Søg
Søg
Glamping i Costa Rica
Glamping er en luksus camping form som findes flere steder i Costa Rica.
Arenal vulkanen
Glamping er en luksus camping form som findes flere steder i Costa Rica.
Oplev Isla Tortuga
Oplev Costa RIca imødekommende befolkning
Glamping er en luksus camping form som findes flere steder i Costa Rica.
Glamping er en luksus camping form som findes flere steder i Costa Rica.
Mød den regnbuefarvet tukan fugl i Costa Rica
Tag på uforglemmelige rideture i Costa Rica
Oplev anderledes og unik camping i Costa Rica
Oplev Drake Bay fra Corcovado Nationalpark
Oplev de sødeste egernaber i Costa Rica
Oplev Costa Ricas reptiler
Glamping er en luksus camping form som findes flere steder i Costa Rica.
Glamping er en luksus camping form som findes flere steder i Costa Rica.
Manuel Antonio Nationalpark i Costa Rica
oplev den farvestrålende Macaw papegøje
Snorkeling i Costa Rica
La Fortuna vandfaldet
Oplev Monteverde Cloud Forest
Oplev Corcovado Nationalpark
Oplev Corcovado Nationalpark.
Tag på en sjov zip-lining tur i høj fart igennem Monterverdes tågeregnskov i Costa Rica
Costa Ricas vartegn er den lille grønne frø
Oplev Drake Bay fra Corcovado Nationalpark
Monteverde i Costa Rica
Costa Rica
Oplev Teatro Nacional de Costa Rica
Oplev Drake Bay ved Corcovado Nationalpark
Vulkanen Arenal
Oplev Corcovado Nationalpark
Oplev Maquenque National Wildlife Refuge
Kajak oplevelse ved Arenal-søen
Oplev Corcovado Nationalpark
Arenal vulkanen, Costa Rica
Arenal vulkanen
Manuel Antonio Nationalpark
Oplev Drake Bay ved Corcovado Nationalpark
Arenal Vulkanen
Oplev Corcovado Nationalpark.
Oplev Glamping på Isla Chiquita.
Oplev Isla Chiquita
Monteverde
Oplev Tortuga Island i Costa Rica
Manuel Antonio Nationalpark
Camping med luksus i Corcovado Nationalpark

Camping med luksus & natureventyr i Corcovado

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 27.495,-

Varighed: 17 dage

Denne rundrejse forener luksus camping/glamping med Costa Ricas mest dyre-og fuglerige nationalparker. Glæd dig til at sove i luksus telte, campinghytter og i træhytter højt oppe i regnskovens træer i kombination med mere traditionelle turistklasse hoteller. På rejsen bor du flere steder midt i naturen og iblandt Costa Ricas vilde dyr. Oplev det eventyrlige og fascinerende dyreliv i Corcovado Nationalpark og slut rejsen af med en skøn badeferie ved Costa Ricas bedste og eksotiske strande. Glæd dig til unikke oplevelser på den ukendte ø Isla Chiquita og en eksotisk oplevelse på bountyøen Isla Tortuga.

Rejsen starter med en enkelt overnatning i San Jose inden du fortsætter til Boca Tapada i egen bil. Området ligger i de nordøstlige hjørne af Costa Rica og tæt ved grænsen til Nicaragua. Her venter dig et skønt ophold på et naturskønt eco lodge. Her bor du enten i et af lodgens få træhytter i træerne eller i bungalows ved den brusende San Carlos flod. Herfra kan du nyde området som er smukt og naturskønt eller nyde tiden på vandreture i Boca Tapada reservatet. Efter en unik overnatning fortsætter din kør-selv rejse til byen La Fortuna ved den storslåede Arenal vulkan. Området omkring byen indeholder et stort antal af adventure- og trekkingoplevelser, samt Costa Ricas måske mest kendte vandfald som er opkaldt efter byen La Fortuna. Herfra går rejsen videre til tågeregnskoven i Monteverde. Her skal du opleve de spændende kabelbroer der giver dig en enestående mulighed for at opleve regnskovens varierede dyreliv fra et fugleperspektiv og en interresant zip-lining oplevelse mellem regnskovens træer.

Din rundrejse i egen bil fortsætter herfra sydover til et smukt sted ca. 30 km fra Manuel Antonio. Her venter rejsens første glamping oplevelse, hvilket vil sige camping med luksus og komfort for øje. Tiden her kan bruges til afslapning eller til at udforske nogle af de mange spændende aktiviteter i Manuel Antonio Nationalpark. Herfra kører du sydover til Puerto Jimenez, hvor bilen parkeres under sikre forhold for de næste 3 dage. Herfra venter en fælles transfer til Carate, en køretur på ca. to timer, hvorefter du sejler ca. 45 min i strandkanten ved Corcovado Nationalpark. Bemærk at du her skal vandre ca. 45 min. og passerer flere vandløb før du ankommer til din luksus teltcamp der ligger smukt placeret med udsigt over Stillehavet. Denne teltcamp skal være dit hjem de næste 3 dage. Her venter natur-og dyreoplevelser i særklasse. Der er planlagt flere vandreture i parken og den ene er en aftentur i nationalparken efter solen er gået ned og hvor dyrene ofte meget aktive. Du kan være heldig at spotte pukkelhvaler og delfiner langs Corcovados Nationalparks kyststrækning.

Efter nogle skønne dage midt i et sandt natureventyr fortsætter din rejse til Manual Antonio, hvor du har en enkelt overnatning inden din rejse fortsætter op ad Costa Ricas Stillehavskyst til havnebyen Puntarenas. Herfra sejler du ca. en time med færge over til Paquera på Nicoya halvøen. I denne by venter en privat båd på at transportere dig det sidste stykke ud til den lille ø Isla Chiquita. De næste tre dage står på glamping, hvor luksus og komfort er kendetegnet ved denne campingtype. Der under dit ophold inkluderet en dagstur til den smukke Bounty-ø Isla Tortuga. Her venter en smuk dag ved måske Costa Ricas absolut bedste strand. Rejsen rundes af med en enkelt overnatning i byen Alajuela inden din hjemrejse til Danmark påbegyndes.

Sæson
Du kan rejse i Costa Rica hele året.
November til april er den tørre sæson.
Fra maj til oktober er det regntid, men landet kan sagtens besøges i denne periode alligevel.

Vær opmærksom på at tropiske storme påvirker områderne ud til Stillehavskysten og til den caribiske kyst fra juni til november.

Oplev Isla Tortuga, Costa Ricas smukkeste ø

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse Danmark og ankomst til San Jose
Afgang fra Danmark mod Costa Rica, hvor du afhængigt af det valgte flyselskab, ankommer hen på aftenen. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i San Jose. Byen byder på en lang række seværdigheder som farverige lokale markeder, historiske museer og grønne parker som giver byens befolkning et hyggeligt pusterum i landets hovedstad. I hovedstaden finder du Plaza de la cultura som er fuld af små boder, butikker og gadesælgere som tjener deres penge på at sælge tøj, smykker og tæpper. I centrum er det ofte også billigt at købe surf udstyr til rejsen. Resten af aftenen er til fri disposition.

Overnatning: Turistklasse hotel i San Jose

2. dag: San Jose – Maquenque (Boca Tapada)
Efter morgenmaden henter du din lejebil, og kører mod det nordøstlige Costa Rica, en køretur på ca. 3 timer afhængig af antal stop på vejen. Du ankommer til San Carlos floden, hvor du parkerer bilen på en parkeringsplads som er under opsyn. Herfra tager du hotellet båd til den anden side af floden, en bådtur på ca. 4-5 min. På dette smukke sted venter en overnatning i træhytterne som er placeret langs toppen af træerne eller i en naturskøn bungalow. Overnatningen denne nat er afhængig af ledigheden på stedet, samt dine ønsker. Efter ankomst til dit lodge er resten af dagen til fri disposition. Det er oplagt at sejle kano og udforske de omkringliggende naturreservater eller bare nyde de flotte omgivelser fra din træhytte eller bungalow. (M)

Overnatning: Træhytte eller Bungalow på et standard eco lodge.

3. dag: Maquenque (Boca Tapada) – La Fortuna ved Arenal vulkanen
Efter morgenmaden sejler du tilbage over floden, hvorefter du fortsætter din kør-selv oplevelse til La Fortuna området i nærheden af Arenal vulkanen, en køretur på ca. 2 timer. Du ankommer til dit hotel over middag. Her venter der dig 2 nætter ved Costa Ricas måske mest billedskønne vulkan, som sidst var i udbrud i 1968 efter århundreders inaktivitet. Her blev to landsbyer udslettet og skovene, samt mange landbrug dækket af lava. På en klar dag kan du være meget heldig at se Arenal vulkanen sende små askeskyer mod himlen. Siden 1995 har området omkring vulkanen været erklæret nationalpark, og der er i dag visse restriktioner i forhold til at vandre i området, hvilket betyder at man bl.a. ikke kan trekke til toppen af Arenal vulkanen. Dit hotel kan være behjælpelig med rådgivning omkring tilladte vandreruter og det store udvalg af spændende aktiviteter i området. Efter ankomst til dit hotel er resten af dagen på egen hånd. (M)

Overnatning: Bungalow eller lignende ved et standard lodge.

4. dag: På egen hånd i La Fortuna ved Arenal vulkanen
Dagen ved Arenal vulkanen er til fri disposition, idet området rummer et utal af spændende aktiviteter og oplevelser for enhver smag. Byen La Fortuna ligger smukt placeret ved siden af vulkanen og her finder du alt fra små hyggelige hoteller til store overdådige hoteller. Herfra kan du opleve vulkanerne, storslået natur, La Fortuna vandfaldet, varmekilder og en lang række adventure oplevelser. Trekking ved og omkring Arenal vulkanen er i blandt områdets mest populærere aktiviteter og selvom du ikke længere kan se lava fra vulkanens top er den stadig iblandt Centralamerikas mest betagende vulkaner. I området omkring den 1633 meter høje Arenal vulkan findes mange forskellige trekkingruter og med forskellig hårdhed. En af vandreruterne hedder 1968 og er opkaldt efter årstallet på det kraftige udbrud der dræbte ca. 80 mennesker og titusindvis af kvæg. Denne vandresti tager dig med til den nederste del af der hvor lavastrømmen i 1968 destruerede flere landsbyer og landbrug på dens vej ned af vulkanen. På trekkingturen ses stadig noget af det månelandskab lavaen forårsagede under udbruddet. Vulkanen monitoreres idag af vulkaneksperter og er uden for risiko for at gå i udbrud. Søger du en vandrerute af mere udfordrende karakter, kan trekket ved Cerro Chato være en interessant mulighed for dig. Dette 6-7 timers trek tager dig med op ad Arenals smukke nabo vulkan. Her vandrer du igennem den tætte regnskov og efter flere timers udfordrende trekking når du kraterkanten der omkranser vulkanens azurblå sø midt i krateret. Dette trek kan være mudret og til tider glat og derfor anbefaler vi gode vandresko eller støvler hvis du påtænker dette trek.

Fra La Fortuna kan du desuden tage på flere oplevelsesrige mountainbiketure, rideture, kajakture, og udforske det vulkanske landskab på ATV. Der findes også flere andre adventureoplevelser som rappelling, svævebaner, bungy-jump fra 40 meters højde og riverrafting. Mulighederne er mange og synes du flere af oplevelserne lyder interessante kan din rejsekunsulent uden problem skræddersy ture og evt. forlænge din ophold imod et gebyr. (M)

Overnatning: Bungalow eller lignende ved et standard lodge.

5. dag: La Fortuna - Monteverde
Efter morgenmaden kører du videre til den smukke tågeregnskov i Monteverde, en køretur på ca. fire timer. Der venter en flot rejse via Costa Ricas højland og noget af vejen foregår på primitive veje inden du ankommer til Monteverde. Efter ankomst er resten af dagen til fri disposition. (M)

Overnatning: Turistklasse hotel

6. dag: Monteverdes tågeregnskov – Manuel Antonio (30 km fra Nationalparken)
Denne morgen er der planlagt en spændende gåtur på den berømte ”Sky-walk” som består af syv hængebroer fordelt over en distance på ca. 3 km. Fra skovens top kan du betragte regnskoven i fugleperspektiv. Her kan du høre om nogle af de mere end 2500 plantearter og 400 fuglearter som lever i Monteverdes tågeregnskov. Derudover findes verdens største koncentration af orkideer i denne smukke regnskov, som er desuden hjemsted for kolibrier, tukaner og den farvestrålende quetzal som af flere kendte ornitologer beskrives som en af verdens smukkeste fugle. Efter en billedskøn gåtur i toppen af regnskoven venter dig et oplevelsesrigt zip-lining eventyr som først tager dig med på en nødvendig instruktion og lektion omkring dagens næste oplevelse. Herefter bliver du spændt i diverse seler inden du svæver henover tågeregnskoven. På denne tur passerer du 12 forskellige zip-lines som til sammen danner en af verdens længste kabelbaner. Du er tilbage på dit hotel ca. kl. 12.00 og herfra kører du sydover til dit lodge og glamping overnatningssted som er placeret 30 km nord for den berømte nationalpark Manual Antonio. Denne eftermiddag kører du ca. 4 timer denne dag og efter ankomst er resten af dagen til fri disposition. (M)

NB. Børn fra ca. 7-8 år kan tage Zip-liningturen henover regnskoven sammen med en guide.

Overnatning: Standard telt på et turistklasse lodge eller lignende.

7. dag: På egen hånd på dit hotel (Ca. 30 km fra nationalparken Manuel Antonio)
Denne dag kan du nyde omgivelserne ved dit lodge eller booke en af de mange spændende ture i området. Det er blandt andet muligt at booke vandreture i nationalparken Manuel Antonio eller en af områdets mange adventureoplevelser som tæller alt fra riverrafting, tubing og rappelling. I Manuel Antonio finder du oplevelser til enhver smag og det er desuden et dejligt sted at nyde en badeferie blandt områdets mange smukke strande. Bemærk at du ikke bor lige ved vandet eller stranden i dette rejseforslag. Denne dag er til fri disposition. (M)

Overnatning: Standard telt på et turistklasse lodge eller lignende.

8. dag: Manuel Antonio området - Puerto Jiménez – Corcovado Nationalpark
Efter morgenmaden kører du ca. fire timer imod Puerto Jiménez i nærheden af Corcovado Nationalpark-Costa Ricas mest dyre- og fuglerige nationalpark. Efter ankomst til byen kan du parkere bilen på en afsikret parkeringsplads, og vi anbefaler du lader noget af bagagen ligge i bilen under dit ophold i Corcovado Nationalpark, idet du skal bære din egen bagage det sidste stykke af vejen til dit lodge. Parkeringspladsen i Puerto Jiménez er placeret ved siden af lodgens hovedkontor. Herfra venter en jeep-transfer på at transportere dig til Carate, en køretur på ca. to timer. Efter ankomst skal du vandre de sidste 45 min. til dit eco lodge ad små stier og du vil desuden passerer et par vandløb på vejen.

NB. Det er en god ide at medbringe tøj, som du kan bevæge dig i og som samtidig tåler at blive vådt. Glæd dig til transferen til Carete og vandreturen til dit lodge, da det er en oplevelse i sig selv. Efter ankomst er resten af dagen til fri disposition. (M)

Overnatning: Luksus telt eller lignende på et naturskønt eco lodge i Corcovado Nationalpark.

9. dag: Halvdags vandretur i Corcovado Nationalpark
Denne dag har vi arrangeret en flot halvdags vandretur blandt nationalparkens mange eksotiske dyrearter. Undervejs vil du opleve flotte landskaber, og flodsystemer der omgives af den frodige jungle. I Corcovado Nationalpark findes et af verdens mest unikke eco systemer målt på fauna og flora. Diversiteten af dyre-og plantearter her er helt enestående. På denne vandretur kan du bl.a. spotte flere abearter, krokodiller, Scarlet Marcaws papegøjer, den hvidenæsede Coatis, Tayra, som er del af mårfamilien, og mange spændende fuglearter. Er du blandt de heldige kan du måske få et glimt af en Puma, Tapir eller et af nationalparkens dovendyr. Efter din vandretur i nationalparken er resten af dagen til fri disposition. (M, F, A)

Overnatning: Luksus telt eller lignende på et naturskønt eco lodge i Corcovado Nationalpark

10. dag: Corcovado Nationalpark på egen hånd & aftensafari på naturstierne
Denne dag er du på egen hånd og det er oplagt at slappe af i dit luksus telt som står smukt placeret ved Stillehavet og midt i blandt områdets billedskønne natur. Eco lodgen kan være behjælpelig med at booke ture, såfremt du ønsker det. Efter aftensmaden er der arrangeret en aftensafari ad de mange smukke naturstier i Corcovado Nationalpark. Mange af nationalparkens dyr er mest aktive i nattetimerne, og denne oplevelse er fantastisk kontrast til vandring i dagslys. Dagen er til fri disposition indtil din aftensafari begynder. (M, F, A)

Overnatning: Luksus telt eller lignende på et naturskønt eco lodge i Corcovado Nationalpark

11. dag: Corcovado Nationalpark - Puerto Jiménez – Manuel Antonio
Efter morgenmaden går turen ad små stier og via små vandløb tilbage Carete, hvor du bliver hentet og transporteret tilbage til Puerto Jiménez. Her henter du bilen igen og kører tilbage til Manuel Antonio, en køretur på ca. 4 timer. Den kommende nat bor du i Manuel Antonio. Efter ankomst sidst på eftermiddagen er resten af dagen til fri disposition. (M)

Overnatning: Turistklasse hotel

12. dag: Manuel Antonio – Puntarenas – Paquera - Isla Chiquita
Denne morgen kører du imod Puntarenas, en køretur på ca. tre timer. Herfra tager du båden over til Paquera, en bådtur på ca. en time og ti minutter. Det er tilladt at have bilen med over til Nicoya halvøen, din færgebillet skal arrangeres lokalt og du skal være ved havnen en time inden afgang. Forhør dig evt. om færgetiderne dagen inden på dit hotel i Manuel Antonio. Efter din ankomst til Paquera, kører du videre til Isla Chiquitas hovedkontor i byen. Her kan du stille bilen på en sikret parkeringsplads. Herfra venter en transfer på at sejle dig over til Isla Chiquita, en bådtur på ca. fem til ti minutter. Her venter tre skønne overnatninger i hyggelige omgivelser. På denne lille ø overnatter du i luksus telt for at fuldende din glampingoplevelse rundt i Costa Rica. Resten af dagen er til fri disposition. (M)

Overnatning: Luksustelt eller lignende på et eco lodge på øen Isla Chiquita.

13. dag: På egen hånd på Isla Chiquita
På rejsens trettende dag kan du nyde de fredelige omgivelser omkring dit telt eller udforske den lille ø på egen hånd. Såfremt du ønsker at opleve Nicoya halvøen på egen hånd kan du booke en bådbillet tilbage til fastlandet, idet din bil stadig er til rådighed denne dag. Såfremt du ønsker det skal båden til Paquera og tilbage til Isla Chiquita bookes og aftales i receptionen på dit lodge. (M)

Overnatning: Luksustelte eller lignende på et eco lodge på øen Isla Chiquita.

14. dag: På egen hånd på Isla Chiquita – Isla Tortuga – Isla Chiquita
I dag venter en spændende dag på en af de mest billedskønne og eksotiske øer i Costa Rica. Du bliver hentet om morgenen og transporteret til øgruppen Isla Tortuga der består af to ubeboede øer ved siden af hinanden. Disse smukke paradisagtige øer ligger ca. en times sejlads fra byen Montezuma og ca. en halv times sejlads fra Isla Chiquita. Her finder du azurblåt vand, skønne badestrande og svajende palmer. Det vil være muligt at booke snorkling og kajak oplevelser omkring øerne på stranden eller du kan udforske øernes bakkede landskab på egen hånd. Glæd dig til en smuk dag ved en Costa Ricas bedste strande. Du vender tilbage til Isla Chiquita hen på eftermiddagen. Resten af dagen er til fri disposition (M, F)

Overnatning: Luksustelt eller lignende på et eco lodge på øen Isla Chiquita.

15. dag: Isla Chiquita – Paquera – Puntarenas - Alajuela
Det er blevet tid til at tage afsked med dette eksotiske og hyggelige ferieparadis efter en skøn og ikke mindst en oplevelsesrig ferie rundt i det vestlige Costa Rica. Efter morgenmaden sejler du tilbage til Paquera og henter bilen, herfra sejler du tilbage til Puntarenas. Færgebilletten skal købes lokalt eller via receptionen på dit lodge. Fra Puntarenas kører du imod byen Alajuela, en køretur på ca. to timer, denne by ligger desuden kun ca. 10-15 min fra San Jose Internationale lufthavn Aeropuerto Internacional Juan Santamaría. Din lejebil vil blive afhentet på dit hotel uden gebyr, så du kan bruge din sidste tid på at slappe af på hotellet eller gå opdagelse i byen. Efter ankomst til dit hotel er resten af dagen til fri disposition. (M)

Overnatning: Turistklasse hotel

16. dag: San Jose - Lufthavnen
Det er blevet tid til at tage afsked med Costa Rica efter en eventyrlig og oplevelsesrig kør-selv ferie rundt i Costa Rica og mange storslåede glamping, dyre- og naturoplevelser i bagagen.
Denne dag bliver du hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i passende tid i forhold til dit afrejse tidspunkt.

17. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst tidspunkt i Danmark er afhængig af dit valgte flyselskab

Overnatning:
1 overnatning på et turistklasse hotel i San Jose
1 overnatning i træhytte eller bungalow på et standard eco lodge ved Maquenque National Wildlife Refuge (Boca Tapada)
2 overnatninger i bungalow eller lignende på et standard hotel ved La Fortuna
2 overnatninger på et standard hotel i en bungalow eller lignende i La Fortuna ved Arenal Vulkanen.
1 overnatning på et turistklasse hotel i Monterverde
2 overnatninger i telt eller lignende på et standard hotel 30 km. fra Manuel Antonio Nationalpark
3 overnatninger i telt eller lignende på standard lodge i Corcovado Nationalpark
1 overnatning på et standard hotel ved Manuel Antonio Nationalpark
3 overnatninger i telt på et standard lodge på øen Isla Chiquita
1 overnatning på et standard hotel i Alajuela



.

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærkninger

Dette er blot et forslag, og turen kan tilrettelægges præcis som I ønsker. Ønsker I at forlænge rejsen er dette naturligvis også muligt.

Du skal betale en lokal flyskat på alle indenrigsfly.

Alle personer der forlader San Jose skal betale 30USD per. person i lufthavnskat.


Afrejsedatoer

Start hverdag.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 27.495,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

fra 2 personer.

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Flybillet Danmark - San Jose t/r
  • Alle transfers ifølge programmet
  • Alle ture der er nævnt i programmet
  • 2 overnatninger på et standard hotel i San Jose
  • 2 overnatning på et standard eco lodge i Tortuguero Nationalpark
  • 2 overnatninger på et standard hotel ved Puerto Viejo
  • 2 overnatninger på et standard hotel i La Fortuna ved Arenal Vulkanen
  • 1 overnatning på et standard hotel i Monterverde
  • 5 overnatninger på et standard hotel i Manuel Antonio Nationalpark

Prisen er eksklusiv

  • Ture der ikke er nævnt i programmet
  • Måltider der ikke er nævnt i programmet
  • Drikkepenge
  • Rejseforsikring
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Til top
Find os på: