Særlige forhold vedrørende rejser i MyanmarMyanmar (Burma) er blevet ledet af et militærregime siden 1962. I 1990 blev et demokratisk valg gennemført og Aung San Suu Kyi og hendes parti NLD vandt suverænt, men militærregimet nægtede at opgive magten og Aung San Suu Kyi sidder nu i husarrest.
Aung San Suu Kyis har tidligere opfordret til at undgå turisme til Myanmar (Burma) på grund af den økonomiske gevinst, dette kan bringe til regimet. Aung San Suu Kyis nuværende holdning er ukendt på grund af hendes husarrest.
Jysk Rejsebureau arrangerer rejser til Myanmar (Burma) på individuel basis, og har Den Danske Burma Komités opbakning til dette -
www.burmakomiteen.dk. Jysk Rejsebureau kan blandt andet være behjælpelige med rådgivning om visum, overnatninger, lokal transport og seværdigheder.
Jysk Rejsebureau anbefaler, som til et hvert andet rejsemål, at tjekke udenrigsministeriets anbefalinger til rejse i Myanmar. Læs mere på
www.um.dkI 1998 ændrede styret landets officielle navn fra Burma til Myanmar.
Bedste rejsetidspunktMyanmar har tropisk monsunklima, og der er derfor varmt hele året. Den køligste og behageligste tid at besøge Myanmar er fra midt i oktober frem til slutningen af februar. Regntiden er fra maj til først i oktober, hvor det kan være vanskeligt at bevæge sig omkring i de fjernereliggende egne med ringe infrastruktur. Går turen derimod til Yangon, Bagan, Mandalay og Inle Lake er regntiden ingen hindring, men medbring paraply og regntøj. Lige efter regntiden i oktober/november ligger rismarkerne som store grønne tæpper foldet ud over det centrale Myanmar, og floderne bugner af liv.
PengeMyanmar er et forholdsvist billigt land at rejse i.
Det er næsten ikke muligt at benytte sig af kreditkort i Myanmar. Kreditkort modtages kun på ganske få af de internationale hoteller samt enkelte restauranter. Rejsechecks er ligeledes svære at benytte, og tager typisk lang tid at få ombyttet i bankerne. Derfor er det en god idé at medbringe kontanter i US dollars, der kan veksles til myanmarske kyat de fleste steder.
VisumforholdOBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.
Medlemmer af den danske regering, deres familiemedlemmer og højerestående embedsmænd, der beskæftiger sig med Myanmar (Burma) kan ikke få visum til landet. Man kan kun få indrejse til Myanmar via luftvejen.
Turistvisum er gyldigt i tre måneder. Kontakt Myanmars ambassade i London eller Berlin for flere oplysninger. Læs mere på
Udenrigsministeriets hjemmeside.
TransportDet er let at komme rundt i Myanmar, men det kan være vanskeligt at finde de rigtige transportmidler, især hvis man skal undgå MTT, det statslige turistbureau. Fortvivl ikke - der er stor hjælp at hente på de private gæstehuse og hoteller.
Bus
Private selskaber som Sky Lines, Bagan Express og Arrow kører med udmærkede busser til lave priser. Bus er den billigste transportform og betydelig hurtigere end togene. Busbilletter kan betales med kyat. Minibusser er også en mulighed, hvis man skal køre kortere strækninger.
Tog
Togforbindelserne er billigere end fly, men dyrere og langsommere end ekspresbusserne. En anden grund til at vælge bus frem for tog er, at togbilletter normalt skal købes gennem MTT, det statslige turistbureau.
Fly
Har man et stramt program, kan flyrejser være en måde at spare en dag eller to på. Myanmar Airways er det nationale luftfartselskab, som håndterer langt de fleste indenrigsruter. Her findes også Yangon Airways og Air Mandalay. Flybilletter betales i US dollars og er væsentligt billigere i lavsæsonen fra maj til udgangen af september frem for højsæsonen fra oktober til udgangen af april.
Båd
Der er bådforbindelser på Myanmars større floder. Mest kendt er den fantastiske tur fra Yangon til Mandalay, hvor især strækningen fra Bagan er populær. Det er dog et statsligt selskab, der håndterer bådene, og ofte ligger de i dok til reparationer. Bådene er forholdsvis billige, og har man tiden, er det en vidunderlig rejseform.
Bil
Er man flere, som rejser sammen, kan det være en god måde at komme rundt på at leje en bil med chauffør. Dette er især en god løsning, hvis man vil udforske den sydlige del af Myanmar, hvor den offentlige trafik er mere begrænset. Private hoteller og gæstehuse kan ofte hjælpe med at finde den rigtige bil og chauffør.