Søg
Søg
Højskole, Coron, Filippinerne
Barracuda Lake, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
SUP, Popototan, Filippinerne, Asien
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Skildpadde Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Popototan, Filippinerne, Asien
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Popototan, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Coron, Filippinerne
Popototan, Filippinerne, Asien
Popototan, Filippinerne, Asien
Popototan, Filippinerne, Asien
Popototan, Filippinerne, Asien
Popototan, Filippinerne, Asien
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Popototan, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne

Backpackerhøjskole i Filippinerne

Pris pr. pers.

DKK 24.995,-

Varighed: 25 dage

Tag på backpackerhøjskole, på en uberørt ø i Filippinerne, med social, personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af et unikt fællesskab med masser af spændende og sjove aktiviteter, hvor selvudvikling er i fokus. Efter opholdet kan du rejse hjem til Danmark eller videre ud i verden, enten alene eller med dine nye venner.

Vores værtspar i Filippinerne er Wendy og Reimar, der sammen med højskolens undervisere byder Jer velkommen til Backpackerhøjskolen på Popototan Island, en af de vestligste øer i Palawan området i Filippinerne, lige ud til det Sydkinesiske hav. Højskolen er beliggende i et af verdens smukkeste områder, og er jeres trygge base de næste 3 uger.

Træk stikket ud og oplev en hverdag langt fra den derhjemme. Glem alt hvad der hedder ugedage, wifi og telefon. På Backpackerhøjskolen lever vi efter filippinsk livsstil, hvor en stresset hverdag ikke er en del af ordforrådet, og hvor hver dag byder på nye oplevelser.

Vi står op med solens første stråler, der rammer det smukke hav lige uden for terrassen og I kan vælge at starte dagen med yoga, en svømmetur i det 30 grader varme vand eller måske en omgang fysisk træning. Bagefter er der morgensamling med oplæg, og planen for dagen lægges fast.

Reimar er kaptajn på vores egen Banka (det lokale transportmiddel til søs i Filippinerne) og vil tage Jer med på eventyr til smukke strande, mellem frodige øer og til smukke ferskvandssøer, hvor I kan bade.
Fra huset kan I altid tage havkajakken eller et stand-up-paddle board og invitere sidemanden med på opdagelse på bountystrandene i nærområdet.

Wendy vil give Jer en smag på Filippinerne. Oplev og smag på filippinsk mad tilberedt af de lækreste lokale råvarer, som I selv er med til at købe på det lokale marked.

Vores Backpackerhøjskoles undervisere består af topengagerede og frivilligt baserede unge mennesker, der sammen med Jer vil udforske steder man ikke lige finder uden en ægte lokal filippiner.

Dyk på vrag fra anden verdenskrig, hop fra klipper i de smukke ferskvandssøer Kayangan og Barakuda Lake og besøg de mange smil fra både voksne og børn i lokalsamfundet i Maclalambay by.

I Maclalambay kan I hjælpe med at bygge en skole til tyfonramte børn. Vi tilbyder byen fysisk og praktisk hjælp ved enten at male eller bygge på filippinsk manér. Vi hjælper skolen med undervisning i bæredygtighed, engelsk eller svømning, og udfordrer dem i nationalsporten basketball.

Om aftenen vil vi blandt andet mødes på terrassen på Backpackerhøjskolen til fællesaften. Her får I mulighed for at dele oplevelserne fra dagen og få ideer til nye unikke eventyr. Vi laver også en rejsecafe, hvor vi udveksler drømmedestinationer og får gode ideer til rejsen videre ud i verden. Her vil der også være oplæg om filippinsk kultur og Wendy kan lære dig at lave filippinsk mad.

Andre tilbud og fag på Backpackerhøjskolen er fx dans eller drama på vores egen strand, outdoor adventure rundt på nærliggende øer, eller undervandsjagt i havet med nak og æd som tema. Undervejs vil I kunne prøve kræfter med faget personlig power, der handler om selvudvikling og træner jeres kommunikative færdigheder – både det I siger og jeres kropssprog. Måske opholdet på Filippinerne giver Jer lyst til at se jeres livsværdier i et nyt lys? Herudover vil vi tage på dagsture til øde øer og hvide sandstrande og overnatte i bungalows og hængekøjer under palmerne.

Når du forlader Backpackerhøjskolen efter 3 fantastiske uger med eventyr og nye bedste venner i baggagen, vil vi bede Jer om at efterlade et tegn på, at I har været her. Måske har I bygget en hængekøje sammen med Reimer, lavet en gynge ud over vandet eller malet en tegning til huset, mens I boede her. Det vigtigste er, at I sætter jeres præg på Backpackerhøjskolen, da den kun rigtigt lever igennem diversiteten af de mennesker, der besøger den. Vi ser Backpackerhøjskolen som et fælles projekt, som alle der besøger den, kan være med til at udvikle.

Højskole, Coron, Filippinerne

Detaljeret beskrivelse

PROGRAM:


Dag 1: Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark. Vi mødes i lufthavnen og tjekker ind samlet, så vi får en god start på rejsen mod Filippinerne.

Dag 2: Ankomst til Manila, Filippinerne
Ankomst til Filippinernes hovedstad, Manila. Her bliver I hentet i lufthavnen og indlogeret på et guesthouse én nat. Resten af dagen er til fri disposition og er der tid til det vil vi anbefale Jer at besøge Manilas historiske centrum Intramuros, Rizal parken eller tage på det spændende lokale marked Divisoria eller det gigantiske Mall of Asia.

Dag 3-4: Manila – Popototan
Om morgenen bliver I hentet ved jeres guesthouse og starter rejsen til øen Popototan Island, hvor Backpackerhøjskolen ligger. Rejsen er en oplevelse i sig selv, da I starter med at sejle med nat færge fra Manila til Coron og ved ankomst til Coron bliver i henter og sejler de sidste 3 timer ud til Popototan Island. Turen er helt spektakulær igennem et ø-område, der to år i træk er blevet kåret til et af de smukkeste steder i verden.

Dag 4-5: Introdage Popototan
Fremme på Backpackerhøjskolen bliver de første to dage brugt på at lære øen og hinanden at kende. Det er vigtigt for os, at alle trives og nyder at være på Backpackerbasen. Vi tager rundt på de nærliggende øer Treasure Island, Pass Island og slutter dagene af på Twin Island, hvor vi ser solnedgangen over det Sydkinesiske hav sammen.
I løbet af de første dage skaber vi sammen rytmer med fælles måltider, cafemiljøer på terrassen om aftenen, morgenyoga, træning eller mindfulness, og gode højskoleindslag som morgensamlinger, fællessang og foredrag. Hermed skaber vi grundlaget for det højskolemiljø, der kommer til at danne rammen for hele opholdet.

Dag 6-10: Eksotiske udflugter og højskolefag
De næste dage er dedikeret til eksotiske udflugter til de ferskvandssøer og bountystrande, området er berømt for. Vi nyder hinandens selskab i det nye miljø, hvor I kan prøve at bade i en 40 grader varm sø omgivet af spidse klippeformationer og spille beachvolley på hvide sandstrande eller lære at slackline mellem palmetræer. Derudover tager vi på udflugt til Coron, som er en større by på øen Busuanga. Her kan I opleve lokale markeder med friske råvare, udforske byen på en tricycle (lokal motorcykle taxa) og komme helt tæt på den Filippinske kultur og lokalbefolkning. I disse dage starter også højskolefagene, hvor I kommer til at prøve kræfter med drama/skuespilstræning, personlig power, kommunikation, yoga/mindfulness, filippinsk kulturforståelse bevægelse og fysisk træning.

Dag 11-13: Udforske og udfordre
Området omkring Popototan Island har mange hemmelige steder at udforske, da der næsten ingen turisme findes så vestligt i ø-området. På vores ture til disse Filippinske naturskatte får I muligheden for at udfordre Jer selv både fysisk og mentalt. Det kan være I vælger at prøve klatring på naturlige klippevægge eller måske springer I ud fra klipperne i det skjulte vandfald ved Conseption.

Dag 14-17: Frivilligt arbejde
5 minutters sejltid fra vores Backpackerhøjskole base ligger den lokale by Maclalambay, hvor indbyggerne er i gang med at bygge en ny skole til 15-18 årige unge. Maclalambay blev ramt af en tyfon i 2013 og nu har vi chancen for at hjælpe indbyggerne med at genopbygge deres samfund. I kan vælge at hjælpe på flere måder. Måske kan vi hjælpe med at male eller bygge skole og idrætsplads? Måske kunne I tænke Jer at undervise i engelsk, danske lege, svømning eller bæredygtighed? Uanset hvad I har lyst til, så er det en unik mulighed for at mærke en lokal befolkning som er utrolig taknemmelige for al den hjælp de kan få i genopbygningen af deres bysamfund. I byen bor kun lokale filippinere og ingen folk udefra, så hvis I vil mærke Filippinerne uden turisme, så findes det ikke mere ærligt end Maclalambay. I disse dage har I også mulighed for at sætte jeres præg på Backpackerhøjskolen. Vi lægger op til, at I kan planlægge og udføre byggeprojekter eller skabe innovative idéer til at gøre højskolen til et endnu federe sted at være.

Har I lyst til at lave frivilligt arbejde ud over de 3-4 dage vi har afsat i programmet, så er det bare at spørge os, så finder vi ud af hvordan I kan hjælpe endnu mere.

Dag 20-21: Tema: Lev som en filippiner
Filippinerne er herlige livsglade mennesker, og det vil vi gerne give Jer muligheden for at opleve på første hånd. På to dage tilbyder vi et tema, hvor I alene eller i par kan komme i nærkontakt med de lokale filippinere. Måske skal I ud og fiske med en filippinsk fisker, arbejde på det lokale marked eller køre tricycle taxi i Coron. Hvis I har lyst til at udfordre jeres grænser, har I desuden muligheden for at sove ude hos en lokal filippinsk familie. Mulighederne er mange og i dagene op til temaet finder vi hver især ud af, hvad oplevelsen skal være.

Dag 18-19: Snorkel og dyk på koraler og vrag
Overalt imellem øerne findes smukke koraler og fisk, der giver en stor oplevelse af livet under vandet. Området er også berømt for vragdyk på de japanske krigsbåde og fragtskibe, som USA bombede under anden verdenskrig. Derfor afsætter vi to dage til enten at snorkle eller dykke. Vi arbejder sammen med den lokale dykkershop, der ligger 30 minutters sejlads fra top tre vragdyk i verden. Her kan I prøve at dykke og eventuelt tage et Open Water kursus over to dage. Området er spektakulært og prisen er ca. 2/3 af et kursus i Danmark.
Er I ikke så meget til dykning, er der mulighed for at snorkle på koraler og vrag. Derudover er der undervisning i beachvolley og slackline og mulighed for afslapning på de lækre paradisstrande.

Dag 22-23: Check ud og videre rejse
De to sidste dage på Backpackerhøjskolen bruger vi tid på at få de sidste oplevelser i baggagen. Det er også de to sidste dage vi får sat vores endelige præg på Backpackerhøjskolen, så kommende backpackere kan se at I har været her.
Vi laver en afsluttende rejsecafe, hvor I sammen med de andre kan lave videre rejseplaner og måske aftale gensyn andre steder ude i verden. Måske I skal mødes i Australien og dykke på Great Barrier Reef eller surfe på Bali?
Det kan også være at I blot vender tilbage til Danmark med baggagen fyldt med forrygende oplevelser og venskaber for livet.

Dag 24: Afrejse Popototan
I dag forlader vi Popototan Island og begynder vores rejse til Danmark eller videre ud i verden. Vi drager mod hovedstaden Manila med båd, fly og bil og derfra til lufthavnen for jeres fly og videre rejse.

Højskolen er et perfekt afsæt til at rejse mere i Filippinerne eller fortsætte ud i verden. Kontakt din rejsekonsulent for at høre mere om mulighederne.

Dag 25: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark efter et fantastisk eventyr i Filippinerne.

Overnatning:
Der overnattes på guest house og i sovesal.


OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Vær opmærksom på, at der kan forekomme ændringer i rejsedatoerne pga. udsolgte fly. Dette vil senest blive annonceret ved endelig tilmelding.

Ved tilmelding til turen efter tilmeldingsfristen (60 dage inden afrejse) kan det forekomme at i ikke vil flyve sammen med gruppe. Ring til din rejsekonsulent for at få bekræftet om dette er tilfældet.

Afrejsedatoer

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Det koster 2.500 kr. i depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Status Rejseperiode Pris
Ledige pladser 25.11.17 - 19.12.17 24.995,- Reserver
Ledige pladser 10.01.18 - 03.02.18 24.995,- Reserver
Ledige pladser 04.02.18 - 28.02.18 24.995,- Reserver

Priser

Pris pr. pers.

DKK 24.995,-


Backpackerhøjskole i Filippinerne


Gruppestørrelse

Minimum 8 og maks 16 personer.

Sværhedsgrad

Ikke angivet

Prisen er inklusiv

  • Flybilletter ifølge program
  • Transport til og fra Popototan
  • 1 overnatning på guest house i fællesværelse i Manila
  • 20 overnatninger i fællesværelse på højskolen
  • Alle måltider på højskolen
  • Mange dags ture ud fra Popototan
  • Fri brug af Kajak
  • Fri brug at SUP
  • Undervisning, ture og aktiviteter alle dage
  • IYTC ungdomsrabatkort

Prisen er eksklusiv

  • Overnatninger, ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Måltider i Manila ved ankomst og afrejse
  • 1000 kr. som betales i en fælles pulje til entre på strande, mad på specielle udflugter, lufthavnsskatter, taxa og drikkepenge. Skulle pengene slippe op betaler man lidt mere og skulle der være noget tilbage bliver det fordelt mellem alle.
  • Drikkepenge. Det er god skik at give drikkepenge
  • Rejseforsikring
  • Vaccinationer
Ønsker du at starte rejsen tidligere eller rejse hjem senere, så kan vi skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Book et møde med en rejsekonsulent og snak mulighederne igennem.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Find os på: