Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
3 dage
Vandretur i Danmark
3.295,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Camønoen er Møns svar på den spanske Camino - en rundtur på 175 km fordelt på 10 etaper. Vi har på denne tur valgt at gå to etaper; Klinteetapen og Mælkevejen. Vi kommer igennem varieret natur langs marker og kyst samt igennem skove. Begge etaper går forbi smukke Møns Klint, hvor vi vil opleve magiske udsigter til de hvide klinter som spejler sig i havet.

Vandreturen er ”fuld service”, dvs. guiden er med på hele turen, vi overnatter på hyggelig pensionat og vandrehjem med morgenmad, frokostmadpakke og aftensmad inkluderet. Derudover sørger vi for, at den bagage, du ikke ønsker at vandre med, bliver transporteret mellem overnatningsstederne.

Vi mødes om eftermiddagen, den første dag, på Pension Elmehøj i byen Elmelunde. Her holder guiden et orienteringsmøde og vi spiser fælles aftensmad og hygger med bål og stjernekig om aftenen. Dagen efter vandrer vi ad Klinteetapen til det imponerende flotte Møns Klint og videre til Klintholm Bed and Breakfast i Magleby. Sidste dag går vi etapen Mælkevejen via Klinteskoven og langs kysten til Klintholm Havn. Vi bliver hentet på Klintholm Havn om eftermiddagen og kørt til Pension Elmehøj, hvor turen slutter. Det er muligt at have sin bil parkeret på Pension Elmehøj.

Glæd dig til
  • Fantastiske udsigter ved Møns klint
  • Vandring i smuk og varieret natur
  • Bålhygge med skumfiduser og røverhistorier
  • Hyggeligt samvær med andre vandreglade mennesker
  • Mulighed for at se Mælkevejen og stjerneskud
  • Overnatning, mad og baggagetransport inkluderet


Bedste rejseperiode

April til oktober

Dagsprogram

1. dag: Ankomst Pension Elmehøj, Møn
Vi mødes i dag ved Pension Elmehøj i Elmelunde kl. 17 Ankommer du tidligere til Møn så kan vi anbefale et stop i hyggelige Stege med et besøg på Møns Museum eller du kan besøge Elmelunde Kirke, som er en af de ældste kirker på Møn. Inde i kirken er der smukke kalkmalerier om livets begyndelse og dagliglivet i 1400-talet. Guiden vil holde et lille infomøde og sørge for at alle er klar til morgendagens vandring. Vi spiser fælles aftensmad og herefter tænder vi bål og rister skumfiduser. Møn er Dark Sky certificeret og nattemørket er beskyttet mod lysforurening, så nattehimlen fremstår klarest. Det betyder at de lokale ikke må opsætte lys, hvis det ikke er nødvendigt, samt at lyset så vidt muligt ikke må lyse mod himlen. (A)
2. dag: Vandring ad Klinteetapen via Møns Klint
Efter en god morgenmad, får vi udleveret vores frokost madpakke og starter vores vandretur på Camønoen. Vi går Klinteetapen som først går ind over land og ud til kysten, mod nord kan vi se Nordfeld Gods. Ved kysten kan vi være heldige at finde vild timian og lækker strandkål lige til at spise. Kysten er med rullesten og det kan være lidt udfordrende at vandre i, men det giver en meget meditativ lyd når bølgerne ruller ind over stenene. Vi krydser ind over land og forbi Sømarkedyssen, som er en runddysse. På dækstenene til dyssens indgang ses utallige små skålformede fordybninger. Skåltegnene er den enkleste og mest almindelige form for helleristninger. De er lavet af folk i bronzealderen for knap 3000 år siden. Selve dyssen er meget ældre. Godt 5000 år. Det viser, at Sømarkedyssen, som så mange andre stendysser og jættestuer, har været brugt til begravelser gennem meget lang tid. Vi vandrer videre forbi det romantiske Liselund Slot, inden vi vandrer ud til kysten og til det nordlige af Møns Klint. Vi slutter dagen med at gå ind i landet igen til vores overnatningsted Klintholm Bed and Breakfast i Magleby. (M,F,A) Anslået vandretid: Ca. 7-8 timer, ca. 24 km.
3. dag: Vandring ad etapen Mælkevejen til Klintholm Havn
Vi spiser morgenmad på hotellet og smører selv vores frokostmadpakke i morgenbuffeten. Dagens vandring går ad den etape som hedder Mælkevejen. Vi går ned til højdepunktet på turen Møns Klint. Møns Klint er utrolig smukt med de hvide skrænter af kridt, som står i flot kontrast til havet. Kridtet består af skeletrester fra dyr, som levede for ca. 70 millioner år siden. Her levede dyr som blæksprutter, søpindsvin og muslinger. Er vi heldige så kan vi på stranden finde forstenede rester af havdyr, især søpindsvin, og smalle aflange sten kaldet vættelys. Vættelys er en del af skjoldet fra en forhistorisk blæksprutte. Vi fortsætter op langs kysten, som byder på endnu fleres smukke udsigter og herfra går vi så ind i Klinteskoven. På Møn kan man finde 18 ud af Danmarks ca. 45 orkideer. Stor gøgeurt er en af de sjældneste orkidéer i Danmark, den kan blive op til ½ meter høj når den blomstrer i maj og juni - der er gode chancer for at finde den på dages etape. Vi slutter dagens strabadser på Klintholm Havn, herfra vil der være transport tilbage til Pension Elmehøj, hvor mange vil have deres bil parkeret. Det er muligt at tilkøbe ekstra overnatninger på Møn inden og efter turen, kontakt din rejsekonsulent for at høre om mulighederne. (M,F) Anslået vandretid: Ca. 5-6 timer, ca. 19 km.

Overnatninger

1 overnatning på Pension Elmehøj med delt badeværelse
1 overnatning på Klintholm Bed & Breakfast med delt badeværelse på nogle af værelserne

Bemærkninger

Hvad kræver det af dig?
Du skal kunne vandre ca. 24 km pr. dag. Det vil være en fordel at have vandreerfaring, men næsten alle kan være med. Ved Møns Klint går vi i kuperet terræn og der vil være strækninger på stranden hvor vi går på rullesten og i sand. Vi bærer kun på vores dagsrygsæk, da den resterende bagage vil blive transporteret med bil mellem vores overnatningssteder. Sværhedsgraden afhænger af vejret, og det anbefales at du er i god fysisk form. Denne rejse er generelt ikke egnet for bevægelseshæmmede.

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Tilmeldingsfrist Pris
Udsolgt Rejseperiode18.06.21 - 20.06.21 Tilmeldingsfrist19-05-2021
3.295,-
Udsolgt Rejseperiode24.09.21 - 26.09.21 Tilmeldingsfrist25-08-2021
3.295,-
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Minimum 6 deltagere Maksimum 14 deltagere

Pakkeliste

  • Vandrestøvler/sko
  • Vandrerygsæk
  • Drikkedunk
  • Solbriller
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Snacks - energibar eller chokolade

Prisen er inklusiv

  • Guide
  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Transport fra Klintholm Havn til Elmelunde
  • Bagagetransport (max 15 kilo)
  • Gebyr til Naturstyrelsen
  • Minimum 15% rabat på udstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Mulighed for at leje rygsæk for 100 kr. pr. mdr.
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Snacks
  • Drikkevarer
  • Singleværelsestillæg koster 500kr, hvis man ikke vil/kan dele værelse med andre

Prisbemærkning

Beløbet på de 3295 kr. vil blive refunderet såfremt minimum antal deltagere ikke opnås. Ønsker du at annullere inden tilmeldingsfristen, kan du modtage et gavekort på det indbetalte beløb eller benytte det til en anden rejse.

Efter tilmeldingsfristen er det indbetalte beløb ikke refunderbart.

Covid-19: Såfremt turen ikke kan gennemføres grundet Covid-19 restriktioner, vil du få det indbetalte beløb refunderet.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Mikkel Jensen

Mikkel Jensen

Rejsekonsulent

mije|jr.dk
Line Theil, Rejsekonsulent

Line Thejll

Rejsekonsulent

lthe|jr.dk
Nicolaj jensen

Nicolaj Jensen

Rejsekonsulent

nije|jr.dk
Til top