Myanmar (Burma)

Rejser til Myanmar (Burma)

Hovedstad: Pyinmana/Naypyidaw
Sprog: Burmesisk
Klima: Tropisk
Valuta: Myanmar Kyat
Religion: 89,4 % buddhister

Myanmar er en skattekiste af store naturoplevelser og smukke kulturelle seværdigheder, der bare ligger og venter på at blive åbnet. Myanmarerne tager smilende og interesserede imod dig – for dem er turister et spændende indblik i verden udenfor.

Myanmarerne - et smilende folk
Det første farverige møde med den myanmarske befolkning er synet af mænd i saronglignende "longyis," munke i mørkerøde gevandter og kvinder med hjemmelavet, gul Thanakha-makeup i ansigtet. Nok ligger myanmarernes klædedragter og levevis langt fra vores vestlige stil, men folk er åbne og nysgerrige og vil meget gerne snakke – også dem, der ikke kan engelsk. Overalt mødes man af smil og glade miner.

Myanmars vidtfavnende natur
Myanmars alsidige natur strækker sig fra frodige, skovbevoksede bjergkæder i øst over tørre sletter og beplantet lavland til hvide sandstrande i vest. I Nord findes Sydøstasiens højeste bjerg, Mt. Hkakabo Razi, og en del af den majestætiske Himalaya-bjergkæde. Floden Irrawaddy, som deler landet i to, er Myanmars hovedpulsåre. Her sejler store fragtskibe ris og andre afgrøder fra Mandalay til den tidligere hovedstad Yangon, og småhandlende padler sig frem i smalle, aflange både, fuldt læssede med varer.

De gyldne stupaers land
Langt de fleste Myanmarere er buddhister, og troen tillægges stor værdi. Derfor er det økonomisk fattige Myanmar rig på religiøse monumenter. I Yangon (tidligere Rangoon) står stupaen Shwe Dagon Paya, der er de myanmarske buddhisters svar på muslimernes Mekka. Alle drømmer de om, mindst én gang i livet, at se den gyldne stupa glitre om kap med solen. En anden af Myanmars utrolige skatte er templerne i Bagan, som er fredet af UNESCO som verdens kulturarv. Her kan man gå på opdagelse mellem 2500 gamle templer, stupaer og pagoder og opleve den særlige magi, der indhyller området ved solopgang og solnedgang.

Praktiske informationer om at rejse i Myanmar
Vidste du at...
...myanmarere værdsætter mad så højt, at det er normalt at hilse på folk ved at spørge, om de lige har spist, og hvad de fik at spise?
...man i Myanmar har nedskrevet over 2000 traditionelle dansetrin, heriblandt 28 forskellige måder at bevæge øjnene og 9 måder at bevæge nakken på?
...det i Myanmar er en kompliment at blive kaldt tyk?
|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915