Søg
Søg
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia
Frivilligt arbejde i Colombia

Frivilligt arbejde i Colombia

Frapris for 4 uger for 1 person

DKK 6.230,-

Varighed: 4 - 8 uger

Der er altid brug for ekstra hænder og i Colombia har du mulighed for at arbejde som frivillig på flere forskellige projekter ved den caribiske kyst.

I Colombia arbejder Jysk Rejsebureau sammen med en organisation, som kan hjælpe med formidling af frivilligt arbejde flere steder i landet.

Du kan bl.a. hjælpe underprivilegerede børn i Cartagena med skolearbejdet, så de kan blive bedre rustet til succes i fremtiden. Du kan også hjælpe øboerne på den lille caribiske ø Tierra Bomba med at skabe glæde og indhold i deres hverdag gennem f.eks. sports- og vandaktiviteter. En sidste mulighed er at hjælpe fattige familier, skolebørn og ældre borgere i den isolerede landsby, Paluato.

Du bor hos en lokal familie (homestay) under dit ophold og der findes ingen bedre måde at komme tæt på den venlige colombianske befolkning på.

Det er muligt at kombinere spanskundervisning med frivilligt arbejde. Læs mere om spanskundervisning i Cartagena her.

Er frivilligt arbejde noget for dig?
Det er fantastisk givende at lave frivilligt arbejde og det har en mærkbar effekt for lokalbefolkningen. Frivilligt arbejde er dog også meget krævende og stiller store krav til dig som menneske og er bestemt ikke for alle.

Læs mere om vores frivillige projekter i hele verden her.

Vores rejsekonsulenter sidder klar til at vejlede dig til at vælge det rigtige projekt for dig.

Sæson
Cartagena har tropisk klima og temperaturen ligger stabilt mellem 28-32 grader året rundt.
Regntiden ligger fra april til november. Regntid betyder ikke nødvendigvis heldagsregn, men ofte kun korte kraftige byger. Området kan altså sagtens besøges i denne periode.
Højsæson for området er fra december til februar.

Frivilligt arbejde i Colombia

Detaljeret beskrivelse

Skolehjælp til udsatte børn i Cartagena
På dette projekt hjælper du underprivilegerede børn i alderen 7-18 år med at lære at læse og skrive spansk efter skole. Ofte kommer disse børn fra fattige kår og har ikke nok hjælp og støtte hjemmefra til at få succes i skolen. Dette projekt er med til at løfte disse børns niveau, så de forhåbentlig går en lysere fremtid i møde. Programmet fokuserer også på kerneværdier som tolerance, respekt, samarbejde og venskab.
Undervisningen foregår på biblioteket, og du kommer til at hjælpe lokale lærere og socialrådgivere.
Hvis ikke du har de bedste spanskkundskaber kan dine opgaver være mere administrative; hjælpe på kontoret, sætte bøger på plads, hjælpe med hjemmesider og sociale medier.
Du arbejder mandag til fredag om eftermiddagen ca. fra kl. 13.00 – 17.00 (mandag er dog ikke på biblioteket). Du har fri i weekenden. Det er altid muligt at arbejde flere timer, hvis du har lyst.
Begynderniveau af spansk er påkrævet.

En hjælpende hånd i Paluato
Hjælp fattige familier, skolebørn og ældre borgere i den isolerede landsby, Paluato. Det frivillige arbejde består i at undervise udsatte børn i samfundet, underholde ældre borgere på det lokale ældrecenter, engelskundervisning, renovering af bygninger og fodboldtrænning.
Du arbejder mandag til fredag om eftermiddagen ca. fire til fem timer om dagen. Du har fri i weekenden, og der er mulighed for at arbejde flere timer hvis du har lyst.
Rimelig spanskkundskab er påkrævet.

Hjælp og spanskundervisning på øen, Tierra Bomba
15 minutters sejlads fra Cartagena ligger den lille ø Tierra Bomba. Formålet for dette projekt er at forbedre livet for øens fattige beboere. Der er to hovederhverv på øen: fiskeri og turisme. Begge dele er meget sæson- og vejrbestemt, og det er en dagligdagskamp at tjene til føden.
Det frivillige arbejde på øen består i at arrangere forskellige aktiviteter som f.eks. vandsport, dans, rengøring af strande, fodboldturneringer, renovering af bygninger, ernæringsworkshops eller engelskundervisning. Det afhænger meget af hvilke kvalifikationer du selv har. Der er altid noget at tage sig til på Tierra Bomba.
Du arbejder mandag til fredag om eftermiddagen ca. fire timer om dagen. Du har fri i weekenden, og der er mulighed for at arbejde flere timer hvis du har lyst.
Rimligt spanskkundskab er påkrævet.

Overnatning:
I Cartagena bor du hos en lokalfamilie (homestay) i eget værelse med fælles toiletfaciliteter. Dette er en unik mulighed for at komme tæt på colombianerne og få øvet dit spansk.

Dit ophold inkluderer desuden morgenmad og frokost hver dag.

-

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Minimum alder: 20 år

Minimum ophold: 4 uger

Forudsætninger: Ingen forudgående forudsætninger eller kvalifikationer er påkrævet. Dog er det ideelt at du arbejder med et område som du har erfaring med, uddannelse indenfor eller brænder for.

Sprog egenskaber: Alle projekterne forudsætter at du kan lidt spansk. Du behøver ikke være flydende – meget kan klares ved tegnesprog, og du skal nok hurtigt blive bedre, men det er nemmest at hjælpe til, hvis du kan et par basis gloser. Tag en snak med din rejsekonsulent, hvis du ønsker at begynde dit ophold med et kort spanskkursus – også her kan vi hjælpe dig.

Diverse: For projekterne i Colombia skal der medsendes en straffeattest sammen med ansøgningen.

Når du har valgt dét projekt du ønsker at lave frivilligt arbejde for, vil der kort tid efter blive lavet et skype interview med dig med organisationen der står for de frivillige projekter i Colombia. Det tager ca. 30-45 minutter. Formålet er at tilsikre at du får en god oplevelse med det frivillige arbejde. De tjekker dine spanskkundskaber og fortæller hvad projektet indebærer og hvilke krav det stiller til dig personligt.

Afrejsedatoer

Hver mandag året rundt (ankomst om søndagen). Pga. helligdage og skoleferier kan der være nogle tidspunkter af året, hvor programmet bliver ændret en smule.

Priser

Frapris for 4 uger for 1 person

DKK 6.230,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Prisen er inklusiv

  • Transfer fra lufthavnen i Cartagena (ved ankomst om søndagen inden kl. 15)
  • Overnatninger hos privat familie (homestay) i eget værelse med delt toiletfaciliteter
  • Morgenmad og frokost hver dag
  • 24 timers support
  • Mobiltelefon, SIM-kort og kredit til nødopkald
  • Transfer til lufthavnen i Cartagena (om lørdagen)

Prisen er eksklusiv

  • Oversøisk flybillet
  • Forsikring
  • Transport mellem det sted du bor og det sted projektet er
  • Andre måltider end nævnt
  • Aktiviteter
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Til top
Find os på: