Bedste rejsetidspunkt Vejret på New Zealand er meget lig det danske vejr. Årstiderne er bare byttet rundt, så når vi har vinter herhjemme, er der sommer i New Zealand. Man kan rejse der året rundt, men den vejrmæssige bedste tid er fra december til og med marts måned (højsæsonen), hvor vejret er som en god dansk sommerdag herhjemme. Vær forberedt på, at vejret hurtigt kan skifte pga. landets mange bjerge.
På nordøen er der subtropisk klima, hvilket gør, at der er grønt næsten hele året rundt. Temperaturerne går fra 5 grader om vinteren op til 27 grader om sommeren, og der falder omtrent 1.300 mm regn om året fordelt udover hele øen.
På sydøen er der tempereret klima med lidt lavere temperaturer end på nordøen. Der er en langt større mængde nedbør, ca. 7.500 mm, ved vestkysten. Der er en mærkbar forskel på nedbøren, da den nærmest bliver stoppet af The Southern Alps, der går hele vejen op gennem øen. På østsiden falder der "kun" 330 mm regn om året.
Penge Der kan bruges Visa- og MasterCard i hele landet, så der er ingen grund til at medbringe rejsechecks.
Tjek den aktuelle kurs på:
www.xe.com.Visumforhold OBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.
Danske statsborgere får 3 måneders visum ved indrejse med fly til New Zealand. Du kan forlænge det dernede op til 9 måneder fra indrejse, hvis du har en billet ud af landet samt dokumentation for, at du kan forsørge dig selv under dit ophold.
Jysk Rejsebureau kan hjælpe med at arrangere Working Holiday Visum hjemmefra – kontakt din rejsekonsulent for yderligere oplysninger.
TransportNew Zealand er et fantastisk smukt land at rejse rundt i. Landet er ca. 6 gange større end Danmark og delt op i 2 store øer; nordøen og sydøen. Det fantastiske ved New Zealand er, at naturen er så alsidig. Du kan opleve høje, sneklædte bjerge, imponerende fjorde, lækre sandstrande, spruttende gejsere og enorme vulkaner og alt inden for en overskuelig afstand.
I vores rejs-selv-ruter har vi anbefalet en rejsetid til de forskellige stræk, som kan være et godt værktøj til planlægningen af rejsen. Find Jysk Rejsebureaus rejs-selv-ruter ved at klikke på Rejseformer i toppen af siden.
Der er mange måder at komme rundt i New Zealand, her har vi lavet en liste til inspiration, så du kan finde ud af, hvilken transportform der passer dig bedst.
Bus:
Fordelen ved at køre i bus er, at du kan læne dig tilbage og slappe af og nyde udsigten ud ad vinduet. Det er en transportform, mange unge mennesker benytter sig af, da det ofte er billigere end at leje en bil. På New Zealand kan Jysk Rejsebureau anbefale flere forskellige udbydere af busture.
Kiwi Experience:
Kiwi Experience kører fra A til B med mange stops undervejs ved interessante steder. Det er altså ikke den hurtigste transportmetode, men virkelig en god måde at få oplevet dette fantastiske land. Busserne køres af erfarne guider, der kender de spændende små steder undervejs. Konceptet er, at det skal være fleksibelt, og du kan hoppe af og på bussen, som du har lyst. Busserne køre ofte, og det er let at booke din videre rejse på nettet. Buspassene er gyldige i 12 måneder, så du kan give dig god tid til din rejse.
Når busserne kommer frem til byerne, hjælper guiden/chaufføren med at booke overnatninger på diverse hostels og sætter dig af tæt på.
Målgruppen er unge mennesker i alderen 18-30 år, men alle er velkomne.
AAT Kings:
AAT Kings laver rundrejser med bus, hvor alle overnatninger er inkluderet på gode 3-4 stjernede hoteller. Der laves ture i hele New Zealand, men der er faste afgangsdatoer, og du er sammen med den samme internationale gruppe på hele turen. Det er altså ikke muligt at hoppe af og på undervejs.
Målgruppen for disse ture er familier og personer fra 45 år og opefter, der ønsker lidt mere tryghed på rejsen. Men alle er velkomne. Der er en erfaren engelsktalende chauffør og guide med på hele turen.
Billeje:
Der er meget populært at køre rundt i egen bil i New Zealand. Det giver en dejlig frihed, at du selv kan bestemme tempoet, og gøre stop lige præcis hvor du har lyst. Der er muligt at hente bilen i én by og aflevere den i en anden by, som regel mod et envejslejegebyr.
Aldersgrænsen for at leje en bil i New Zealand er 21 år. Bilerne kan fås i flere størrelser og modeller alt efter dit behov. Husk at der køres i venstre side af vejen i New Zealand.
Motorhome og camperleje:
En anden populær transportform er at leje en camper eller et motorhome, som det også hedder.
Det giver den samme frihed som med en bil, at du selv kan vælge, hvornår du vil af sted, og hvor du ønsker at gøre stop. En anden stor fordel er, at du kører rundt i dit hjem. Du skal altså ikke til at pakke dine ting ud efter en lang dag på vejen.
Det er et oplagt transportmiddel for familier med børn, da børnene kan sidde og lege omme bagi, når der køres. Der findes et stort udvalg af rigtig gode Holiday parker, hvor der er mange børnevenlige faciliteter.
Jysk Rejsebureau benytter Maui, Britz og Backpackers i New Zealand. De har campere i forskellige prisklasser, størrelser og aldre. Husk, at jo før du booker din camper, desto billigere er det. Priserne følger udbud og efterspørgsel, så tæt på afrejse vil det ofte være meget dyrere.
Spaceships:
Spaceships startede i New Zealand 2004. Siden da er det blevet en kæmpe succes, man kan næsten sige, det er en trend at køre rundt i de seje biler. Kort fortalt så fylder bilen ikke mere end en almindelig bil, men har de samme kvaliteter som en camper; du kan sove i den og lave mad. Og så er den betydelig billigere end en camper. Den kan både fås til 2 og 4 personer.
Aldersgrænsen er 18 år, men du skal have haft kørekort i min. 1 år.
Fly:
Afhængig af hvor lang tid du har til rådighed på din rejse i New Zealand, kan det være en fordel at booke et flystræk eller to evt. mellem nord- og sydøen eller omvendt. Det sparer en masse tid, og du får besøgt de steder, du går og drømmer om.
Jysk Rejsebureau kan hjælpe med at reservere alle ovenstående transportmidler. Ønsker du at leje bil eller camper, anbefaler vi, at du reserverer i så god tid som muligt, da priserne følger udbud og efterspørgsel og bliver dyrere jo tættere på afrejse, du kommer. Det samme gælder som regel også flybilletter.
December til februar er sommermånederne i New Zealand, og det er meget populært at rejse dernede på denne årstid. Derfor kan især camperne være svære at få fat i. Så husk at være ude i god tid.
Skolernes sommerferie ligger fra ca. midt december til slutningen af januar. Så her rejser New Zealænderne også selv på ferie.
Forhør dig om priser hos din rejsekonsulent.
Links www.nz.comwww.itag.co.nzwww.doc.govt.co.nzwww.newzealand.dk