Søg
Søg
Familie, Cruise Canada, Canada
Cruise America, C19, USA
Cruise America, C25, USA
Cruise America, C30, USA
Model T17 med plads til max. 3 personer
Moose, Cruise Canada, Canada
Smuk natur, Cruise Canada, Canada
Køb før 31/12 - spar op til 15%

Autocamper i Canada

Varighed: Min. 7 dage - Max 35 dage

Med en autocamper (motorhome) har du friheden til at være spontan og gribe de muligheder, der byder sig undervejs, samtidig med at du altid har dit hjem med dig.

Canada er verdens næststørste land, og hele 232 gange større end Danmark, så planlægningen af din rejse er alfa og omega. Rejser du med autocamper, kan du frit vælge dit eget tempo, stoppe lige præcis når du har lyst og komme helt tæt på naturen. Du slipper også for at pakke ud hver aften, når du træt og mættet af indtryk går til ro efter en lang dag på landevejen.

En autocamper er en komfortabel rejseform for familier og små grupper, der rejser sammen. I hele Canada findes der et stort udvalg af rigtig gode campingpladser (Kampgrounds of America - KOA) med børnevenlige faciliteter.

Du har mulighed for at afhente din autocamper ét sted og aflevere det et andet sted mod betaling af et envejsgebyr. Du skal minimum være 21 år for at leje en autocampe i Canada.

Jysk rejsebureau kan tilbyde autocampers i forskellige prisklasser, størrelser og modeller. Alle modeller har det samme standardudstyr. Den primære forskel på autocamper-typerne er størrelsen og det antal personer, der er plads til. Se de forskellige modeller i billedgalleriet til højre, og læs mere på de næste sider.

Jysk Rejsebureau kan også tilbyde overnatninger, billeje og ture i Canada.

Du kan også se alle vores fantastiske rejseforslag i Canada her
Se vores rejseforslag i autocamper rundt i det vestlige Canada
Se vores rejseforslag i autocamper til I Nova Scotia & New Brunswick
Oplev Rocky Mountains i autocamper og fortsæt til Vancouver Island og Vancouver på kør-selv-ferie.

Sæson
Hele året (bedst fra maj - september).

Detaljeret beskrivelse

En autocamper kan lejes i tre forskellige størrelser - se billederne til højre. Der findes tilmed videointroduktioner på følgende modeller:

Standardudstyr
Standardudstyr for alle autocampere er: automatgear, aircondition, fartpilot, ABS-bremser, servostyring, musikanlæg, køleskab, 2-3 kogeplader, toilet, bruser, mikroovn, generator (kan benyttes mod tillæg).

Alder / kørekort
Minimumalder for leje af autocamper er 21 år.

Du skal være i besiddelse af et pas, kreditkort og gyldigt nationalt kørekort til almindelig personbil, som skal præsenteres ved afhentning af køretøjet. Det anbefales ligeledes at medbringe et internationalt kørekort, så du undgår eventuelle sproglige misforståelser.

Afhentning/aflevering
Du kan ikke afhente din autocamper samme dag, som du ankommer til Canada. Det er derfor nødvendigt, at du har bestilt overnatning på hotel/motel den første nat.

Du kan afhente din autocamper på alle ugens dage, bortset fra søndage og nationale helligdage. Søndagsafhentning er dog muligt, hvis du har bestilt "Early Bird Departure Special".

Afhentning skal ske efter kl. 13, og aflevering skal finde sted i tidsrummet kl. 9-11, med mindre du har tilkøbt "Early Bird Departure Special".

Det er vigtigt, at du kontakter udlejningsselskabet på afhentningsdagen, inden du kører til udlejningsstationen, så du sikrer dig, at din autocamper er klar på det aftalte tidspunkt. Derved undgår du unødvendig ventetid. Nærmere information udleveres sammen med dine rejsedokumenter.

Når du afhenter din autocamper, skal du forvente, at du skal bruge en halv times tid på at blive introduceret til betjeningen af din autocamper.

Campingpladser
Når du lejer din autocamper, får du udleveret en gratis oversigt over alle KOA (Kampgrounds of America) campingpladser i Canada. Campingguiden giver dig et godt overblik over de forskellige campingpladser, som fordeler sig jævnt over hele landet. Du får også udleveret et KOA Value Card, som giver dig 10% rabat på pladsleje hos KOA.

Kørselsrestriktioner
Du kan køre motorhome stort set overalt i Canada, dog med begrænsninger i det nordlige Canada. I tilfælde af kørsel under ekstreme forhold kan du blive gjort fuldt ansvarlig for eventuelle skader på din autocamper. Udlejningsselskabet forbeholder sig i øvrigt ret til restriktioner som følge af aktuelle vejforhold - du får nærmere instrukser, når du afhenter køretøjet.

Udlejningsstationer
Nedenfor kan du se et udvalg af de mest populære afhentnings-/afleverings byer i Canada:
  • Calgary, Alberta
  • Vancouver, British Columbia
  • Halifax, Nova Scotia
  • Toronto, Ontario
  • Montreal, Quebec


M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Minimum lejeperiode er 7 dage. Maksimum lejeperiode er 35 dage. Ved mere end 35 dages leje deles perioden op i to separate perioder, og der kan i så fald blive tale om vognskift.

Forsikringer
Lejen inkluderer fuld ansvars-, tyveri- og kaskoforsikring i forbindelse med brug af autocamper. Forsikringsdækningen er dog betinget af, at køretøjet benyttes i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Ved eventuel skade er det meget vigtigt, at du straks underretter udlejningsselskabet. Nøje instrukser vil blive udleveret ved afhentning.

Selvrisiko
På alle skader på køretøjet og ved tyveri, er der en selvrisiko på CAD 1.000,-

Miles/km
Du skal forudbestille det antal miles/km, du forventer at bruge. Overskydende miles/km refunderes ikke.

Unlimited Mileage
Med en Unlimited Mileage pakke kan du undgå ubehagelige overraskelser. Pakken giver dig mulighed for ubegrænset kørsel i hele lejeperioden samt motorhome- og personlig udstyrspakke.

Autocamper udstyrspakke
Pakken indeholder: køkkengrej, bestik, tallerkener, kopper, glas, kedel, kost, spand, dåseåbner og lommelygte.

Personlig udstyrspakke
Pakken indeholder: pude, lagen, sovepose/sengetæppe, vaskeklud, badehåndklæde og viskestykke.

Early Bird Departure Special (ikke inkluderet i prisen)
Skal bestilles senest 30 dage før afhentning af din autocamper. Early Bird Departure Special giver dig følgende fordele:

  • Afhentning på dit hotel (i udvalgte områder, forhør dig ved din rejsekonsulent) og transport til udlejningsstationen
  • Tidlig afhentning af din autocamper mellem kl. 9 og kl. 12
  • Sen aflevering af din autocamper indtil kl. 15
  • Transport til hotel (i udvalgte områder, forhør dig ved din rejsekonsulent) eller lufthavn efter aflevering.


Envejsleje
Det er muligt at aflevere din autocamper et andet sted end der, hvor du afhenter det. Der vil være et pristillæg på mellem CAD 400-600,- og lokal skat. Hør nærmere hos Jysk Rejsebureau.

Depositum
Når du afhenter din autocamper, skal du betale et depositum på CAD 500,-, hvis du benytter kreditkort (anbefales) eller CAD 1.000,- ved brug af andre betalingsmidler. Når du har afleveret din autocamper, refunderes depositum til dit kreditkort modregnet eventuelle udgifter til lokale tilkøb.

Kontakt din rejsekonsulent for yderligere information.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag.

Priser


Prisbemærkning

Priserne på en autocamper er fleksible. Derfor kan Jysk Rejsebureau ikke give dig en fyldestgørende prisoversigt her på hjemmesiden. Kontakt din rejsekonsulent hos Jysk Rejsebureau for at få en konkret pris på den autocamper, du ønsker at leje - eller få et samlet tilbud på hele din rejse til Canada.

Kort fortalt betyder det fleksible prissystem, at jo tidligere du bestiller, desto mere kan du spare. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer den såkaldte flexrate. Mange ledige autocampere på en given dato og udlejningsstation betyder en lav flexrate. Få ledige autocampere betyder en høj flexrate. Priserne revideres hver søndag. Når du bekræfter din autocamper, låses prisen fast.

Hvis du laver ændringer, vil der blive beregnet en ny flexrate, som kan få betydning for den pris, du skal betale. Ændring af personantallet og/eller tilkøb af miles, udstyrspakker o.lign. får dog ingen betydning for prisen.

Minimum lejeperiode er 7 dage. Maksimum lejeperiode er 35 dage. Ved mere end 35 dages leje deles perioden op i to separate perioder, og der kan i så fald blive tale om vognskift.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.
Kontakt en rejsekonsulent på 70 20 19 15 og hør nærmere om priser.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Find os på: