Karriereforløb

Der er mange forskellige stillinger i Jysk Rejsebureau og mange forskellige karriereveje. Herunder har Michael fra grupperejseafdelingen og Jan fra Salgsafdelingen i Århus beskrevet hvordan deres karrierere i Jysk Rejsebureau indtil videre har set ud.

Michael Bønnelykke Pedersen, rejsekonsulent i grupperejseafdelingen

Jeg startede i Jysk Rejsebureau som elev i 2002 og har haft en fantastisk tid siden. Jeg har haft en kæmpe frihed til at opleve det bedste, som Jysk Rejsebureau har at byde på.

Michael B. Pedersen, rejsekonsulent i Jysk Rejsebureau
Den dag jeg bestod min eksamen som rejsekonsulent, drog jeg til Indien for at arbejde på vores servicecenter i New Delhi, herefter på servicecentret i Nepal, Kathmandu.

I 2004 luftede jeg en idé, som havde simret i Jysk Rejsebureau i meget lang tid - nemlig at køre en thailandsk tuk-tuk hele vejen fra Bangkok til Århus. Alle i Jysk Rejsebureau var vilde med ideen, og projektet blev gennemført som et internt personaleprojekt. Som initiativtager fik jeg lov til at være styrmand på eventyret og kørte derfor hele vejen sammen med 21 af mine kolleger, på skift. Det blev til en enestående rejse på tæt ved 9 måneder og har givet mig mange oplevelser for livet.

Jeg har gennem hele min tid på Jysk flittigt benyttet mig af friheden til store rejser. I 2007 tog jeg endnu en tørn på vores servicecenter i Nepal efterfulgt af orlov, hvor jeg arbejdede som turleder i USA for et amerikansk firma. Herefter tog jeg tilbage til Nepal, hvor jeg var rejseleder for en grupperejse for Jysk Rejsebureau til Everest basecamp.

Internt i Jysk Rejsebureau har jeg, siden jeg startede været ansat i salgsafdelingen, men har skiftet til vores gruppeafdeling. I næsten al min tid i Jysk har jeg været ansvarlig for udstyrsafdelingen i vore butikker, hvilket er et dejligt afbræk i hverdagen.

Jan Marshall, salgssupervisor i Århusafdelingen

Jeg har i min tid i Jysk Rejsebureau fået utrolig mange rigtig spændende og udviklende opgaver ogoplevelser, både internt i organisationen og ude i verden.

Jan Marshall, medarbejder på Jysk Rejsebureau
Jeg startede på Jysk som elev i 1997, herefter arbejde jeg som rejsekonsulent i 4-5 år. I denne periode var jeg i 3 måneder udstationeret på Servicecentret i Kathmandu og som serviceguide i Bangkok i 13 måneder. De to oplevelser står som nogle af de bedste i mit liv.

Efter jeg kom til Danmark igen, blev jeg supervisor for salgsteamet i Århus med oplæring og coaching som hovedoverskrifter. Et både spændende og udfordrende job.

Jeg fik den unikke mulighed for at åbne Jysk Rejsebureaus første kontor uden for Danmark – i Oslo. Jeg stod for opstart, rekruttering og daglig ledelse på kontoret. Her var jeg i 2 år. Super spændende at stå for alle de opgaver der er forbundet med opstart af nyt bureau og i den grad et lærerigt ophold.

Derefter var jeg supervisor i Jysk Specialrejser i lidt over 1 år. Efter sammenlægningen af Jysk Specialrejser og Jysk Rejsebureau har jeg primært haft en rolle som salgscoach for alle afdelinger i Danmark. Derudover laver jeg en masse andre ting bl.a. er jeg heldig stadig en gang i mellem at sidde med direkte salg af rejser, jeg er at finde på diverse messer, holder foredrag og en masse andre spændende ting.
|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915