Praktiske informationer om at rejse i Bhutan

Bedste rejsetidspunkt
Bedste rejse- og trekkingtidspunkt i Bhutan er fra slutningen af september til slutningen af november, hvor luften er klar og bjergudsigterne flottest. Den næstbedste sæson er foråret fra marts til maj, hvor alting blomstrer, men der er flere skyer og regn end om efteråret. Regntiden er fra juni til og med august.

Penge
Møntfoden i Bhutan hedder ngultrum (BTN). Du kan bruge både ngultrum og indiske rupees (INR) overalt i Bhutan. Vi anbefaler at medbringe rejsechecks og USD i kontanter, der kan veksles i bankerne i de større byer. Der findes ingen ATM hæveautomater i Bhutan, men du kan bruge dit kreditkort i de større forretninger i Thimphu. NB! Når du køber en pakketur til Bhutan med Jysk Rejsebureau er overnatninger, mad, transport, guide og bærere altid inklusiv i prisen.

Visumforhold
OBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.

Det kan ikke lade sig gøre at besøge Bhutan som individuel rejsende! Bhutans kongelige regering forsøger at begrænse antallet af turister til omkring 9.000 om året med det formål at bevare og beskytte landets unikke kultur. Du kan derfor kun besøge Bhutan som turist ved at købe en guidet pakketur på forhånd. Dette kan gøres direkte gennem en turoperatør i Bhutan eller gennem et rejsebureau uden for Bhutan.

Her kan Jysk Rejsebureau hjælpe via servicecentret i Nepal: Highlander Trekking & Travels. Når du køber en pakketur til Bhutan, sørger vi for at søge om visum. Herefter vil du modtage et visumnummer, som også bliver givet videre til Bhutans nationale flyselskab, Druk Air. Når du lander i Bhutan, får du udstedt et visum mod betaling af USD 30.

Links
www.kingdomofbhutan.com – Bhutan Turistråds officielle website, der indeholder mange gode oplysninger om historie, kultur, festivaler og rejseforhold.

Rejseforespørgsel Nødtelefon Facebook
Århus 86182488   |   Aalborg 98123336   |   Grupperejser 86184288   |   Hovednummer 70201915
Bhutan
Rejsekonsulenter
Kontakt vores rejsekonsulenter med speciale i Bhutan

Individuelle eventyrrejser

Jysk Rejsebureau skræddersyer individuelle eventyrrejser til hele verden. Ring og få et tilbud på din næste rejse - 70201915
|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915