange motos. Der hersker på én og samme tid en alvorlig og energisk ånd i Cambodja, som stadig lider under minderne fra Pol Pot og de røde Khmerers regime. Heldigvis er fred og optimisme langsomt ved at overtage stemningen i det hårdt prøvede land.
Cambodjas historiske arvPol Pots regime, De Røde Khmerer, har lagt navn til nogle af verdens mest modbydelige rædsler, som folkemordet i midten af halvfjerdserne, hvor en fjerdedel af Cambodjas befolkning døde. Et besøg på The Killing Fields, Choung Ek, vidner om disse rædsler og giver en skælvende indsigt i cambodjanernes historie. Det er, på trods af de sørgelige begivenheder, en af de mest besøgte seværdigheder i Cambodja.
Cambodjas naturlige skønhedEn sejltur på det fantastiske Tonle Sap sø- og flodsystem er en enorm oplevelse. Langs bredden ligger husbåde med fiskenet spændt ud imellem sig, der er blomsterbesmykkede hytter, og børn, der leger ubekymret ved flodbredden. I Siem Riep ligger, foruden det levende marked i byen, det imponerende ruinkompleks Angkor Wat. Mange af de fantastiske bygninger ligger gemt bag enorme trærødder, og komplekset anses for at være det arkitektoniske højdepunkt i den klassiske Khmerkultur. Cambodja giver også plads til afslapning og fordøjelse af de mange indtryk og oplevelser. Fuldend for eksempel den spændende rejse i Cambodja med et besøg på de næsten mennesketomme strande i det sydlige Cambodja eller i det kølige skovområde blandt smukke vandfald og eksotiske dyr i Bokor nationalpark.
Praktiske informationer om at rejse i Cambodja