Den Kinesiske Mur

Rejser til Kina

Hovedstad: Beijing
Sprog: Mandarin
Klima: Subtropisk til tempereret
Valuta: Renminbi/Yuan
Religion: Ingen officiel religion

Kina, verdens ældste kulturland, gennemgår i disse år en eksplosiv økonomisk udvikling. Betegnelsen 'Riget i Midten' har gang på gang fået ny betydning. Fra kejserrige til kommunistisk republik og nu en kapitalistisk supermagt. Denne udvikling i verdens folkerigeste stat kan du som rejsende opleve på helt tæt hold, for Kina byder på alt fra smukke gamle kulturskatte, natursmukke treks og sjældne pandaer til pulserende storbyliv og masser af shopping.

Kina - Riget i Midten
Kina er et tankevækkende land. Gennem årtusinder er rejsende blevet tiltrukket af dette enorme rige. Den eksplosive udvikling, landet gennemgår, har enorm betydning for de fleste kinesere og samtidigt, på grund af landets mægtige størrelse, varierer livsvilkårene meget. Fra jævne bønder på Yangtze flodens smukke bredder til nyrige storbykinesere i det ultramoderne Shanghai eller Hong Kong. Som rejsende er denne forskellighed en utrolig oplevelse.

Eventyrlig natur
Kina rummer en imponerende natur og et mangfoldigt dyreliv. Eksempelvis byder Yunnan provinsen på billedskønne bjerge og eventyragtige landskaber, og i Guangxi provinsen kan du opleve isolerede minoritetsbefolkninger og mageløs trekking. De Gule Bjerge i Anhui-provinsen lever helt op til forestillingerne om Kinas traditionelle natur med stejle, smalle bjergtoppe og bonzailignende træer indhyllet i tågebanker. Kinas forskelligartede natur rummer både Tibet og Himalaya-regionens sneklædte højlandsterræn og Gobi ørknens støvede sletter. Men rejsen til Kina kan også indeholde strandoplevelser på for eksempel den tropiske ø Hainan.
Kina har en stor og varieret naturrigdom, med at hav af spændende planter og et væld af skønne og eksotiske dyr, som du kan opleve i de ca. 500 naturreservater. Du kan også tage på besøg i et pandacenter og møde de sjældne og charmerende dyr.

Kinas historiske handelsånd
Lige fra silkevejen og opiumkrigenes tid har Kina handlet med omverdenen. For eksempel kendte man ikke til keramik, fyrværkeri eller nudler i Europa, før de blev indført fra Kina. Den kinesiske handelsånd er i sandhed karakteristisk. Næsten alle priser er til forhandling, og sælgeren starter gerne på langt over det dobbelte, end hvad prisen ender med at være. Kinas enestående historie definerer det Kina, som den rejsende oplever i dag. De mange historiske seværdigheder, såsom Den Forbudte By i hovedstaden Beijing, den gigantiske Kinesiske Mur eller Qin Shi Huang kejserens enorme grav-hær af terrakottakrigere i byen Xi'an. Du kan også tage Tibet-ekspressen fra Beijing til Lhasa, som er en af verdens allerflotteste togture, hvor skyerne flyder forbi på den azurblå himmel, sneklædte bjergtoppe glimter i solen og en klar blå sø dukker op i det golde landskab på Verdens Tag.

Praktiske informationer om at rejse i Kina

Rejseforespørgsel Nødtelefon
Århus 86182488       |       Aalborg 98123336       |       Grupperejser 86184288       |       Hovednummer 70201915
Rejsekonsulenter
Kontakt vores rejsekonsulenter med speciale i Kina

Individuelle eventyrrejser

Jysk Rejsebureau skræddersyer individuelle eventyrrejser til hele verden. Ring og få et tilbud på din næste rejse - 70201915
Servicecenter i Kina
Gratis Foredrag
Kina
Århus 26-10-10 18:00
Kina
Århus 25-01-11 18:00
Rejseberetninger
Vinter i Beijing
Af Heidi Geisler
 
Vidste du at...
... isen blev opfundet i Kina omkring år 2000 f.v.t., da kineserne begravede en mælk- og risblanding i sneen?
... kompasset, papir, krudt og trykning kaldes de fire største gamle kinesiske opfindelser?
... mange kinesere slet ikke bryder sig om ris?

|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915