Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
4 dage
Sejltogt i Danmark
Fra 6.595,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Vi stævner ud mod horisonten i farvandet ud fra Århus på skonnerten Brita Leth. Oplev 4 unikke dage til søs, mens vi for sejl glider gennem bølgerne langs Jyllands smukke østkyst med kurs mod de fineste danske småøer og skønne byer.
Fra første færd vil du være en del af det fællesskab, der får Skonnerten Brita Leth til at sejle. Vi hjælpes ad med alle opgaver ombord.på Brita Leth, og du vil blive introduceret for en verden, hvor sproget og livet er anderledes end vi kender det fra land.
På Skonnerten Brita Leth, går livet lidt langsommere og der er lidt højere til himlen. Her er
både plads til de store armbevægelser og til stille eftertænksomhed.

Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord.


Glæd dig til
  • Socialt samvær
  • Charmen ved at være ombord på et gammelt træskib
  • Det smukke Kattegat
  • Overnatning i skibskahytter
  • Følelsen af at tiden går i stå


Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Aarhus – Kaløvig eller Ebeltoft
Du og de øvrige gaster påmønstrer kl. 10 på Aarhus Havn og bliver budt velkommen ombord på Brita Leth af skipper og hans besætning. Når alle har hilst på hinanden, finder vi din kahyt, så du kan få køjesækken stuvet af vejen. Vi sørger for dyne og pude, og du medbringer selv linned og håndklæde. Derefter mødes vi på dækket til en orientering om Brita Leth og den kommende tur. Det er altid vind og vejr, som bestemmer ruten, men du er også velkommen til at komme med forslag til oplevelser på turen. Du/I er på en aktiv sejlferie, så alle er mere end velkomne til at deltage i sejlsætning, navigering, madlavning og andre opgaver på turen. Brita Leth har en spændende historie, som hører med til oplevelsen. Den får du ved ankomsten eller i løbet af turen, hvor der også bliver mulighed for at lære at lave et par maritime knob og stik. Du får en indføring i de mange forskellige sejl og manøvrer, som driver skibet frem. Sidst, men ikke mindst, giver skipper en grundig introduktion til skibets sikkerhedsrutiner. Efter en kop kaffe eller te stævner vi ud mod turens første stop. Undervejs tilbereder kabyssen frokost, som nydes på dækket, hvis vejret er til det. Alt efter vinden krydser vi rundt på Aarhus-bugten, så du kan blive fortrolig med sejlmanøvrerne, indtil vi kaster anker i Kalø- eller Knebelvig. Brita Leth har et originalt vippeanker, som kræver gode armkræfter. Alle, som har mod på det, er velkommen til at tage en tørn ved spillet under kyndig vejledning af besætningen. Når ankeret er godt placeret på bunden, er der mulighed for at bade fra skibet. Aftensmaden nydes på dækket med udsigt til Kalø Slotsruin eller i skibets hyggelige banje. Hvis vejret ikke egner sig til at ligge for anker, går vi ind til Ebeltoft, hvor vi tilbringer resten af dagen ved kaj med udsigt til Fregatten Jylland. Foruden muligheden for et besøg på det imponerende historiske skib, byder Ebeltoft på et charmerende bymiljø, og tæt på havnen ligger byens glasmuseum. Når mørket falder på, bliver lanternerne tændt, og der hygges på dækket med en kop kaffe eller en drink.
2. dag: Kaløvig/Ebeltoft - Tunø eller Kolby Kaas på Samsø
Efter morgenmad og almindelig klargøring af skibet, sættes kursen mod Tunø eller Samsø. Skipper fortæller inden afsejlingen om vejret og ruten, og om det bliver Tunø eller Samsø, som er dagens destination. Hvis vi har ligget for anker, skal det bjærges, og det kræver masser af muskelkraft. Ved fælles hjælp får vi sat sejlene, og derefter går turen mod syd. Kabyssen serverer formiddagskaffe og te og begynder så småt at forberede frokosten. De af gæsterne, der har lyst til det, er velkomne til at hjælpe til. På ruten er der fint udsyn til Skødshoved og Sletterhage, ret forude ligger de bølgende bakker på Nordsamsø, og til styrbord er der udsigt til Moesgaard og det flotte landskab, hvor det nye museum gemmer sig. Vi går ind til Tunø, som er så tilpas lille, at man sagtens kan gå rundt på øen. Byen har smukke gamle gårde, en cafe og ved havneboden sælges lokale produkter. Øens strande på begge sider af havnen frister med hvidt sand og byder på en frisk dukkert inden aftensmaden. Hvis dagens havn er Kolby Kås, får vi en fantastisk sejlads langs med Samsøs vestkyst, inden vi tæt på Vesborg Fyr går til kaj i den store havn, hvor der engang var færgeforbindelse til Sjælland. Her ligger en lille by med mulighed for servering, og tæt på er en børnevenlig strand. Både på Tunø eller i Kolby Kås griller vi på havnefronten med 1. klasses udsigt til solnedgangen over Jylland.
3. dag: Tunø/Kolby Kås - Hjarnø eller Endelave
Efter afsejlingen fra Tunø/Samsø sætter vi kursen sydpå. Forude ligger Nordfyn og Æbelø og ud for Horsens Fjord - øerne Endelave og Hjarnø. Begge øer har dejlige landskaber, og især Hjarnø har en størrelse, som gør det muligt at nå rundt på øen under vores ophold. Hjarnø har ifølge Saxo sit navn fra sagnkongen Hjarne. Det er dog uvist, om det er sandt, men sikkert er det, at der på sydøstsiden af øen findes flere smukke skibssætninger. Endelave har en smuk have med lægeurter og er berømt for sine vilde kaniner.
4. dag: Hjarnø/Endelave - Aarhus
Efter morgenmaden er der mulighed for at nå et lille smut i land igen, inden vi ved middagstid sætter kursen tilbage mod Aarhus. Alt efter vind og vejr går vi vest om Tunø og har Norsminde og Moesgaard Strand på bagbords side, inden vi anløber Aarhus Havn ved 16-tiden. Godt rystet sammen efter fire dage med frisk luft og saltvand for boven, tager vi afsked med hinanden. Brita Leth og besætningen takker for det gode selskab og håber, vi ses på havet en anden gang. Vær opmærksom på at man på togtet d.5-8 august sejler i det Sydfynske øhav. Kontakt en rejsekonsulent for mere info.

Overnatninger

3 overnatninger i kahyt.
Ombord er der 6 kahytter med 2 senge.

Rejser du alene, skal du betale et single tillæg på 4.500 kr., hvis du ønsker din egen kahyt. Alternativt vil du komme til at dele kahyt med en af de andre deltagere af samme køn.

På grund begrænsede antal kahytter kan der opstå den situation, at der desværre ikke vil være mulighed for at dele kahyt med en anden deltager af samme køn. I såfald vil du blive pålagt at betale single tillæg.

Bemærkninger

Vejrforhold er en af de store x-faktorer på dette togt, og skipperen forbeholder sig retten til at ændre rute og program, alt efter vejr og vind.

Der kan købes øl, vin og sodavand omborg til fornuftige priser.

Pak meget gerne i alt andet end en kuffert da denne kan give udfordringer med pladsen ombord.

Børn i alle aldre er velkomne ombord. Børn er dog meget forskellige, så der kan derfor være forskel på, hvilken alder der vil være hensigtsmæssig. Er du i tvivl, så kontakt en rejsekonsulent og få en snak omkring det.

COVID19: Da vi kan være op til 12 deltagere plus besætning på dette togt og ikke kan undgå kan komme tæt på hinanden, kan man kun komme ombord hvis man kan fremvise en frisk negativ coronatest eller er blevet vaccineret. Vi forventer selvfølgelig, at man uanset møder symptomfrit op.

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Tilmeldingsfrist Pris
Udsolgt Rejseperiode01.07.21 - 04.07.21
6.595,-
Udsolgt Rejseperiode08.07.21 - 11.07.21 Tilmeldingsfrist09-05-2021
6.595,-
Få pladser Rejseperiode15.07.21 - 18.07.21 Tilmeldingsfrist16-05-2021
6.595,-
Reserver
Få pladser Rejseperiode19.07.21 - 22.07.21 Tilmeldingsfrist20-05-2021
6.595,-
Reserver
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Minimum 8 deltagere Maksimum 12 deltagere

Næste: 15-07-2021
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Tøj efter vejrforholdene og til privat brug
  • Regntøj/Skaldbukser /jakke
  • Fleece/varm trøje
  • Badetøj
  • Vandrerygsæk
  • Solbriller
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Snacks - energibar eller chokolade
  • Håndklæde og sengetøj

Prisen er inklusiv

  • Overnatninger og mad på hele togtet
  • Kaffe, the og vand
  • Dyne, pude (husk selv sengetøj)

Prisen er eksklusiv

  • Drikkevarer
  • Snacks
  • Håndklæder og sengetøj

Prisbemærkning

Depositumet på de 1000 kr. vil blive refunderet såfremt minimum antal deltagere ikke opnås.
Ønsker man at annullere efter at turen er garanteret, kan man modtage et gavekort på indbetalt beløb eller rykke turen til anden dato.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top