Kiwiernes New ZealandPå trods af New Zealands moderate størrelse, fjerntliggende placering og landets begrænsede befolkningstal, er New Zealand på alle måder en enorm oplevelse. "Kiwi'erne" er en charmerende og hjertevarm befolkning, og kulturen minder faktisk lidt om den skandinaviske, selvom vi er på den anden side af jordkloden.
New Zealand er delt op i to hovedøer; Nordøen og Sydøen:
Vulkaner og dykning på New Zealands nordøPå nordøen er naturen præget af vulkaner, og der findes steder, hvor undergrunden stadig er aktiv, og hvor det damper op af jorden, lugter af svovl, og vandet koger i søerne. Men naturoplevelserne byder også på eksotiske palmestrande, subtropisk vegetation og ikke mindst Bay of Islands - bugten, der med sine 144 øer huser nogle af New Zealands bedste dykkersteder. Byerne er stemningsfulde og tilbyder mange kulturelle oplevelser, for eksempel i den charmerende hovedstad Wellington.
Bungy Jump og river rafting på New Zealands sydøNaturen på sydøen er uspoleret, rå og autentisk. Øen er karakteriseret af et dramatisk bjerglandskab med sneklædte tinder, dybe fjorde og gletsjere, der munder ud i regnskove. I disse smukke omgivelser, findes nogle af verdens bedste muligheder for adventure aktiviteter. For eksempel elastikspring - eller Bungy Jump - som siges at være opfundet i New Zealand, trekking, skiløb på vulkansider, skydiving, paraglidning og river rafting. Ved kysten ud fra Kaikoura kan man desuden opleve sæler, delfiner og hvaler, som man tilmed kan svømme sammen med hvis man har lyst.
Praktiske informationer om at rejse i New Zealand