Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
7 dage
Sejltogt i Danmark
9.495,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Kunne du tænke dig at opleve livet til søs og få et indblik i den maritime verden fra dækket af et rigtigt "skiv"?
Så ta’ med os, når Sejlskibet FREM stævner ud fra Kolding, sætter sejlene og kursen mod Skagen! Fra første færd vil du være en del af det fællesskab, der er i højsædet på FREM. På skibet hjælpes alle ad med opgaverne, og der er god tid til hyggeligt samvær samt til at nyde turen og havet.

Glæd dig til
  • Socialt samvær
  • Charmen ved at være ombord på et gammelt træskib
  • En unik oplevelse til søs
  • At opleve Danmark på en ny måde
  • Overnatning i autentiske skibskøjer


Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord!

Dagsprogram

Fold program ud
1-7. dag: Kolding til Skagen
Vi lægger fra den historiske middelalderby, Kolding kl.10:00, mens både byen og slottet Koldinghus forsvinder agter ud. Her begiver vi os ud i det smukke Lillebælt, hvor verdens tætteste hvalbestand lever. Der er dog tale om især verdens mindste hvalart, marsvinet. Det er meget sandsynligt at vi både ser marsvin, sæler og måske endda en havørn. Vi bevæger os nordover, og i godt vejr kan vi se både Æbelø, Endelave og Samsø om styrbord, mens den jyske østkyst med dens skrænter og skove bugter sig om bagbord. Vi ankommer til Horsens, der er en gammel, historisk by med adskillelige middelalderkirker og klostre, men som også byder også på et hyggeligt, moderne byliv. Efter en overnating her sætter vi kurs mod Samsø. Der kan fortælles mange spændende historier og legender om Samsø - også fra den moderne tid. Samsø er et af verdens få samfund, der kan prale med at være helt CO2 neutrale. I hvert fald hvad der angår varme og energiforsyning. Efter en overnatning sætter vi kursen mod Aarhus. Aarhus er som bekendt Jyllands hovedstad, og kendt for sit kulturelle liv. Der er musik i gaderne, mange butikker man ikke kan finde andre steder, og et byliv, der er helt unikt - og sådan har det nok altid været. Aarhus blev nemlig allerede anlagt i vikingetiden, under navnet Aros, og under en udgravning i byen fandt arkæologerne spor efter mange boder, datidens butikker, og blandt andet en rest af en skøjte. Byen var desuden befæstet med voldanlæg. Efter en nat i Aarhus stævner vi ud på Aarhus bugt og sejler videre nordover. Vi sejler forbi øen Hjelm, som var en vaskeægte piratø. Marsk Stig og hans folk havde nemlig fået skylden for mordet på Kong Erik Klipping. De blev erklæret fredløse og anlagde blandt andet flere fæstninger på øen, og herfra terroriserede fredløse hele Danmark. Om bagbord har vi det smukke Djursland, som er præget af istidslandskaber, med stejle bakker og skrænter. Grenå, som er Djurslands største by, er næste stop på togtet. Grenaa var allerede i middelalderen en vigtig by. I dag er det en havneby og Djurslands største by. Byen er også kendt for sit rige kulturliv, Kattegatcentret og stranden. Her overnatter vi i den, for mange, overraskende store havn. Fra Grenå sætter vi kursen mod Hals by, som er en mindre havne- og turistby i Vendsyssel. Det er en meget charmerende mindre by, der på trods af sin størrelse bestemt er et besøg værd. Af seværdigheder kan vi nævne Danmarks bedst bevarede enkeltskanse fra begyndelsen af 1600-tallet, og Hvalkæben (fra en blåhval), der som portal er byens vartegn. Desuden er stranden med sit meget hvide sand nord for byen berømt. Hals har med sin placering ved Limfjorden altid været meget vigtig. Den nævnes i de islandske sagaer, hvor ifølge fortællingen Harald Blåtand stod bag et angreb og drab på en rival, nemlig Harald Gråfeld. Fra Hals går turen videre til Frederikshavn. Kattegats vande er nu præget af mere åbent hav mod styrbord. Kattegat har altid været et vigtigt farvand for fiskeri og i Frederikshavn er det, som navnet antyder, også havnen, der er omdrejningspunktet for byen. Sådan har det altid været, selv om navnet er af nyere dato. Frederikshavn hed tidligere Fladstrand, som giver et fingerpeg om selve landskabet byen er grundlagt på. Landskabet blev skabt af ismasserne i den seneste istid for 14000 år siden. Syd for byen rejser Pikkerbakken og Øksnebjerg sig med dybe smeltevandskløfter. Vest for Frederikshavn finder man et kuperet landskab med skove, enge, dale og agerland, og mod nord er landskabet fladt med strandenge, moser og agerland. Fra Frederikshavn går turen endnu engang nordover. Du vil efterhånden tydeligt kunne mærke at lyset er anderledes, end det var, da vi sejlede ud fra Kolding. Vi nærmer os nemlig Danmarks nordligste punkt, Skagen, som netop blandt kunstnere var og er berømt for sit særlige lys. Skagen er en udpræget, men enormt hyggelig, turistby, som især er kendt for sin meget særlige natur og for sine skagensmalere. Det er dog også en stor fiskerihavn og det store skibsværft. Gå rundt i Skagen og nyd stemningen, strandende og byens museer. I Skagen slutter vores spændende sejltogt og vi siger farvel til hinanden og bådens besætning efter en unik oplevelse til søs.

Overnatninger

6 overnatninger i skibskøjer i salonen.
I salonen er der 16 køjer med forhæng.
Der findes en kahyt med plads til en familie på 4 personer. Denne kahyt fordels efter først-til-mølle princippet.
Der er 10 hængekøjer til de eventyrlystne der gerne vil sove på dækket.

Bemærkninger

Der kan købes øl, vin og sodavand ombord.
Der er mulighed for at medbringe sin cykel.

Børn i alle aldre er velkomne ombord. Børn er dog meget forskellige, så der kan derfor være forskel på, hvilken alder der vil være hensigtsmæssig. Er du i tvivl, så kontakt en rejsekonsulent og få en snak omkring det.

COVID19: Da vi kan være op til 20 deltagere plus besætning på dette togt og ikke kan undgå kan komme tæt på hinanden, kan man kun komme ombord hvis man kan fremvise en frisk negativ coronatest eller er blevet vaccineret. Vi forventer selvfølgelig, at man uanset møder symptomfrit op.

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Tilmeldingsfrist Pris
På forespørgsel Rejseperiode06.07.21 - 12.07.21 Tilmeldingsfrist07-05-2021
9.495,-
Ring 70201915
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Minimum 6 deltagere Maksimum 20 deltagere

Pakkeliste

  • Tøj efter vejrforholdene og til privat brug
  • Regntøj/skalbukser/jakke
  • Fleece/varm trøje
  • Badetøj
  • Vandrerygsæk
  • Solbriller
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Snacks - energibar eller chokolade
  • Håndklæde og sengetøj

Prisen er inklusiv

  • Overnatninger og mad på hele togtet
  • Kaffe, te og vand
  • Dyne og pude ombord.

Prisen er eksklusiv

  • Drikkevarer
  • Snacks
  • Håndklæde
  • Sengetøj

Prisbemærkning

Depositumet på de 1000 kr. vil blive refunderet såfremt minimumantal deltagere ikke opnås.
Ønsker man at annullere efter at turen er garanteret, kan man modtage et gavekort på det indbetalte beløb, eller rykke turen til anden dato.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top