Søg
Søg
Minicamper, Australien
Jucy, Australien
Travellers Autobarn_Stationwagon
Travellers Autobarn HiTop
Chubby_Travellers_Autobarn

Minicamper i Australien

Varighed: 1 - ? dage

Nyd friheden i dit eget tempo i en minicamper rundt i Australien. Den er nem at køre og benzinøkonomisk. Der er flere mærker og modeller at vælge mellem, så du får lige den, som passer til dit behov.

Minicamper
Det er oplagt at leje en minicamper i Australien, når du vil rejse billigt på egen hånd, overnatte i landets smukke nationalparker og komme nemt omkring i byerne. Du kan frit vælge dit eget tempo, stoppe lige præcis når du har lyst og komme helt tæt på naturen. Du slipper også for at pakke ud hver aften, når du træt og mættet af indtryk går til ro efter en lang dag på landevejen. Samtidig er minicamperen ikke dyrere end en lejet bil, så du frit kan vælge, om du indimellem vil overnatte på motel/hostel eller hotel og nyde lidt mere komfort.

Du har mulighed for at afhente din minicamper ét sted og aflevere den et andet sted mod betaling af et envejsgebyr. Du skal minimum være 18 år for at leje et minicamper i Australien..

Se inspirationsvideo til roadtrip i Vestaustralien her

Detaljeret beskrivelse

Jysk Rejsebureau samarbejder med mange forskellige udbydere af minicampere. Det betyder at vi kan tilbyde minicampere i forskellige prisklasser, størrelser og modeller alt efter dit behov. Se et udvalg af de minicampere Jysk Rejsebureau tilbyder i billedgalleriet ovenfor.

Alle minicampere har en standard forsikring inkluderet i prisen, men med en selvrisiko. Det er muligt at tilkøbe en bonuspakke til alle modeller som fjerner selvrisikoen og indeholder ekstra udstyr til bilerne. Der er forskel på indholdet af bonuspakkerne fra model til model. Forhør dig hos din rejsekonsulent. Jysk Rejsebureau anbefaler altid tilkøb af disse pakker.


OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Du skal være min. 18 år for at leje en minicamper og have haft kørekort i min. 1 år.

Bilerne kan hentes og afleveres i for eksempel Sydney, Cairns, Brisbane, Melbourne og Perth.

Bemærk, at der køres i venstre side af vejen i Australien.

Der må kun køres på asfaltveje.

Priser


Prisbemærkning

Billejen inkluderer: standard forsikring (dog med selvrisiko), 24 timers roadside assistance, flere chauffører, fri kilometer, sengetøj, køkkenudstyr, dvd, dvd film og cd afspiller.

Priserne varierer efter sæson og antal dage, du vælger at leje din minicamper. Forhør dig om pris i den periode, du ønsker at leje en minicamper, hos din rejsekonsulent.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.
Kontakt en rejsekonsulent på 70 20 19 15 og hør nærmere om priser.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Find os på: