Det afsondrede paradisSeychellerne består af 115 idylliske koraløer i det indiske ocean. Landet formår at bevare sin kultur og sin unikke natur. Derfor er omkring halvdelen af disse fjerntliggende ø-perler anlagt som naturreservater og nationalparker. Yderligere er der begrænsninger på antallet af besøgende til landet. Dette gør oplevelsen af et isoleret paradis endnu stærkere. Det er oplagt at besøge mere end én ø, når man rejser til Seychellerne. Besøg for eksempel øerne Mahé, La Digue eller Paslin, hvor frodige bjerglandskaber, nationalparker og romantiske strande og hoteller udmærker sig ved beliggenheden med havet som nabo.
Seychellernes unikke naturNaturen på Seychellerne er skøn og uspoleret, og der findes flere nuancer af blå og grøn på Seychellerne, end der findes ord for. På Seychellerne er der mulighed for at opleve skovbeklædte bjerge med skønne udsigter, blændende strande og krystalklart vand. Der findes frodige oaser af banan- og kokospalmer, hvor man kan finde kokosnødder på op til tyve kilo. Man kan også nyde en velduftende tur i en teplantage eller beundre blomsterne i en af landets orkideplantager. På Seychellerne, der huser en af verdens største koraløer, kan man opleve den helt specielle landskildpadde, som kun lever naturligt på Seychellerne og på Galapagosøerne i Ecuador.
Uovertruffen dykningUnder havets overflade findes endnu flere fabelagtige oplevelser. Seychellerne er omgivet af utrolig klart vand, og det rolige hav indbyder til en rejse blandt livet i vandet. Stimer af forunderligt farvede fisk, kæmpe rokker, blæksprutter og enorme labyrinter af koraller gør eventyret under vandet til et paradis for dem, der kan lide at snorkle og dykke.
Praktiske informationer om at rejse i Seychellerne