Bedste rejsetidspunkt Du kan rejse i Vietnam året rundt, men vær forberedt på, at der er stor forskel på klimaet i regionerne. I syd er regntiden fra maj til november – resten af året er der tørtid med lidt højere temperaturer og højere luftfugtighed. I Ho Chi Minh City ligger temperaturen omkring de 30 grader hele året. I nord er vinteren forholdsvis kold fra december til marts (ned til 15 grader i Hanoi), hvor det kan blive rigtig koldt i bjergene (nattefrost). Sommeren fra maj til oktober har temperaturer over 30 grader og kraftige, men korte regnskyl. Den bedste trekkingsæson er forår og efterår.
Vil du dykke i området omkring Nha Trang (centralvietnam) er forholdene bedst fra slutningen af januar til starten af oktober.
Penge Hvis du planlægger at krydse grænsen til Vietnam over land, så sørg for at medbringe rigeligt med kontante US dollars – nogle i små sedler. Muligheden for at veksle penge legalt ved grænsen er begrænset. I de større byer i Vietnam kan du hæve kontanter på dit Visakort, men vær opmærksom på, at der kommer et lokalt gebyr oveni på 1-3 procent. Medbring USD i kontanter og evt. rejsechecks i reserve.
Tjek den aktuelle kurs på:
www.xe.com.Visumforhold OBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.
Danskere skal ikke længere have visum til Vietnam for rejser under 15 dage. Visumfritagelsen er betinget af, at dit pas er gyldigt minimum 90 dage fra indrejsedatoen, samt at du har gyldig returbillet/dokumentation for udrejse inden 15 dage fra indrejsedatoen.
Ophold af længere varighed end 14 dage er som hidtil underlagt krav om visum. Du kan søge om visum hjemmefra via den vietnamesiske ambassade i København, som bl.a. kan udstede 30 dages turistvisum. Bemærk, at du skal gemme en kopi af din udfyldte visumansøgning med pasfoto, som skal fremvises i den vietnamesiske immigration ved ankomst (foruden det allerede udstedte visum i passet). Visumformular kan fås på
www.visumformular.dk NB! Tidligere skulle man i sin visumansøgning præcist angive, hvor man ønskede at rejse ind og ud af Vietnam. Dette er ikke længere nødvendigt. Vi anbefaler, at du i rubrikken ”port of arrival/departure” skriver ”International”, så du frit kan ændre dine rejseplaner, hvis du ønsker det.
Links www.vietnamnews.net – engelsksproget website med nyheder fra Vietnam.
www.vr.com.vn – Vietnam Rail. Her finder du opdaterende oplysninger om bl.a. afgangstider for tog over hele Vietnam.
www.vietnamonline.com – brugbar i din planlægning af rejsen rundt i Vietnam. Beskrivelse af byer og attraktioner.