Singapore

Singapore

I Singapore er der flere kreditkort, hurtige penge og strøgne Armani skjorter end i nogen europæisk storby, og side om side ligger Issey Miyaki, Yves Saint Laurent og Hugo Boss butikker indsvøbt i luksus og aircondition. For rejsende har Singapores velpolerede glassvøb og sirligt anlagte parker i snart en generation stået som en monumental kontrast til det Østen, der omgiver bystaten.
Giver man sig tid, gemmer byen på små spændende lommer af kaos, rolige parker, smukke strandpromenader og en befolkning, der trods det kølige førstehåndsindtryk er hjertelige, varme og imponerende tolerante overfor den etniske mangfoldighed, der udgør Singapores befolkning. Singapore gemmer som Penang på et strøg kinesisk krydderi. Inde mellem højhusene ligger små uanselige forretninger med et mylder af kinesiske kvaksalvere, der sælger alt fra tørrede gekkoer til syltede ginsengrødder. Singapore er på størrelse med Bornholm og har 3,5 millioner indbyggere, hovedsageligt kinesere, malajer og indere. En gåtur i Singapore kan fint byde på gader, hvor moskéer, hindutempler og buddhistiske templer ligger side om side. Men Singapore er også kendt som restriktionernes by. F.eks. uddeles bøder konsekvent til de uheldige, der bliver taget i at spytte eller smide tyggegummi på offentlige steder, krydser gaden udenfor fodgængerovergangene eller lignende forkasteligheder. Resultatet er, synes det ved første øjekast, at alt fungerer helt perfekt. Men så simpelt er det ikke. Bliver man i byen nogle dage, vil man opleve en såvel dynamisk som engageret befolkning, som ikke blot nikker - men også tager stilling til verden omkring sig. Singapore har en mængde hoteller og gæstehuse af varierende kvalitet. Bedst kendt er selvfølgelig Raffles Hotel, som sammen med The Strand i Yangon har en uimodståelig tiltrækningskraft på europæiske drømmere og excentrikere. Men foruden hoteller for de rige excentrikere, er her heldigvis også muligheder for rygsæksrejsende.

Inspiration til din rejse i Singapore
Singapore
Singapore er en lille ø klemt godt ind mellem Indonesien og Malaysia, men selvom den er lille har den utrolig meget at byde på.
Rejseforespørgsel Nødtelefon Facebook
Århus 86182488   |   Aalborg 98123336   |   Grupperejser 86184288   |   Hovednummer 70201915
Send en rejseforespørgsel
Rejsekonsulenter
Kontakt vores rejsekonsulenter med speciale i Singapore
Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Individuelle eventyrrejser

Jysk Rejsebureau skræddersyer individuelle eventyrrejser til hele verden. Ring og få et tilbud på din næste rejse - 70201915
Rejseberetninger
Singapore en by, en ø og et land
Af
 
Gratis Foredrag
Cykelekspedition: Bali til Beijing - Informationsaften
05-07-12 18:00
Cykelekspedition: Bali til Beijing - Informationsaften
Aalborg 29-08-12 18:00
Cykelekspedition: Bali til Beijing - Informationsaften
Århus 30-08-12 18:30
|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915