Vandfald i Venezuela

Rejser til Venezuela

Venezuela er den perfekte indgang til storslåede oplevelser på det sydamerikanske kontinent. Højdepunkterne på en rejse til Venezuela er især de caribiske strande, Andesbjergene, Amazonjunglen, La Gran Sabana og verdens højeste vandfald Salto Angel.
Venezuelas kultur
Befolkningen i Venezuela er en fascinerende blanding af indianere, mestizer (blanding af indianere og spaniere), efterkommere af spanske erobrere og afrikanske slaver. Landet byder på en utrolig charme, både i form af naturen og kulturen. Langt de fleste venezuelanere er katolikker, og de lokale kirker er fyldte om søndagen, så benyt endelig muligheden for at opleve en interessant gudstjeneste med spansk guitar og carambas.

Venezuelas storslåede og afvekslende natur
Naturen i Venezuela er landets ubestridte højdepunkt. De mange regioner har vidt forskellige naturrigdomme. I nord findes den 3000 km lange caribiske kyststrækning med lange, hvide sandstrande flankeret af tropiske kokospalmer og ø-gruppen Los Roques med smukke koraløer og enorme rev. I syd findes Amazondeltaet, der med dets uberørte, tætte jungle er hjemsted for nogle af regnskovens mest eksotiske dyr som jaguarer, slanger, aber og tusinder af fugle. De storslåede Andesbjerge i det vestligste Venezuela udgør med sneklædte tinder det perfekte udgangspunkt for aktiviteter som trekking, klatring, ridning og andre former for udendørsliv. Venezuela rummer også den enorme savanne - Los Llanos - hvor dyr som anakondaen, caimanen, flodsvin, myreslugere og bæltedyr holder til. Los Llanos er også hjemsted for indianerstammer, som er kendt for at have en ualmindelig stærk kultur, der ikke sådan lige lader sig påvirke af den moderne livsførelse - som eksempelvis elektricitet. I det sydøstlige Venezuela finder man på La Gran Sabana nogle af verdens ældste bjergformationer - også kaldet Tepuis. På dette plateau bryder de fladtoppede bjerge landskabet, men det er også i denne region, at man finder verdens højeste vandfald Salto Angel. (Angel falls)

Praktiske informationer om at rejse i Venezuela

Inspiration til din rejse i Venezuela
Sipapa i Venezuela
Venezuela
Tre dages sejltur på Sipapa-floden i Amazonas. Med afgang fra en lille havn nær Puerto Ayacucho i det sydvestlige Venezuela, begav vi os ud på en 3-dages sejltur. Målet var Autana, et bjerg med flere særprægede indianermyter, der rejser sig af junglens skovbund.
Rejseforespørgsel Nødtelefon Facebook
Århus 86182488   |   Aalborg 98123336   |   Grupperejser 86184288   |   Hovednummer 70201915
Rejsekonsulenter
Kontakt vores rejsekonsulenter med speciale i Venezuela

Individuelle eventyrrejser

Jysk Rejsebureau skræddersyer individuelle eventyrrejser til hele verden. Ring og få et tilbud på din næste rejse - 70201915
Rejseberetninger
Sipapa i Venezuela
Af Jeanett Jensen
 
Vidste du at...
... næsten halvdelen af Venezuelas befolkning er under 19 år?
... Venezuela betyder 'lille Venedig'? Det var den italienske geograf Amerigo Vespucci, der gav landet navnet, fordi husene ved Maracaibo-søens bred mindede ham om Venedig.
... en stor del af den venezuelanske befolkning lever under fattigdomsgrænsen?

|
|
Århus: 86182488
Aalborg: 98123336
Grupperejser: 86184288
Hovednummer: 70201915