Bedste rejsetidspunktMauritius har tropisk klima og kan besøges hele året. Årstiderne er omvendt i forhold til de danske. Vest- og nordkysten er den varmeste del af Mauritius, og det er derfor bedst at opholde sig på denne del af øen om vinteren. På syd- og østkysten blæser der en konstant vind, hvilket kan være rart om sommeren.
Vær opmærksom på, at der er stor risiko for ustabilt vejr i perioden omkring januar og februar grundet cyklonsæson.
PengeOver det hele på øen, er der rig mulighed for at hæve Mauritiske Rupees i hævemaskiner og banker. Så et visakort er rigeligt at medbringe.
Prisniveauet i Mauritius kan passe både til backpackeren og til magelige luksusdyr. Den prisbevidste kan finde billige hoteller og/eller lejligheder og hvis man spiser lokalt eller selv laver mad, kan man gøre sit ophold i Mauritius ret billigt. Hvis man derimod ønsker lidt mere luksus kan man finde mange førsteklasses resorts, der ligger i den lidt dyere ende af prisskalaen.
Læs mere om Jysk Rejsebureaus udvalg af hoteller og resort i Mauritius.
Tjek den aktuelle kurs på:
www.xe.com.
VisumforholdOBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.
Mauritius er visumfri op til 3 måneder. Passet skal dog være gyldigt op til 6 måneder efter endt rejse. Læs mere på
udenrigsministeriets hjemmeside.