Tryghedsgaranti ved køb af din rejse i 2021 og 2022 Læs mere
3 dage
Vandretur i Danmark
Fra 1.595,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Amarminoen åbnede officielt 9. oktober 2020, og ruten går fra DR Byen på Islands Brygge i nord til Dragør Fort i syd. Kom ud og oplev en anden side af pulserende København og muligheden for at trække stikket i nogle timer, mens I bliver ført gennem Naturpark Amagers mange forskellige landskaber. Naturpark Amager er et unikt åndehul for naturelskere med over 450 plantearter, dybe skove, vidtstrakte vådområder med mange træk- og ynglefugle, samt en fantastisk kyststrækning med enestående natur- og friluftoplevelser. Området er med sine 3500 hektar ti gange større end Central Park i New York og over dobbelt så stort som Dyrehaven nord for København.

I overnatter i hyggeligt dobbeltværelse på Avenue Hotel, der ligger omgivet af charmerende små gader og restauranter. I kan nyde den skønne morgenmad og runde dagene af med hotellets berømte wine hour, hvor de hver dag byder på et glas vin.

Glæd dig til
  • Weekend i København på charmerende hotel
  • Lækker økologisk morgenmad
  • Hyggelig wine hour, hvor hotellet er vært for et glas vin hver eftermiddag
  • Vandring på Amarminoen
  • Frokost med naturskøn udsigt
  • Panoramaudsigter fra toppen af Skraldebjerget
  • Smuk natur med mange forskellige fugle og planter


Dagsprogram

1. dag: Ankomst til København
I ankommer til København og tjekker ind på det charmerende hotel Avenue. Slap af i jeres hyggelige værelse eller gå en tur i lokalområdet med mange små cafeer ikke langt fra søerne, og slå måske vejen forbi den berømte Assistens Kirkegård eller Jægersborggade med de mange små butikker. Indtjekning på hotellet kan ske fra kl. 15.00 Overnatning i dobbeltværelse på Hotel Avenue (M)
2. dag: Vandring på Amarminoen
Efter I har spist lækker morgenmad, hvor morgenbordet byder på friskbagt brød og croissanter, udvalg af forskellige morgenmadsprodukter, årstidens frugt, sunde juicer og smoothies, er det tid til at tage metroen til DR byen fra Forum metro, der ligger tæt på hotellet. I mødes med vores guide kl. 10 ved DR Byens Metrostop. Før vi starter vandreturen, får I udleveret den inkluderede sandwich. Medbring selv ca. 2 liter vand og lidt snacks. Tag tøj med til vejrforholdene, og gerne vandresko eller vandrestøvler. Vi vandrer ud i den smukke natur, hvor vi ved første stop går op på toppen af skraldebjerget for at få en smuk udsigt ind mod København. Derefter går vi videre ud mod Birkedam sø, og hvis vi er heldige, kan vi se en fiskehejre dykke efter mad. Så går turen mod vores frokoststop i nærheden af Birkedammen, hvor vi holder et lille hvil. Vi forsætter vores vandretur ud mod Pinseskoven, som er Danmarks største selvsåede birkeskov. Der er noget helt eventyrligt over alle de hvide birkestammer, som tårner sig mod himlen. Vi går videre mod Kongelunden, som blandt andet har nogle af de allerførste udplantede egetræer, som stadig kan opleves i dag. Til sidst på turen går vi langs kysten ad Sydstranden til Dragør. Vi kan fra stranden nyde udsigten over Øresund, og er vejret med os, kan vi se helt til Øresundsbroen til Sverige. Turen slutter i Dragør, som er en hyggelig landsby kun 12 km fra Københavns centrum, og som er kendt for sine flere hundrede år gamle, velbevarede gule landsbyhuse med grønne vinduer. Det er muligt at tage en bus tilbage til København. Anslået vandretid: Ca. 6-7 timer, 24 km. Hvis I er tilbage på hotellet inden kl. 18.00, kan I nyde den hyggelige wine hour, hvor hotellet er vært for et glas velfortjent vin mellem 17 og 18.00. Overnatning i dobbeltværelse på Hotel Avenue (M)
3. dag: Dejlig morgenmad og udtjekning
Igen i dag kan I nyde den skønne morgenmad inden det er tid til udtjekning senest kl. 11.00. I kan på hotellet leje en cykel, hvis I vil bruge formiddagen på at udforske hovedstaden.

Overnatninger

2 overnatninger i hyggeligt dobbeltværelse

Afrejsedatoer

Status Afrejsedato Tilmeldingsfrist Pris
Ledige pladser Rejseperiode06.08.21 - 08.08.21 Tilmeldingsfrist23-07-2021
1.595,-
Reserver
Tryghedsgaranti

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Minimum 5 deltagere Maximum 20 deltagere

Næste: 06-08-2021
Se alle afrejsedatoer

Pakkeliste

  • Vandrestøvler/sko
  • Vandrerygsæk
  • Drikkedunk
  • Solbriller
  • Solhat eller kasket
  • Solcreme
  • Snacks - energibar eller chokolade

Prisen er inklusiv

Prisen er eksklusiv

  • Snacks
  • Drikkevarer
  • Singleværelsestillæg koster 1000 kr., hvis man ikke vil/kan dele værelse med andre
  • Parkering

Prisbemærkning

Beløbet på de 1595 kr. vil blive refunderet såfremt minimumantallet af deltagere ikke opnås. Ønsker du at annullere inden tilmeldingsfristen, kan du modtage et gavekort på det indbetalte beløb, eller benytte det til en anden rejse.

Efter tilmeldingsfristen er det indbetalte beløb ikke refunderbart.

Covid-19: Såfremt turen ikke kan gennemføres grundet Covid-19 restriktioner, vil du få det indbetalte beløb refunderet.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Turen er ikke egnet for gangbesværede eller kørsel med barnevogn.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Rejsekonsulent Heidi Johansen

Heidi Johansen

Rejsekonsulent

hejo|jr.dk
Mikkel Jensen

Mikkel Jensen

Rejsekonsulent

mije|jr.dk
Rejsekonsulent Carsten Banke

Carsten B. Hansen

Rejsekonsulent

cabh|jr.dk
Til top