Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 Læs mere
Af Asbjørn

Tidspunkt for rejse

marts 2011
Endnu før hanerne galer, slår jeg øjnene op. Jeg befinder mig på Backpacker Street i Bangkok, og inden længe sætter jeg kursen mod Angkor riget i Cambodja. Afgangen er booket til kl. 7:00 fra Khao San – tidligere end jeg endnu har stået op på min to måneder lange gennemrejse i Asien.
Jeg ankommer på mødestedet og kigger efter bussen – og som så ofte før ser jeg den lille minibus vente på mig og mine medrejsende. Køreturen i den overpakkede minibus er ret hård, især da vi har fået en gruppe unge højlydte australiere med på bagsædet – der går lidt for lang tid, før de går kolde, og vi andre får ro.
Jeg falder i søvn – gudskelov – og nogle timer senere bliver jeg vækket af bussens pibende bremser. Endelig er vi ankommet til grænsebyen Poipet. Uden for vinduet snegler en lang lastbilkonvoj sig af sted. Vi har dog heldigvis vores egen bane, så et par minutter senere er vi fremme ved et lille samlested, hvor vores visum skal klares. 1200 baht og nogle pas fattigere venter vi i spænding, men efter 20 min. kommer guiden tilbage – alle pas er stemplet og klar.

Poipet er kaotisk og meget varm, men alligevel går grænseovergangen overraskende smertefrit, dog langsomt. Efter yderligere en times tid er der cambodjansk grund under fødderne. Yes!
På den anden side af Poipet, bliver vi kørt til en busstation med gratis busser til Siem Reap. Samtidig får vi dog at vide, at det tager yderligere fem timer at nå frem med disse busser. Selvfølgelig er der en bedre løsning, men den koster ekstra – velkommen til Cambodja, eller Scambodja, som det til tider også bliver kaldt.
Mig og min ny fundne buddie slår os sammen med to engelske piger og splejser om den hurtige løsning – vi vil bare frem nu. I løbet af kun 2½ time står vi ved et rigtig lækkert guesthouse i Siem Reap. (der er bygget en helt ny moderne hovedvej mellem grænsen og Siem Reap – lækkert). Vi bliver indlogeret på et fantastisk værelse til ingen penge. Fedt.

En hektisk, tålmodighedskrævende, men også utrolig spændende og atypisk dag er overstået. Godt brugt og rigtig træt falder jeg hurtigt i søvn – drømmene går på de næste dages eventyr i det fantastiske Khmerrige, som stadig fremstår i alt sin pragt, som en del af verdens kulturarv. Angkor Wat here we come!

Tidlig næste morgen drager de fire af os, en dansker, en canadier og to engelske piger afsted mod templerne med Tuk Tuk chaufføren, som vi hyrede aftenen før, som vores guide.
Den første dag går med de lidt mindre kendte, men ikke desto mindre helt fantastiske templer. Vi bliver virkelig overvældet af de ældgamle bygningsværker, som efter flere hundrede år stadig står tilbage for os at nyde og værdsætte.
Mens dagene går med at agere tempelridder, går aftenerne med hygge i selve Siem Reap. Der er alt fra små markeder med mange flotte malerier, kreative souvenirs og fiskemassage til store kolde fadøl til en halv dollar stykket på Bar Street.

Den næste morgen havde vi egentlig planlagt at tage af sted kl. 9, men det stod hurtigt klart, at gårdsdagens hygge i Bar Street havde sat sine spor på nogen. Vi besluttede derfor, til vores chaufførs store skuffelse, at tage en afslapningsdag ved en nærliggende pool i byen. Vi forsikrede vores tuk tuk chauffør om at vi nok skulle være klar dagen efter. Dét og et par gratis øl om aftenen gjorde ham glad igen.

Med masser af energi på tredjedagen kører vi endnu en gang ud i det fantastiske Angkor. Denne gang gik turen mod de mest afsidesliggende templer, inklusiv en indgraveret flodseng. Endnu engang står man tilbage dybt imponeret over, hvordan det er lykkedes i sin tid at indgravere utallige symboler (Lingas) på bunden af floden med det ene formål at velsigne vandet, før det når byen længere nede i dalen.

Vi gemte de bedste templer, Angkor Thom, Ta Prohm, Bayon og det kendte Angkor Wat til den sidste dag. Det første, vi besøgte, var templet med alle ansigterne, som vogter over landet i alle retninger. Efter dette imponerende syn tog vi videre mod Ta Prohm også kendt som Tomb Raider templet. Over hele templet har træerne fået lov at få sit overtag.
Ind imellem, op under og over alle bygningerne har træerne kæmpet sig vej frem, hvilket gør det til et helt fantastisk skue. Der er en utrolig harmoni mellem de næsten overnaturlige bygningsværker og naturens frembrusen. Man føler sig privilegeret over at få lov at nyde noget så storslået. (Og så ér det jo her Angelina filmede i sin tid!!)
Endelig var det tid til Angkor Wat. (Dét, jeg tog til Cambodja for i første omgang). Templet er det mest kendte og det bedst bevarede, men faktisk også det mest skuffende. Det er flot, stort og utroligt rent, men har ikke samme charme som de mindre kendte og velholdte templer.

Efter en enkelt nat mere i Siem Reap siger jeg farvel til mine nyfundne venner og vender snuden mod Bangkok. Turen tilbage går smertefrit – det er åbenbart kun på vej ind, at de prøver på at tage en ved næsen.

Alt i alt står smutturen til Cambodja rigtig højt på listen over oplevelser, der er værd at huske. For mig var det en rigtig god smagsprøve på, hvad landet har at tilbyde; den hektiske grænseby ved Poipet (gælder om at have tungen lige i munden), en fantastisk imødekommende befolkning, utrolige historiske monumenter og en virkelig spændende kulturarv.

Jeg siger ikke farvel Cambodja, men vi ses!
Cambodja
Bayon, Angkor, CambodjaAngkor, CambodjaBayon, CambodjaAngkor Wat, Cambodja
Til top