Marco Polo mente at Sri Lanka var den bedste ø af sin størrelse i hele verden. Det er måske så meget sagt, men hvor ellers i Asien kan man finde udsøgte palmestrande, frodigt højland strøet med gamle buddhistiske ruiner og britiske teplantager, varieret fauna og dyreliv, både på land og i havet og en ældgammel buddhistisk kultur indenfor så geografisk lille et område?
Oplevelserne er mange i dette fascinerende lille land, hvadenten du er til spændende kultur og historie, afslappende badeferie eller trekking i storslået natur.