Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
4 dage
Sejltogt i Danmark
6.595,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Vi stævner ud mod horisonten i farvandet ud fra Svendborg på skonnerten Brita Leth. Oplev 4 unikke dage til søs, mens vi for sejl glider gennem bølgerne langs øerne og kysterne i det sydfynske med kurs mod de fineste danske småøer og skønne små byer.
Fra første færd vil du være en del af det fællesskab, der får Skonnerten Brita Leth til at sejle. Vi hjælpes ad med alle opgaver ombord.på Brita Leth, og du vil blive introduceret for en verden, hvor sproget og livet er anderledes end vi kender det fra land.
På Skonnerten Brita Leth, går livet lidt langsommere og der er lidt højere til himlen. Her er
både plads til de store armbevægelser og til stille eftertænksomhed.

Vi glæder os til at byde dig velkommen ombord.


Glæd dig til
  • Socialt samvær
  • Charmen ved at være ombord på et gammelt træskib
  • Det smukke Sydfyn
  • Overnatning i skibskahytter
  • Følelsen af at tiden går i stå


Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Svendborg – Skarø/Avernakø/Lyø
Du og de øvrige gaster påmønstrer kl. 10 i Svendborg og bliver budt velkommen om bord på Brita Leth af skipper og hans besætning. Når alle har hilst på hinanden, finder vi din kahyt, så du kan få køjesækken stuvet af vejen. Vi sørger for dyne og pude, og du medbringer selv linned og håndklæde. Derefter mødes vi på dækket til en orientering om Brita Leth og den kommende tur. Det er altid vind og vejr, som bestemmer ruten, men du er også velkommen til at komme med forslag til oplevelser på turen. Du/I er på en aktiv sejlferie, så alle er mere end velkomne til at deltage i sejlsætning, navigering, madlavning og andre opgaver på turen. Brita Leth er bygget i Svendborg i 1911 og har en spændende historie, som hører med til oplevelsen. Den får du ved ankomsten eller i løbet af turen, hvor der også bliver mulighed for at lære et par maritime knob og stik. Du får en indføring i de mange forskellige sejl og manøvrer, som driver skibet frem. Sidst, men ikke mindst, giver skipper en grundig introduktion til skibets sikkerhedsrutiner. Efter en kop kaffe eller te stævner vi ud mod turens første stop. Udsejlingen fra Svendborg går under Svendborgsundbroen, og vi har en fin udsigt til både Fyn og Tåsinge i det smalle farvand. Undervejs tilbereder kabyssen frokost, som nydes på dækket, hvis vejret er til det. Alt efter vind og vejr går vi til kaj eller kaster anker ved Skarø, Avernakø eller Lyø. Brita Leth har et originalt vippeanker, som kræver gode armkræfter. Alle, som har mod på det, er velkommen til at tage en tørn ved spillet under kyndig vejledning af besætningen. Når ankeret er godt placeret på bunden, er der mulighed for at bade fra skibet. Hvis vi ligger ved kaj, kan der bades fra stranden, eller øen kan udforskes til fods. På de sydfynske øer får man undertiden fornemmelsen af, at tiden har stået stille. Vejene er smalle og snor sig gennem små byer med gamle gårde og gadekær. Fredeligt og smukt. Aftensmaden nydes på dækket eller i skibets hyggelige banje. Når mørket falder på, bliver lanternerne tændt, og der hygges på dækket med en kop kaffe eller en drink.
2. dag: Skarø/Avernakø/Lyø – Fåborg/Ærø
Efter morgenmad og almindelig klargøring af skibet, sættes kursen mod enten Fåborg eller Ærø. Skipper fortæller inden afsejlingen om vejret, ruten og dagens destination. Hvis vi har ligget for anker, skal det bjærges, og det kræver masser af muskelkraft. Ved fælles hjælp får vi sat sejlene, og derefter går turen mod Fåborg eller sydpå til Ærøskøbing. Kabyssen serverer formiddagskaffe og begynder så småt at forberede frokosten. De af gæsterne, der har lyst til det, er velkomne til at hjælpe til. På ruten er der fint udsyn til øerne i det sydfynske. Fåborg ligger i en beskyttet vig med smukke Svanninge Bakker i baggrunden. På vej ind til byen, passerer vi Bjørnø og har en fin udsigt til det tidligere idylliske fiskerleje, Dyreborg. Efter fortøjning i Fåborg og frokost, er der mulighed for at udforske den charmerende by med de gamle gader. Cafeer og små butikker ligger side om side, og der er nok at se på. Fåborg Museum er en smuk oplevelse, spækket med billeder af kunstnere fra malergruppen ”Fynboerne”. Hvis valget derimod falder på en sydlig rute, sætter vi kursen mod Ærø. Ved fælles hjælp får vi sat sejlene, mens kabyssen forbereder formiddagskaffen. Denne dag er der god tid til at sætte sig ind i sejlmanøvrerne og måske lære et par knob og stik. Hen på eftermiddagen går vi ind til Ærøskøbing. Havnen er hyggelig, og tæt på kan der bades. De maleriske badehuse ved Vesterstrand nord for byen er også en god udflugt med badetøj. En skøn strand og en fantastisk solnedgang, hvis vejret er til det. Selve byen er en oplevelse at gå rundt i. Langs de smalle stræder og gader ligger smukke gamle huse med stokroser op ad facaderne, og der er mulighed for at smage den lokale ærøske specialitet, Riise Øl, på én af caféerne. Om aftenen håber vi på godt vejr og griller på stenmolen i solnedgangen.
3. dag: Ærøskøbing - Marstal
Dagens etape er kort, så vi har formiddagen til igen at udforske Ærøskøbing og omegn. Over middag går turen mod Marstal. Vi passerer adskillige små øer – det tætteste, vi kommer en skærgård i Danmark. Marstal by er stolt af sin søfartshistorie. Engang var den hjemsted for hundredevis af sejlskibe, som om vinteren lå oplagt og beskyttet i havnen med den flotte kampestensmole. Byen har et enestående søfartsmuseum, som på flotteste vis dokumenterer den stolte tid, hvor Marstal var et maritimt kraftcenter.
4. dag: Marstal - Svendborg
Efter morgenmaden vender vi stævnen mod Svendborg. Turen går forbi Strynø og med Langeland på styrbords side. Forude ligger Tåsinge med Lunkebugten, hvor vi får et kig til Valdemars Slot. Vi passerer Troense, og i det smalle farvand har vi Thurø tæt på, inden vi ved 16-tiden ankommer til Svendborg Havn. Godt rystet sammen efter fire dage med frisk luft og saltvand for boven, tager vi afsked med hinanden. Brita Leth og besætningen takker for det gode selskab og håber, vi ses på havet en anden gang.

Overnatninger

3 overnatninger i kahyt.
Ombord er der 6 kahytter med 2 senge.

Rejser du alene, skal du betale et single tillæg på 4.500 kr., hvis du ønsker din egen kahyt. Alternativt vil du komme til at dele kahyt med en af de andre deltagere af samme køn.

På grund begrænsede antal kahytter kan der opstå den situation, at der desværre ikke vil være mulighed for at dele kahyt med en anden deltager af samme køn. I såfald vil du blive pålagt at betale single tillæg.

Bemærkninger

Vejrforhold er en af de store x-faktorer på dette togt, og skipperen forbeholder sig retten til at ændre rute og program, alt efter vejr og vind.

Der kan købes øl, vin og sodavand omborg til fornuftige priser.

Pak meget gerne i alt andet end en kuffert da denne kan give udfordringer med pladsen ombord.

Børn i alle aldre er velkomne ombord. Børn er dog meget forskellige, så der kan derfor være forskel på, hvilken alder der vil være hensigtsmæssig. Er du i tvivl, så kontakt en rejsekonsulent og få en snak omkring det.

COVID19: Da vi kan være op til 12 deltagere plus besætning på dette togt og ikke kan undgå kan komme tæt på hinanden, kan man kun komme ombord hvis man kan fremvise en frisk negativ coronatest eller er blevet vaccineret. Vi forventer selvfølgelig, at man uanset møder symptomfrit op.

Vær opmærksom på at man på togtet d.5-8 august sejler i det Sydfynske øhav. Kontakt en rejsekonsulent for mere info.

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Tilmeldingsfrist Pris
Få pladser Rejseperiode05.08.21 - 08.08.21 Tilmeldingsfrist06-06-2021
6.595,-
Reserver
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Minimum 8 deltagere Maksimum 12 deltagere

Næste: 05-08-2021
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Tøj efter vejrforholdene og til privat brug
  • Regntøj/Skaldbukser /jakke
  • Fleece/varm trøje
  • Badetøj
  • Vandrerygsæk
  • Solbriller
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Snacks - energibar eller chokolade
  • Håndklæde og sengetøj

Prisen er inklusiv

  • Overnatninger og mad på hele togtet
  • Kaffe, the og vand
  • Dyne, pude (husk selv sengetøj)

Prisen er eksklusiv

  • Drikkevarer
  • Snacks
  • Håndklæder og sengetøj

Prisbemærkning

Depositumet på de 1000 kr. vil blive refunderet såfremt minimum antal deltagere ikke opnås.
Ønsker man at annullere efter at turen er garanteret, kan man modtage et gavekort på indbetalt beløb eller rykke turen til anden dato.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top