Praktiske informationer om at rejse i Nepal

Bedste rejsetidspunkt
Det er idelt at besøge Nepal fra slutningen af september til og med november, hvor luften er klar og udsigten fra bjergene er bedst. Fra marts til midt i maj er vejret også fint, men luften er knap så klar som i efteråret. Til gengæld kan du i foråret nyde frodigheden og specielt de smukke rhododendron, som blomstrer på bjergskråningerne på denne tid af året. Vintermånederne er kun at anbefale for rutinerede trekkere eller dem, der vil nøjes med at besøge lavlandet, da vintermånederne kan være særdeles kolde i bjergene. Om sommeren gør monsunregnen ofte stier og veje svært fremkommelige.

Penge
I flere nepalesiske banker og i ATM kontantautomater i Kathmandu og Pokhara er det muligt at benytte Visakort - en sikker og nem måde at hæve kontanter på. Uden for Kathmandu og Pokhara har du brug for rejsechecks eller US dollars i kontanter, og i bjergene er det ofte umuligt at veksle penge. På mange hoteller og i rejsebureauer kan du betale med både USD og NPR. Ønsker du at veksle overskydende rupee om til US dollars, når du forlader landet, er det vigtigt at gemme kvitteringerne fra banken.

Tjek den aktuelle kurs på: www.xe.com.

Visumforhold
OBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.

60 dages visum kan søges hjemmefra på det nepalesiske generalkonsulat i København eller ved ankomsten til Nepal. Visum udstedes desuden i lufthavnen i Kathmandu og ved alle officielle grænseovergange – husk at medbringe 30 USD og to pasfotos. Regner du med at besøge Nepal minimum to gange i samme kalenderår, kan det betale sig at søge genindrejsevisum. Turistvisum kan forlænges med 30 dage ad gangen på immigrationskontoret i Kathmandu, dog kan du maksimalt opholde dig i Nepal på et turistvisum i 150 dage. Highlander - Jysk Service Center i Kathmandu kan også være behjælpelig med visumforlængelser.

Se flere oplysninger på www.visumformular.dk og www.nepal.dk

Transport
Bus:
For kun 50 år siden var der bogstavelig talt ikke en vej i Nepal. Biler måtte flyves ind eller bæres stump for stump på grund af det meget ydmyge vejnet, der var i og omkring Kathmandu. I dag er Nepals vejnet stadigt ekspanderende, og det er for længst forbundet med omverdenen. Problemet med Nepals veje er dog, at de er under konstante reparationer, enten grundet hård monsunregn, manglende vedligeholdelse eller dårlig økonomi. Det gælder for eksempel Nepals hovedfærdselsåre mellem Pokhara og Kathmandu, som konstant er under reparation, fordi den bl.a. lider hårdt under monsunen. Lokalbusserne i Nepal er nogle af Asiens mest udkørte, og det siger ikke så lidt. Men langsomt er der ved at komme nye turistbusser til, som kører i fast rutefart på de mest populære ruter.

Taxi:
I Nepal er det billigt at køre i taxi, og det kan her bedst betale sig at køre med taximeter, men som oftest skal man lige minde chaufføren om at slå det til... Skal man længere end blot bykørsel, kan det anbefales at aftale prisen på forhånd. Men husk at prutte om beløbet, da der ingen faste priser er!

Rickshaw:
Skal man på en kort bytur i Kathmandu kan en rickshaw/cykeltaxi være en sjov og billig måde at komme rundt på.

Fly og helikopter:
At flyve indenrigs i Nepal er en fornøjelse i sig selv, hvis man da er til pragtfulde bjergudsigter, korte landingsbaner og snævre dalstrøg. Nepal har flere indenrigsflyselskaber. Udover det nationale luftfartselskab, Royal Nepal Airlines Corporation (RNAC), er der for eksempel Necon Air, Buddha Air, Mountain Air med flere. Helikoptere er de seneste år blevet sat ind som supplement på en række af de mindre Stols (short take off & landings) i bjergene, blandt andre Lukla og Jomsom. Har man ikke for meget tid, kan det være en god ide at flyve. Highlander - Jysk Service Center i Kathmandu - kan hjælpe med at booke og også genbekræfte indenrigsflyvninger.

Mountainflight:
For dem, der ikke har så meget tid, men gerne vil ofre lidt ekstra på at komme helt tæt på Everest, kan en Magic Mountain Flight varmt anbefales. Der er afgang tidligt om morgenen afhængig af vejret. Det 18-sæders store fly starter med at flyve over Nagarkot og herefter videre over i Everest området. Der er åbent ud til cockpittet, så her er også mulighed for at komme ud og se et cockpit på den én time lange flyvetur.

Sikkerhed
Vi anbefaler, at du altid holder dig orienteret om sikkerhedssituationen i Nepal på www.um.dk

Links
www.nepalembassydenmark.org
www.nepal.dk " target="_blank">www.nepal.dk – Dansk-Nepalesisk Selskab.
www.visitnepal.com – website med relevant og fyldig rejseinformation om Nepal.

Rejseforespørgsel Nødtelefon Facebook
Århus 86182488   |   Aalborg 98123336   |   Grupperejser 86184288   |   Hovednummer 70201915
Rejsekonsulenter
Kontakt vores rejsekonsulenter med speciale i Nepal

Individuelle eventyrrejser

Jysk Rejsebureau skræddersyer individuelle eventyrrejser til hele verden. Ring og få et tilbud på din næste rejse - 70201915
Rejseberetninger
Børnehjem i Nepal
Af Christina Olsen
 
Mera Peak i Nepal
Af Sebastian Vestergaard og Sarah Østergaard Malchau
 
På "jagt" i Chitwan
Af
 
Gratis Foredrag
Nepal - Mera Peak (6.461)
Århus 08-02-12 18:00
Nepal - Mera Peak (6.461)
Århus 15-08-12 18:00
|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915