Søg
Søg
Lej en minicamper med Jysk Rejsebureau i USA og Canada

Minicamper i Canada

Varighed: Min. 6 dage - Max ? dage

Nyd friheden i dit eget tempo i en minicamper rundt i Canada. Den er nem at køre og benzinøkonomisk.

Det er oplagt at leje en minicamper i Canada, når du vil rejse billigt på egen hånd, overnatte i landets smukke nationalparker og komme nemt omkring i storbyerne. Du kan frit vælge dit eget tempo, stoppe lige præcis når du har lyst og komme helt tæt på naturen. Du slipper også for at pakke ud hver aften, når du træt og mættet af indtryk går til ro efter en lang dag på landevejen.

En minicamper er en komfortabel rejseform for alle aldre. Du kan spare masser af penge ved at overnatte på campingpladser i byer og nationalparker. I mange canadiske storbyer kan du også overnatte i State Parks eller på en campingplads.

Du skal minimum være 21 år for at leje en minicamper i Canada.

Sæson
Hele året.

Lej en minicamper med Jysk Rejsebureau i USA og Canada

Detaljeret beskrivelse

Der findes én model af minicamperen, som har plads til 4 personer. Se detaljer om minicamperen.

Alder/kørekort
Minimumsalderen for leje af minicamper er 21 år. I modsætning til almindelig billeje betales der ikke tillæg for unge under 25 år. Du skal være i besiddelse af et pas, kreditkort og gyldigt nationalt kørekort til almindelig personbil, som skal præsenteres ved afhentning af køretøjet. Det anbefales ligeledes at medbringe et internationalt kørekort, så du undgår eventuelle sproglige misforståelser.

Afhentning/aflevering
Du kan ikke afhente din minicamper samme dag, som du ankommer til Canada. Det er derfor nødvendigt, at du har bestilt overnatning på hostel/hotel/motel den første nat.
Du kan afhente din minicamper på alle ugens dage, bortset fra søndag og nationale helligdage. Afhentning skal ske mellem kl. 13-15, og camperen skal leveres tilbage senest kl. 10.59.

Campingpladser
Når du lejer din minicamper, får du udleveret en gratis oversigt over campingpladser i Canada.

Planlæg din rejse
Canada er et kæmpestort land. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd gør dig nogle tanker om, hvilke områder du gerne vil opleve. Det gælder ikke mindst, når du skal leje en minicamper. Du skal forudbetale for det antal miles, du forventer at køre. Der er ingen refundering af ubrugte miles. Til gengæld betaler du en høj pris for ekstra miles, hvis du kommer til at køre længere, end du forventer.

Kørselsrestriktioner
Du kan køre en minicamper stort set overalt i USA og Canada.

Udlejningsstationer
Nedenfor kan du se afhentnings-/afleveringsbyer i Canada:
  • Vancouver, British Colombia


-

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Du kan leje en minicamper lige så længe, du har lyst - der er ingen restriktioner.

Forsikringer
Lejen inkluderer fuld ansvars-, tyveri- og kaskoforsikring i forbindelse med brug af minicamperen. Forsikringsdækningen er dog betinget af, at køretøjet benyttes i overensstemmelse med gældende retningslinjer. Du vil få en nøje gennemgang af, hvad du skal gøre ved skader/uheld, når du afhenter din camper.

Selvrisiko
På alle skader på køretøjet og ved tyveri, er der en selvrisiko på CAD 1500,-. Der kan dog tilkøbes selvrisikoannulleringsforsikring.

Miles
Der er som standard ikke inkluderet miles i lejen. Du kan tilkøbe unlimited mileage eller pakker af 100 og 500 miles. Dette skal forudbestilles igennem Jysk Rejsebureau. Alternativt kan du betale cirka CAD 0,25,- pr. mile, du kører over dit limit. Overskydende miles/km refunderes ikke.

Standardudstyr
Automatgear, aircondition, fartpilot, ABS-bremser, servostyring, musikanlæg, køleskab, 2 kogeplader, DVD afspiller, penthouse roof pod bed, vandtank, m.m..

Ekstra chauffør
Inkluderet i lejen.

Ekstra services
Det er muligt at tilkøbe følgende services:
  • 100 og/eller 500 Miles pakke
  • Unlimited Mileage
  • Personal kit (håndklæder og sengetøj)
  • Provisioning kit (køkkenudstyr til 4 personer)
  • Camping stole
  • GPS
  • Selvrisikoannulleringsforsikring


Kontakt din rejsekonsulent for yderligere information.

Afrejsedatoer

Denne rejse kan påbegyndes hver dag, undtagen søndag og på canadiske helligdage.

Priser


Prisbemærkning

Priserne på en minicamper er fleksible. Derfor kan Jysk Rejsebureau ikke give dig en fyldestgørende prisoversigt her på hjemmesiden. Kontakt din rejsekonsulent hos Jysk Rejsebureau for at få en konkret pris på den minicamper, du ønsker at leje - eller få et samlet rejseforslag på hele din rejse til Canada.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.
Kontakt en rejsekonsulent på 70 20 19 15 og hør nærmere om priser.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Canada vest: 21-08-2018 18:00:00 : 10808
Herning
21. august 2018 kl. 18:00

Canada vest

Roadtrip i Vestcanada: 11-09-2018 18:00:00 : 10715
Roadtrip i Vestcanada: 13-11-2018 18:00:00 : 10716
Se mere her
Til top
Find os på: