Søg
Søg
Kakadu, Australien
Kakadu Australien
Kakadu, Australien
Kakadu, Australien
Florence Falls, Litchfield, Australien
Australien, Ubirr
Australien, Krododille, Mary River
Australien, Kakadu, Mary River
Mindil, Markets, Darwin, Australien

I Crocodile Dundees fodspor

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 3.045,-

Varighed: 3 dage

Tre dage i Crocodile Dundee land med krokodillecruise, lejrbål, aborgine hulemalerier og svømmeture i billedskønne vandfald.

Kakadu National Park kan bedst beskrives som et landskab taget ud fra Crocodile Dundee filmene; floder fyldt med krokodiller, store vådlandsområder med rigt fugleliv, støvede røde ”dirt roads”, smukke vandfald, sære kalkstensformationer og ikke mindst den typiske australske bush.

Tre dage bruges på at udforske både Kakadu National Park samt den lidt mindre kendte Litchfield National Park. Svøm i vandfaldene, tag på krokodille-cruise, hør om aborginernes Dreamtime og nyd aftnerne omkring bålet sammen med dine medrejsende.

Sæson
Turen gennemføres året rundt. Dog vil programmet i regntiden ofte blive lidt anderledes

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Darwin - Mary River Wetlands - Ubirr
Der er afgang tidligt om morgenen fra Darwin mod Kakadu National Park. Første stop på turen er Mary River Wetlands, hvor der venter en sejltur på Mary River. Her findes mere end 250 forskellige fuglearter samt den største koncentration af saltvandskrokodiller på hele den sydlige halvkugle. Eftermiddagen tilbringes ved Ubirr, som regnes for et af de bedste steder i hele Australien at se aborigine hulemalerier. Spørg guiden, om han/hun vil fortælle historien om regnbueslangen og glæd dig til at bestige Nadab for områdets bedste udsigt. (F,A)

2. dag: Gunlom Falls - Litchfield National Park
Morgenen tilbringes ved Gunlom Falls, hvor det er muligt at bade. Der er god tid til at udforske området, så du kan både nå at kravle op til toppen af vandfaldet og blive kølet af på en svømmetur ind under vandfaldet bagefter. Gunlom Falls bliver hurtigt en favorit blandt de besøgende! Over middag kører du mod Litchfield National Park, hvor der overnattes. (M,F,A)

3. dag: Litchfield National Park - Darwin
Litchfield National Park er en del mindre end sin kendte storebror, Kakadu og også knap så kendt. Men mange af vandfaldene i Litchfield er mindst lige så smukke som i Kakadu og modsat Kakadu, kan man bade i dem alle, da der ikke er krokodiller i Litchfield. Der er besøg ved flere forskellige vandfald idag, hvor der også er tid til et par vandreture, inden turen sidst på dagen går retur til Darwin.(M,F)

Overnatning:
2 nætter i telt

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Turen foregår i minibus med plads til maks. 24 passagerer. Der er engelsktalende guide med. Overnatning foregår i telt med sovepose. Ønsker du en lidt mere komfortabel tur, er det muligt at opgradere til en tur, hvor teltene har faste senge, der serveres vin til maden, og der maks. er 16 deltagere på turen. Tag en snak med din rejsekonsulent om priser og muligheder.

Vær opmærksom på, at det i regntiden often ikke er muligt at besøge Gunlom Falls. Istedet besøges580*585 et andet vandfald.


Afrejsedatoer

Denne tur har afgang flere gange om ugen.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 3.045,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Maks. 17

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Guide (engelsktalende)
  • Transport
  • Ture/oplevelser ifølge program
  • Overnatninger
  • Måltider ifølge program

Prisen er eksklusiv

  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
  • Lommepenge
  • Nationalpark gebyr
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Find os på: