Malaysias multikulturelle rigdomMalaysia er en kulturel fusion af dialekter, religioner og nationaliteter. Malayere, indere, kinesere og diverse originale stammekulturer fra Borneo udgør tilsammen det multietniske Malaysia. Går man for eksempel en tur i den ældre del af byen Melaka, støder man både på en messende muslimsk moske såvel som en stille hinduistisk helligdom, en åben kristen kirke og et kinesisk tempel, hvor røgelsen danner skyer af dufte. Samtidig med at det moderne Malaysia er i rivende udvikling, vrimler storbyernes gader stadig med blomstrede, trehjulede cykler, der kører rundt som taxaer. (Trickshaws) og gadesælgere, hvis cykler fungerer som små, mobile butikker.
Malaysias skønne natur I hjertet af Malaysia ligger Taman Negara, der er verdens ældste regnskov. Her har du mulighed for at komme helt tæt på den majestætiske jungle. En Canopy Walk, hvor man balancerer på de knirkende hængebroer mellem trætoppene, giver en helt fantastisk oplevelse af storheden og omfanget af denne dragende regnskov. Udover bjergkæder med regnskove, præger te- og gummiplantager Malaysias landskab. Men Malaysia byder også på ægte eksotiske tropeøer og vidtstrakte sandstrande med rig mulighed for at udforske vandet under overfladen.
Malaysisk BorneoPå Borneo er det den farverige regnskov med dens storslåede dyreliv, der præger oplevelsen. Her kan man møde de truede, men utrolig nysgerrige, orangutanger, charmerende næseaber og sjældne næsehorn. Den eventyrlige natur byder også på høje bjerge og naturlige grotter og er hjemsted for sjældne indianerstammer.
Praktiske informationer om at rejse i Malaysia