Praktiske informationer om at rejse i USA

Bedste rejsetidspunkt
I USA er stort set alle klimaforhold repræsenteret. Vil du rejse rundt i hele USA, så er september til oktober de eneste måneder, hvor der normalt er behageligt varmt i alle stater. Efteråret i det nordlige USA kaldes ”Indian Summer”. Det er en varm og tør tid, hvor bladene på træerne falmer og skaber et fantastisk smukt farvespil. Der er store regionale forskelle på klimaet, men du kan bruge nedenstående som en rettesnor for bedste rejsetidspunkt.

  • Nordøst og Midtvesten anbefales fra maj til november.
  • Sydstaterne anbefales fra april til november. Der kan dog være ulideligt varmt i juli-august.
  • Rocky Mountains-staterne anbefales fra maj til oktober.
  • Stillehavs-staterne anbefales fra april til november.
  • Florida og det sydlige Californien har varme året rundt.
  • Om vinteren er store dele af kontinentet dækket af sne - faktisk helt ned til den mexicanske grænse.

Penge
Kreditkort er absolut nødvendigt i USA, da det kan være vanskeligt at leje en bil eller et hotelværelse i USA uden et kreditkort. Mest udbredt er Visakort og MasterCard, der kan bruges i langt de fleste butikker og restauranter. Medbring evt. en reservebeholdning af USD i kontanter hjemmefra, men det er ikke essentielt, da der findes kontantautomater i lufthavne og mange andre steder.
Tjek den aktuelle kurs på: www.xe.com.

Visumforhold
OBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.

Danmark er med i Visa Waiver-programmet, hvilket betyder, at du kan rejse rundt som turist i USA i op til 3 mdr. uden visum. Det eneste krav er, at du har en flybillet ud af landet. Bemærk, at hvis du rejser til et af nabolandene Canada, Mexico eller lande i Det Caribiske Hav, kan du ikke efterfølgende få fornyet dit turistvisum ved indrejse til USA. (Det vil sige at man ikke kan få yderligere 90 dage)
Vær opmærksom på, at det er et krav, at du er i besiddelse af et maskinlæsbart pas ved indrejsen i USA. Dette gælder også børn, der uanset alder skal medbringe deres eget maskinlæsbare pas. Danske pas udstedt efter den 1. marts 1997 er maskinlæsbare.

Se flere oplysninger på www.visumformular.dk.

OBS! Fra 12. januar 2009 SKAL alle danske statsborgere foretage en såkaldt ESTA registrering på nettet senest 72 timer før indrejsen. Registreringen erstatter den grønne blanket, der tidligere blev udleveret på flyet. Registrer dig på ESTAs hjemmeside her. ESTA-forhåndsgodkendelsen koster pr. 8. september 2010 et mindre gebyr.

Visumspørgsmål skal i øvrigt altid rettes til den amerikanske ambassade i Danmark.

Transport
Fly:
USA er et utroligt stort land, og det er derfor vigtigt at begrænse sig. Har du kort tid og samtidig gerne vil se flere ting spredt rundt i landet, bør du flyve rundt.
Der findes et væld af discount-flyselskaber, som flyver indenrigs i USA. Flybilletter med disse selskaber er ofte meget restriktive, og der er for det meste ingen mulighed for ændring eller refundering. En mere fleksibel måde at komme rundt på med fly er at købe et rundrejsepas, hvor du mod ingen eller et mindre gebyr kan ændre afrejsedato og/eller rute. Disse pas er tit billigere at købe hjemmefra, så tjek prisen med Jysk Rejsebureau, inden du tager afsted.

Tog & bus:
Har du planer om hovedsageligt at opleve de mange spændende storbyer og samtidig få et glimt af den smukke og alsidige amerikanske natur, vil det være en god idé med et togpas. Du køber passet til et bestemt antal dage, hvor du så kan køre ubegrænset på Amtraks (det nationale togselskab i USA) rutenet. Du kan købe togpas til 15, 30 eller 45 dages ubegrænset transport i hele USA.

Bil, motorcykel & camper:
Har du begrænset dig til en bestemt del af USA er leje af bil, campere eller motorcykel de bedste og mest uafhængige måder at komme rundt på. Her bestemmer du selv farten, og du kan stoppe, når du har lyst. Du kan aflevere køretøjet et andet sted end der, hvor du lejede det, men du skal være opmærksom på, at der ofte er et stort ekstra gebyr for dette. Prisen er afhængig af størrelse/model, hvilket område du starter din rejse i, sæson, samt (ved billeje) om du er over eller under 25 år. Det er nok at medbringe et dansk kørekort, men det anbefales alligevel at medbringe et internationalt kørekort, så du kan undgå sproglige misforståelser. Husk derudover kreditkort.
Det er som regel billigere at leje bil, camper eller motorcykel hjemmefra.
Der er sjældent offentlig transport ud til de mange nationalparker, så derfor er et lejet køretøj eller en guidet tur nødvendig, hvis du vil besøge disse områder.

Bestil gerne en bil, der er en tand større end, hvad du umiddelbart tror du har brug for. Du skal være på vejene i mange timer, og det lille prishop er intet i sammenligning med den ekstra komfort du får.

Jysk Rejsebureau anbefaler, at du enten lejer en GPS eller køber McNallys Road Atlas (kan købes i Jysk Rejsebureaus butikker i Århus og Aalborg), der giver et rigtigt godt overblik over vejnettet i den enkelte stat.

Læs mere om billeje ved Jysk Rejsebureau her.

Læs mere om camperleje ved Jysk Rejsebureau her.

Det er ikke tilrådeligt at tomle rundt i USA.

Gode råd:
  • Køb et "National Park Pass" (Annual) til ca. 80 USD, så du kan komme gratis ind i alle nationalparkerne
  • Bestil første nat på hotel hjemmefra, da det giver mere ro
  • Bestil overnatninger i storbyer og specielt i de eftertragtede nationalparker, da der ofte bliver hurtigt udsolgt
  • Lej bil hjemmefra
  • Planlæg turene hjemmefra, da afstandene er store

Links
KOA - Kampgrounds of America
Amtrak - tog
Vejret i USA
Rejseforespørgsel Nødtelefon Facebook
Århus 86182488   |   Aalborg 98123336   |   Grupperejser 86184288   |   Hovednummer 70201915
Rejsekonsulenter
Kontakt vores rejsekonsulenter med speciale i USA

Individuelle eventyrrejser

Jysk Rejsebureau skræddersyer individuelle eventyrrejser til hele verden. Ring og få et tilbud på din næste rejse - 70201915
Rejseberetninger
Herretur til USA
Af Rasmus Schmidt Andreassen
 
I Helikopter over Grand Canyon
Af Lone og Michael Andersen
 
New York – en rigtig storby
Af Rikke Holm
 
Gratis Foredrag
Med Camper rundt i USA
Århus 09-02-12 18:00
Med Camper rundt i USA
Århus 17-04-12 18:00
Motorcycle diaries - from USA to Brazil!
Århus 24-04-12 18:00
Rejs-selv-ruter
Boston - New York
 
Chicago - Boston
 
Chicago - Salt Lake City
 
|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915