Praktiske informationer om at rejse i Cambodja

Bedste rejsetidspunkt
Du kan rejse i Cambodja hele året, men det bedste tidspunkt er i tørtiden fra november til april. Regntiden er præget af høj luftfugtighed og starter omkring maj og slutter i oktober. Den varmeste måned er april, hvor temperaturen kan komme helt op på 35- 40 grader. Den ”koldeste” måned er januar, hvor temperaturen ligger omkring 30 grader. Vær opmærksom på, at det nogle steder kan være vanskeligt at rejse ad flodvejen i slutningen af tørtiden (marts-april), hvor vandstanden er lav.

Penge
Den lokale møntfod hedder riel, men USD er lige så gangbare overalt i Cambodja. Medbring USD i kontanter og dit Visakort. I flere af de større byer som Phnom Penh, Siem Reap og Sihanoukville kan du i hæve kontanter med dit Visakort i bankerne Typisk er der et lokalt gebyr på 1 procent, min. 5 USD. Når du hæver kontanter i banken, så vælg at få dem udbetalt i USD, da riel har en meget lav værdi og derfor fylder alt for meget i pengebæltet. Ofte får du vekselpenge tilbage i riel, når du for eksempel betaler et måltid mad med USD. Sørg altid for at have et mindre lager af riel på dig, så du kan købe vand samt betale motorcykeltaxa og lignende småbeløb i riel.

Tjek den aktuelle kurs på: www.xe.com.

Visumforhold
OBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.

Danske statsborgere kan få 30 dages turistvisum ved ankomsten til Phnom Penh eller Siem Reap lufthavn. Husk at medbringe USD i kontanter og pasfotos. Rejser du over land, er visumforholdene forskellige afhængigt af nabolandet, nogle lande kræver visum på forhånd.
Du kan søge visum hjemmefra via den cambodjanske ambassade i Paris - visumformularen kan hentes på www.visumformular.dk.

I Bangkok kan Jysk Service Center også hjælpe med at skaffe dig et visum. Turistvisumet kan forlænges med yderligere 30 dage i Cambodja.

Det er tillige blevet muligt at søge elektronisk visum via dette link http://evisa.mfaic.gov.kh - bemærk, at e-visum ikke godtages ved alle grænseovergange (jf. regler på websitet).

Transport
Moto:
I byerne er det mest anvendte køretøj motorcykeltaxier eller motoer, som de kaldes. Skal man korte strækninger uden for byerne, er motoen også et fint køretøj, fordi man kan komme gennem selv smalle passager. Det gælder for eksempel turen fra Siem Reap til Angkor Wat. Aftal altid en pris på forhånd, så er alting lettere ved ankomsten.

Bus og deletaxi:
Mange rejsende hyrer en deletaxi, som oftest en pickup, hvor man bliver stuvet sammen på ladet, når der skal køres længere strækninger. De fleste veje er uasfalterede og ujævne, så det kan blive en temmelig bumlet tur. Det er også muligt at tage de lokale busser, hvis man altså har tiden og tålmodigheden til det. På flere strækninger er der også begyndt at køre minibusser, som f.eks. mellem Poipet og Siem Reap.

Båd:
Mellem Phnom Penh og Siem Reap kan man vælge imellem langsomme både eller hydrofoilbåde. Der er desuden passagerbåde på Mekong floden mellem Phnom Penh og Kratie og til tider længere nordpå. Mellem Sihanoukville og Krong Koh Kong (grænsen til Thailand) er det også muligt at sejle med hurtigbåd (fire timer).

Fly:
Royal Air Cambodge er det eneste selskab, der flyver indenrigs i Cambodja.

Links
www.bayonpearnik.com - internetudgaven af det kommercielle og gratis cambodjanske rejsemagasin Bayon Pearnik, som udkommer én gang om måneden. Findes i papirudgave på mange cafeer i Cambodja og er et uhøjtideligt magasin med gode faktaoplysninger og tips til backpackere – med flere indlæg skrevet af rejsende.

www.canbypublications.com – folkene bag denne hjemmeside udgiver gratis rejsemagasiner om Phnom Penh, Siem Reap og Sihanoukville og har på internetudgaven desuden informationer om mange andre aspekter af Cambodja.
Rejseforespørgsel Nødtelefon Facebook
Århus 86182488   |   Aalborg 98123336   |   Grupperejser 86184288   |   Hovednummer 70201915
Cambodja
Rejsekonsulenter
Kontakt vores rejsekonsulenter med speciale i Cambodja

Individuelle eventyrrejser

Jysk Rejsebureau skræddersyer individuelle eventyrrejser til hele verden. Ring og få et tilbud på din næste rejse - 70201915
Gratis Foredrag
Laos, Vietnam og Cambodja
Århus 16-04-12 18:00
Laos, Vietnam og Cambodja
Århus 03-07-12 18:00
Laos, Vietnam og Cambodja
Århus 25-09-12 18:00
Rejs-selv-ruter
Phnom Penh - Ho Chi Minh City (Vietnam)
 
Phnom Penh - Siem Reap
 
Siem Reap - Bangkok (Thailand)
 
|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915