Praktiske informationer om at rejse i Filippinerne

Bedste rejsetidspunkt
Filippinerne har tropisk klima med 5 forskellige klimazoner. Gennemsnitstemperaturen er 25 grader.
Perioden fra november til februar er den ”kølige” periode med temperaturer på cirka 25 grader. Fra marts til maj er den varme periode med temperaturer et stykke over de 30 grader. I det meste af Filippinerne falder monsunregnen fra juni til oktober, dog ikke i den sydlige del af landet, der er velegnet for rejser i denne periode. Luftfugtigheden er relativt høj året rundt.

Penge
Den filippinske møntfod hedder Peso. Der gives en lidt bedre kurs på kontante US dollars end på rejsechecks, men sikkerhedsmæssigt er rejsechecks den bedste løsning. I bankerne i de største byer er det også muligt at bruge de gængse kreditkort, men på disse tages ofte gebyr. Vær opmærksom på, at man maksimalt kan hæve 10.000 pesos ad gangen på et kort, uanset hvilket kort man har.

Visumforhold
OBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.

Der kræves ikke visum ved indrejse i Filippinerne. Som dansk statsborger får man automatisk 21 dages opholdstilladelse ved ankomst. Bemærk, at dit pas skal have minimum seks måneders gyldighed, og du skal være i besiddelse af en billet ud af landet. Har du planer om at blive mere end 21 dage, skal du søge visum i forvejen. Visumformularen kan hentes på www.visumformular.dk og kan søges på det Filippinske Konsulat Det er desuden muligt at søge om visumforlængelse på immigrationskontoret i Manila. Læs mere på www.um.dk

Transport
Bus:
Mellem de større byer er der langdistancebusser, som ofte har afgang flere gange dagligt. At rejse med bus tager tid, men til gengæld er det en god måde at møde filippinerne og deres land på en ukompliceret facon - man er fælles om rejsen, og ofte er det i bussen, at små venskaber opstår.

Jeepney:
Jeepney er Filippinernes mest benyttede - og mest charmerende køretøj. Jeepneyen er en ombygget jeep af den amerikanske model fra Anden Verdenskrig forlænget til en minibus. Busserne har amerikanske slangnavne som Loverboy og Wild Jackson og er udsmykket i en sådan grad, at kun de pakistanske lastbiler kan hamle op med dem. Med blinkende lys, et væld af farver og antenner strittende til alle sider drøner disse fartdjævle af sted, med stereoanlægget skruet op på højeste blus. Ganske som busserne er jeepneyen en underholdende, om end tætpakket fornøjelse. Jeepneyen benyttes mest til korte strækninger og har faste ruter, men ikke faste holdepladser. Man vinker for at komme med, og når man skal af, banker man i taget.

Båd:
Den eneste vej til de mindre øer er søvejen. Selv hvor det er muligt at flyve, er bådturen at foretrække, hvis du har tiden til det. En sejltur til en af de mange øer kan være en oplevelse i sig selv, men forvent ikke færger i topform. Ser færgen for slidt ud, så følg din intuition og spring på den næste. Sikkerheden på de filippinske færger er kritisabel og lidt sund fornuft skader derfor ikke.
Færgerne er altid fyldt, så man kommer virkelig tæt på de lokale. Der er mange timer, der skal slås ihjel, så der er rig mulighed for at få nye venner undervejs, læse på ”soldækket” eller bare nyde sejladsen.
Billetter til de fleste færger kan købes i Manila, ved rejsebureauer eller på hoteller.

Fly:
En anden og lidt dyrere måde at komme rundt på Filippinerne på er at flyve. Der findes flere forskellige selskaber, men de største er Philippines Airlines og Cebu Pacific.
Det er ikke noget problem at købe billetterne på Filippinerne, enten hos lokale rejsebureauer eller i de forskellige lufthavne.
Ved afrejse fra den internationale lufthavn skal du betale cirka 16 USD (april 2009) i lufthavnsskat. Det skal være i kontanter, og du kan betale både med dollars og med pesos.

Århus 86182488  |  Aalborg 98123336  |  København 33111616  |  Odense 63121216  |  Grupperejser 86184288
Filippinerne
Rejsekonsulenter
Kontakt vores rejsekonsulenter med speciale i Filippinerne
Gratis Foredrag
Filippinerne
København 14-01-10 18:30
Rejseberetninger
På krydstogt m. baby
Af Anette Bøgelund
 
Verdens 8. vidunder
 
Verdens største fisk
Af Leon Traeger
 
|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915