8 dage
Ekskl. fly
Fra 8.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Turen er som skabt til dig, som elsker naturen og foretrækker en aktiv ferie. Du kommer ud på et par længere vandreture og får mulighed for at overnatte i camp i naturen. Efter du har besteget Cubas højeste bjerg, vil en svømmetur i et af øens klare vandfald føles fantastisk. Der bliver også tid til at opleve bylivet i Holguín, Bayamo Santiago de Cuba - tre mere uberørte perler i det østlige Cuba. Glæd dig til en helt unik oplevelse, som kun de færreste tager med sig hjem fra Cuba.

Få information og fakta om Cuba her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Cuba her

Bedste rejseperiode

Cuba har et subtropisk klima og kan besøges året rundt. Det bedste tidspunkt at besøge landet er fra november til april, hvor vejret er mest tørt, og risikoen for orkaner er mindst. Fra april til november er det regntid, hvor temperaturen og luftfugtigheden stiger, men det bør ikke afholde dig fra at besøge landet, da Cuba uanset klima, er fantastisk.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Cuba er baseret på, hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Cuba kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt, og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Holguín
Velkommen til dit Pico Turquino-trek, der starter i Holguín, Cubas fjerdestørste by. Fra Havana kan du rejse med offentlig bus eller privat transfer til Holguín. I Holguín finder du på egen hånd til dit hotel, eller du kan bede os om hjælp til transport. Nyd en aften og et måltid ude i den farverige cubanske by, inden vandrestierne kalder næste dag.
2. dag: Bayamo & Turquino National Park
Charmerende Bayamo er det perfekte stop på din rejse fra Holguín til Turquino National Park. Du får en kort guidet tur i byen, inden du fortsætter til Santo Domingo/Alto de Naranja i Sierra Maestra-bjergene, hvorfra dit første trek afgår. Du går fra Alto de Naranja, hvor du vil følge samme stier som de cubanske revolutionære mod Comandancia de la Plata – Fidel Castros tidligere hovedkvarter. Turen tager ca. to timer og er en af de lettere dage på vandreturen. (M, F, A)
3. dag: Turquino National Park
I dag går trekket langs en fantastisk smuk bjergryg gennem frodig regnskov til Aguada de Joaquin, der ligger i ca. 1300 meters højde. Turen tager et sted mellem fem til seks timer. Nyd den smukke natur og fantastiske stjernehimmel, inden du kryber til køjs i en simpel bjerghytte eller telt. (M, F, A)
4. dag: Til tops på Cubas højeste bjerg
Dagen i dag er den mest udfordrende, hvor du skal bestige Cubas højeste bjerg. Du vandrer i meget varieret natur og kommer forbi to andre peaks, inden du ender på toppen af Pico Turquino (1974m). Du bliver belønnet med en fantastisk udsigt, inden nedstigning starter ad den anden side af bjerget. Turen i dag tager otte til ni timer og er hård. En bus samler dig op og kører dig til dit hotel for natten. (M, F, A)
5. dag: Sierra Maestra
Efter hårde dage til fods er tiden inde til lidt selvforkælelse. Du vandrer til et smukt vandfald, hvor du kan nyde en forfriskende dukkert. Turen i dag tager ca. tre til fire timer. (M F, A)
6. dag: Santiago de Cuba
Du tager afsked med de smukke bjerge og Cubas betagende natur. Din transfer kører dig til Santiago de Cuba i den østlige del. Nyd bylivet i byen, som er Cubas kulturelle hovedstad og arnestedet for Cubas musik, litteratur og arkitektur. Stemningen er et miks af caribiske rytmer og historie. Din guide giver dig en rundtur i byen. Siden kan du overveje en gang salsa i det livlige natteliv – hvis da stængerne kan holde til mere. (M, A)
7. dag: Retur til Holguín
Efter morgenmad stiger du på transferen og kører de to til tre timer retur til Holguín. I Holguín har du en fridag til at nyde byen og de mange parker. (M)
8. dag: Fortsat rejse på egen hånd
Dit vandreeventyr krydret med charmerende cubansk byliv er nået til vejs ende. Din tur fortsætter på egen hånd herfra – vi kan naturligvis være behjælpelige med at rådgive dig om dine muligheder og reservere din tur videre, hvis du ønsker det. (M)

Overnatninger

2 overnatninger på hotel i Holguín
2 overnatninger i bjerghytte eller telt i Turquino National Park
2 overnatninger på hotel i Sierra Maestra
1 overnatning på hotel i Santiago de Cuba

Bemærkninger

Vær opmærksom på, at der kan ændres på vandreturens rute ved dårligt vejr.

Du skal være i en god form for at gennemføre turen, da den visse steder er stejl og krævende.

I campen bor du i simple træhytter med køjesenge eller telte. Der er ikke sengetøj, så du skal medbringe en sovepose, også for at holde varmen, da nætterne på bjerget er kølige (helt ned til fem grader). Toilet- og badeforhold er simple, og du skal selv medbringe håndklæde, sæbe og toiletpapir. Her er ikke rindende vand, men tanke med ferskvand du kan bruge vand fra, hvis du ønsker et bad.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

November - april

Pakkeliste

  • Sovepose og måske en oppustelig pude
  • Varmt tøj til om aftenen
  • Åndbart tøj til når du trekker
  • Regnjakke
  • Gode sko til at vandre i
  • Snacks til turen
  • Lille rejsehåndklæde
  • Toiletsager
  • Solcreme
  • Lommelygte eller pandelygte
  • Vabelplaster
  • Mindre vandrerygsæk
  • Insektspray
  • Drybags til kameraer etc.
  • Du kan efterlade bagagen på det hotel turen starter ved, så du ikke behøver tage det hele med

Prisen er inklusiv

  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transport ifølge program
  • Guidede ture ifølge program
  • Engelsktalende guide

Prisen er eksklusiv

  • Flybillet Danmark-Cuba t/r
  • Visum til Cuba
  • Drikkepenge (det er god skik at give drikkepenge i servicefag i Cuba, bl.a. til den lokale guide)
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Prisbemærkning

Der er gode besparelser på vandreturen, hvis I rejser mere end 2 personer. Spørg din rejsekonsulent til prisen, hvis I f.eks. rejser 3, 4, 5 eller 6 personer sammen.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top