28 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 21.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
New Zealand er perfekt til en kør-selv tur med dine bedste venner. Størrelsen er overskuelig, vejene er gode, det er nemt at finde rundt - og der venter en masse fede oplevelser i den pragtfulde natur.

Vi har sørget for de to første overnatninger i Auckland, så I lige kan vænne jer til at være på den anden side af jorden. Efter et par dage i New Zealands største by, henter I en lejecamper og bruger de næste par uger på at udforske og opleve New Zealand. Ruten er helt op til jer - I skal blot aflevere camperen i Christchurch, inden hjemrejsen. Stop når I vil og bliv lige så længe, I har lyst til. Tiden er jeres egen!

Få information og fakta om New Zealand her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i New Zealand her

Bedste rejseperiode

New Zealand har primært tempereret klima, og om vinteren falder der sne på sydøen. Landet kan besøges året rundt, men vejret er bedst fra november - april.

Dagsprogram

Fold program ud
1.-2. dag: Afrejse fra Danmark
Der er afrejse fra Danmark mod New Zealand. Pga. tidsforskellen ankommer I først til New Zealand dag tre. Undervejs vil der være mellemlanding, og det er muligt at gøre stop undervejs. Snak med jeres rejsekonsulent om mulighederne.
3. dag: Ankomst til Auckland
I ankommer til Auckland, hvor I finder til jeres hostel. I har to overnatninger i Auckland til lige at vænne jer til at være på den anden side af jorden.
4. dag: På opdagelse i Auckland
Dagen er fri til at at opleve Auckland. Byen bliver også kaldt 'City of Sails' pga. de mange både, der altid ligger i marinaen. Det er en moderne storby med alt, hvad hjertet begærer af restauranter, caféer og ikke mindst gode shoppingmuligheder. Auckland har et forholdsvist lille centrum, hvor Queen St. udgør rygraden. De fleste store butikskæder, såvel som kendte mærkevarebutikker, findes langs netop denne gade. I kan tage op i Skytower og få en flot panoramaudsigt over byen.
5. dag: Afhentning af camper - kør-selv-eventyret begynder
I afhenter jeres camper på depotet og begynder rejsen rundt i New Zealand.
6.-26. dag: Kør-selv i camper
Tiden er helt jeres egen, men her et par forslag til, hvad I kan opleve: Bay of Island Nord for Auckland finder ligger Bay of Islands. Dette smukke område er kendt for sine mange solskinstimer og dejlige strande. Der laves forskellige bådture i området, hvor du bliver sejlet rundt for at opleve nogle af de 144 øer, som området består af. Der er både mulighed for at se delfiner og hvaler på turene. Rotorua Et af højdepunkterne i Rotorua er at tage ud og opleve et traditionelt Maori show med tilhørende 'Hangi' middag og de termiske områder. Hvor end man befinder sig, er der tegn på geotermisk aktivitet i undergrunden. Byen er berømt og berygtet for dens stank af svovl, der hænger i luften. Wellington Wellington har mange indbydende restauranter og cafeer samt museer. Besøg f.eks. Te Papa, som er New Zealands interessante nationalmuseum. Det er også muligt at komme på en guidet tur i parlamentsbygningerne. Abel Tasman National Park Abel Tasman National Park er New Zealands mindste - men måske smukkeste - nationalpark. Tag evt. på telttur i parken og prøv kræfter med nogle af de mange vandreture. Kajakture er også et af de store højdepunkter her. Kaikoura Kaikoura er sydøens hvalhovedstad. Byen er berømt for sine fastboende kaskelothvaler, der året rundt kan spottes ud for kysten. Tag med på en cirka 2 ½ times hvalsafari. I farvandet ud for kysten er der et enestående marineliv så rigt på næringsstoffer, at det tiltrækker nogle af de mest fantastiske skabninger på vores planet. Blandt andet de gigantiske og meget imponerende hvalhajer, der kan blive helt op til 20 meter lange! I løbet af sejlturen kan du desuden være heldig at se Dusky delfiner, de sjældne Hector delfiner, pelssæler og en bred variation af havfugle inklusiv den kongelige albatros. West Coast Den new zealandske vestkyst er barsk med utrolig smuk og oftest har du udsigt til det frådende hav på den ene side og de bregnebeklædte klipper på den anden side. Den new zealandske vestkyst er det vådeste sted i New Zealand. Nogle steder falder der op til 8 meter regn. Fox & Franz Josef gletsjerne er ganske usædvanlige idet en del af ismassiverne faktisk befinder sig i regnskoven. Tag på en vandretur og kom tæt på gletsjeren. Det er også muligt at flyve op i helikopter for at lande på gletsjeren. Queenstown Queenstown ligger smukt placeret imellem bjergkæden 'The Remarkables' ned til Lake Wakatipu. Det er en by for alle aldre og sjæle. Byen har en hyggelig havnepromenade og et hav af forskellige restauranter, caféer og kasinoer samt en masse butikker inden for et forholdsvist lille område. Som sagt henvender denne by sig også til alle, der elsker et adrenalinrush. Her kan man bungy jumpe, hangglide, paraglide, rafte og prøve at sejle i jetboat. Lidt uden for byen ved Glenorchy, findes nogle af de steder, hvor Ringenes Herre blev optaget. En ridetur i de billedskønne omgivelser kan også anbefales.
27. dag: Camperen afleveres i Christchurch
Camperen afleveres i Christchurch, og I påbegynder hjemrejsen mod Danmark - hvis ikke rejsen går videre til f.eks. Fiji eller Australien?
28. dag: Ankomst Danmark I ankommer til Danmark efter et fantastisk eventyr.

Overnatninger

2 overnatninger på hostel i Auckland
22 overnatninger i minicamper

Bemærkninger

Camperen benyttet i forslaget her har maks. plads til tre personer. Er I flere end tre, så ring til os. Så regner vi en pris til jer.
Bemærk desuden, at I de fleste nætter vil skulle køre ind på en campingplads for at overnatte i jeres minicamper, da det ikke er lovligt at parkere camperen hvor som helst i New Zealand. Der findes dog gratis campingpladser visse steder, som dog er helt uden faciliteter, og som desuden kræver, at camperen har toilet. Udgiften til campingpladserne er ikke inkluderet i prisen, men kan nemt bookes hjemmefra eller på rejsen.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Denne rejse har afgang hver dag

November - april

Pakkeliste

  • Internationalt kørekort
  • Vandresko
  • Mindre vandrerygsæk
  • Lommelygte eller pandelampe
  • Varmt tøj til evt. kølige aftener
  • Let regn- eller skaljakke
  • Kreditkort
  • Evt. vejkort over New Zealand
  • Evt. guidebog

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - Auckland // Christchurch - Danmark (inkl. bagage)
  • Overnatninger ifølge program
  • 23 dages leje af budgetcamper inkl. standard kasko- og ansvarsforsikring med 0 kr. i selvrisiko (forsikringsbetingelser gælder - kontakt din rejsekonsulent for nærmere information) og fri kilometer fra Auckland - Christchurch
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Indrejsetilladelse til New Zealand
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Måltider og drikkevarer
  • Ture og udflugter
  • Overnatninger ikke nævnt i program
  • Lommepenge
  • Ekstra chauffør
  • Envejsleje på camper (cirka NZD 100,-)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top