I Nationalpark Mols Bjerge findes nogle af Danmarks smukkeste vandrestier. Vi går Bjergetapen, som er en del af den ca. 60 km lange Mols Bjerge Stien. Vi går ca. 20 km på en af de meste udfordrende stier, og vi vil med garanti få sved på panden. Det er en rundtur, som starter og slutter ved parkeringspladsen overfor Femmøller Efterskole, hvor vi mødes med vores rejseleder. Rejselederen er en meget erfaren vandrer, og guider normalt vores ture ude i verden til f.eks. Himalaya, toppen af Kilimanjaro og Caminoen.
Vi går på dagens tur til toppen af Agri Bavnehøj og Trehøje, som byder på smukke panoramaudsigter over Djursland og med mulighed for at se helt til Aarhus og Ebeltoft.
Glæd dig til
- Hyggeligt samvær med andre vandreglade mennesker
- Vandring i Nationalpark Mols Bjerge
- Frokost med naturskøn udsigt fra toppen af Trehøje (127 m)
- Panoramaudsiger fra toppen af Agri Bavnehøj (137 m)
- Smuk natur med mere end 600 plantearter, fugle og mange insekter
Vi mødes med vores danske rejseleder kl. 10 på parkeringspladsen overfor Femmøller Efterskole. Buslinje 123 mellem Aarhus og Ebeltoft stopper ved Femmøller Efterskole. Før vi starter vandreturen, får vi udleveret dagens frokost-madpakke. Medbring selv ca. 2 liter vand og lidt snacks. Tag tøj med til vejrforholdene og gerne vandresko eller vandrestøvler.
Vi vandrer ud i den smukke natur, og vi vil ikke møde en asfaltvej, før vi er retur igen om eftermiddagen. Efter ca. 2 timers vandring ankommer vi til Trehøje (127 m), hvor vi spiser vores medbragte madpakker med en 360 graders panoramaudsigt og med mulighed for at se til Aarhus, Kalø, Begtrup, Knebel og Ebeltoft. Trehøje har sit navn efter tre bronzealderhøje. Vi fortsætter vores vandretur ca. 2 timer gennem mark, skov og lyngplantage, og ankommer efter en stejl stigning til toppen af Agri Bavnehøj, som med 137 m er det højeste punkt i Mols Bjerge. Vi har herfra ca. 1 times vandring tilbage til Femmøller Efterskole, hvor dagen slutter.
Anslået vandretid: Ca. 6 timer, 20 km.