Søg
Søg
Billeje, Australien

Billeje i Australien

Varighed: 1 - ? dage

Billeje giver en dejlig følelse af frihed at have sin egen bil. Du bestemmer selv tempoet og kan stoppe, hvor du har lyst.

Australien er verdens 6. største land, så planlægning er vigtigt for at få den bedste kør-selv-ferie Down Under. Det er umuligt at se hele Australien på en bilferie – næsten uanset hvor meget tid, du har til rådighed. Jo mindre tid du har, jo vigtigere er det, at du vælger nogle områder ud, som du vil koncentrere dig om. Australien er et meget nemt land at køre rundt i pga. landets simple vejnet.

Rejs ud i det blå og lad impulserne styre, eller hvis du har kort tid til rådighed og gerne vil have det optimale udbytte af din ferie, lad Jysk Rejsebureau skræddersy din rundtur, hvor overnatninger på hoteller eller moteller er arrangeret til dig på forhånd.

Mange vælger at køre langs den australske østkyst mellem Sydney og Cairns – eller mellem Sydney og Brisbane eller Brisbane og Cairns. Men glem ikke den sydlige del af Australien. Kyststrækningen mellem Adelaide og Melbourne egner sig fortrinligt til en kør-selv-ferie. Det samme er tilfældet med f.eks. Tasmanien eller området syd for Perth i det vestlige Australien. Det er naturligvis også muligt at køre på tur i de mere øde egne af Australien. En tur fra Adelaide til Alice Springs er en stor oplevelse, men kræver lidt mere planlægning. Områderne i outbacken er øde, og du skal f.eks. have rigeligt med vand med.

Jysk Rejsebureau kan også tilbyde overnatninger, leje af camper eller minicamper og ture i Australien.

Detaljeret beskrivelse

Jysk Rejsebureau benytter flere biludlejningsselskaber i Australien og kan derfor tilbyde konkurrencedygtige priser. Der et stort udvalgt af forskellige størrelser og modeller at vælge imellem, så vi kan altid finde en bil, der passer til dit behov. Jysk Rejsebureau anbefaler, at du vælger en lidt større bil, end du egentlig havde forestillet dig. Det betaler sig med god plads og komfort til de lange ture, og prisforskellen på de enkelte modeller er ikke ret stor.

Det er muligt at hente din udlejningsbil i én by og aflevere den i en anden, evt. mod et gebyr for envejsleje.


OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Jysk Rejsebureau anbefaler, at du reserverer billejen hjemmefra.

I Australien køres der i venstre side af vejen.

Vær opmærksom på, at det som regel kun er tilladt at køre på asfalterede veje med udlejningsbiler. Hvis du ønsker at køre offroad, bør du leje en 4WD.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter hver dag.

Priser


Prisbemærkning

Jysk Rejsebureau benytter flere forskellige biludlejningsselskaber i Australien og kan derfor tilbyde konkurrencedygtige priser. Der er altid mange forskellige størrelser og modeller at vælge imellem, så vi finder en bil, der passer til netop dit behov. Forhør dig om priser og forsikringer hos din rejsekonsulent.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.
Kontakt en rejsekonsulent på 70 20 19 15 og hør nærmere om priser.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Find os på: