Søg
Søg
Palawan på Filippinerne
Manila, Filippinerne
Honda Bay, Filippinerne
Sabang, Filippinerne
El Nido, Filippinerne
Snorkling ved El Nido
Banga ved El Nido
Malapascua, Filippinerne
Palmer på øen Malapascua i Filippinerne
Rævehaj Malapasqua
Risterrasserne i Banaue på Fillipinerne
Twin Lagoon ved Coron Island
Oplev Moalboal

Det bedste af Palawan og Malapascua

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 21.495,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Varighed: 21 dage

Adventure - Oplev den imponerende underjordiske flod ved Sabang på øen Palawan, som er kendt som et af verdens 7 natur-vidundere. Både på øen Palawan og Malapascua kan du opleve spændende snorkling og dykning.

Storby, underjordisk flod og snorkling/dykning i verdensklasse
Fra Filippinernes hovedstad Manila går turen videre sydpå til øen Palawan. Her finder du et af verdens 7 natur-vidundere; den underjordiske flod ved Sabang.
Naturen på og omkring Palawan er noget af det smukkeste du finder i Sydøstasien med kilometervis af hvide sandstrande, turkisblåt vand og dramatiske klippeformationer. Også under vandet venter der helt unikke oplevelser med smukke koraller og farverige fisk.

Fra Palawan går turen videre til den lille hyggelige ø Malapascua. Her findes der ingen biler og du bliver tvunget helt ned i gear i de rolige omgivelser. Fra Malapascua er det muligt at komme ud at dykke med de sjældne rævehajer (thresher sharks).

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Filippinerne her

Sæson

Turen kan gennemføres hele året.

Filippinerne har to årstider. Tørtiden ligger i perioden november til maj. Her ligger gennemsnitstemperaturen på ca. 28 grader. Regntiden ligger fra juni til oktober og her stiger gennemsnitstemperaturen til ca. 32 grader. I regntiden forekommer der kraftige tropiske regnskyl, men der er sjældent tale om heldagsregn og Filippinerne kan sagtens besøges i denne periode.

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Manila, Filippinernes hovedstad, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være én-to mellemlandinger undervejs.

2. dag: Ankomst til Manila
Ved ankomst til Manila vil du blive hentet i lufthavnen af en chauffør og kørt ind til dit hotel. Resten af dagen er til fri disposition.

Overnatning på turistklassehotel i Manila.

3. dag: Byrundtur i Manila
Efter morgenmaden bliver du hentet af en chauffør/guide som tager dig med på en spændende halvdagstur rundt til Manilas højdepunkter. Du kommer bl.a. til at opleve:

  • Rizal parken – et yndet picnicsted for de lokale og en park med stor historisk betydning for Filippinerne. Det var bl.a. her den Filippinske Revolution startede mod de spanske koloniherrer efter henrettelsen af José Rizal

  • Baywalk – Den berømte strandpromenade langs Manilabugten

  • Intramuros – Manilas historiske centrum som i spaniernes tid var omgivet af en beskyttende mur
  • Den amerikanske kirkegård – Mere end 17.000 hvide kors vidner om amerikanernes enorme tab under 2. verdenskrig


Turen afsluttes ved 13-14 tiden og resten af dagen er til fri disposition.

Overnatning på turistklassehotel i Manila. (M)

4. dag: Afgang fra Manila til Puerto Princesa på øen Palawan
Efter morgenmaden bliver du hentet på dit hotel og kørt til indenrigslufthavnen i Manila, hvorfra flyet til Puerto Princesa på øen Palawan afgår. Flyturen tager ca. to timer.
I Puerto Princesca bliver du hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel. Resten af dagen kan du udforske den hyggelige by Puerto Princesa, der er kendt som den grønneste og reneste by på Filippinerne! Byen har ca. 250.000 indbyggere og er hovedstad på øen Palawan.

Overnatning på turistklassehotel i Puerto Princesa. (M)

5. dag: Puerto Princesa og øhop-tur i Honda Bay
Efter morgenmaden bliver du hentet på dit hotel og kommer på en privattur med en engelsktalende guide til Honda Bay. Denne lille fiskerlandsby ligger blot 30 min. fra Puerto Princesa og i bugten ud for byen ligger den ene skønne ø med kridhvide sandstrande efter den anden. Det turkisblå vand der omkranser øerne byder på et spændende undervandsliv, hvor du kan gå på opdagelse med din snorkel og maske. En lækker BBQ frokost serveres på en strand og er inkluderet i prisen. Du er tilbage ved hotellet om eftermiddagen.
Der findes et væld af gode og billige fiskerestauranter i Puerto Princesa, hvor du kan spise din aftensmad.

Overnatning på turistklassehotel i Puerto Princesa. (M,F)

6. dag: Puerto Princesa
Denne dag er der ikke planlagt nogen aktiviteter. Du kan vælge at bruge endnu en dag ved stranden, men vi kan også anbefale en tur ud til de smukke Estrella vandfald. De er beliggende i tropisk regnskov, som er i stor kontrast til vegetationen ved kysten. Her har du mulighed for at bade i det friske vand og nyde den smukke natur (tilkøb).

Overnatning på turistklassehotel i Puerto Princesa. (M)

7. dag: Puerto Princesa til Sabang på øen Palawan
Fra Puerto Princesa går turen mod Sabang og én af turens højdepunkter, den underjordiske flod.
Turen dertil tager ca. to timer. Du har resten af dagen til at udforske Sabang på egen hånd.

Overnatning på turistklassehotel i Sabang. (M)

8. dag: Sabang og besøg til den underjordiske flod
I 2011 fik den underjordiske flod ved Sabang den ultimative anerkendelse; Den blev valgt til et af verdens 7 nye natur-vidundere. Dette unikke naturfænomen er også på UNESCOs liste over verdens naturarv. Det er verdens længste navigérbare underjordiske flod på 8,2 km, som igennem millioner af år har skabt smukke drypstensformationer.
På denne tur kommer du til at opleve ca. 1,5 km af den interessante flod, der snor sig igennem en fantastisk drypstenshule og ind i et stort rum kaldet katedralen. Navnet kommer af de formationer inde i rummet som forestiller flere kristne ikoner.
Efter turen bliver du sejlet tilbage til Sabang. Hvis du har mod på det kan du tage en svævebane tilbage tilbyen. Den er ca. 800 meter lang og det giver et dejligt adrenalinkick at suse af sted højt hævet over jorden (tilkøb lokalt).

Overnatning på turistklassehotel i Sabang. (M)

9. dag: Afgang fra Sabang til El Nido på øen Palawan
Fra Sabang går turen nordpå mod noget af det smukkeste strand og natur du finder i Filippinerne ved El Nido. Du bliver hentet på hotellet og turen til El Nido tager ca. seks timer.
Dit hotel ligger lige ved stranden midt i bugten tæt på populære restauranter og barer.

Overnatning på turistklassehotel i El Nido. (M)

10-13. dag: Ophold i El Nido
El Nido er et magisk sted. Området har mere end 50 hvide sandstrande, krystalklart vand, rolige laguner og smukke klipper der tårner sig op over havet. Ø-hop, snorkling og dykning er oplagte aktiviteter i området. Der findes ca. 30 forskellige dykkersites og sværhedsgraden varierer, så der er noget for både begyndere og eksperter.
Du kan også klatre, ro i kajak, udforske vandfald og huler, windsurfe eller leje en motorcykel og opleve området på egen hånd.

De næste fire dage kan du udforske El Nidos vidunderlige omgivelser over og under vandet eller blot slappe af ved én af de vidunderlige strande.

Overnatning på turistklassehotel i El Nido. (M)

14. dag: Afgang fra El Nido til øen Malapascua
Du bliver hentet på dit hotel og kørt til Puerto Princesa. Herfra flyver du til øen Cebu (ca. én time). I lufthavnen i Cebu vil du blive hentet af en chauffør og kørt til det nordlige Cebu hvorfra du sejles over til øen Malapascua og dit hotel.

Overnatning på turistklassehotel på øen Malapascua. (M)

15-18. dag: Ophold på øen Malapascua
Malapascua er en lille fredelig perle uden biler. Øen er under tre km lang og én km bred, så det er oplagt at vandre øen rundt. Undervejs kommer du forbi mange skønne strande og små fiskerlandsbyer. Når du kommer til den nordvestlige del af øen, vil du se et fyrtårn. Fra toppen er der en helt fantastisk udsigt over hele øen og det omkringliggende hav.

Er du dykker, er der unikke oplevelser ved dykkerstedet "Monad Shoal" tæt ved Malapascua. Her findes den sjældne hajart, rævehaj (tresher shark), der kan bliver op til seks meter lang. Denne haj jager normalt på dybt vand, men den har fundet sig en rensestation ved Monad Shoal. Der er også mulighed for at se andre hajarter og mantarokker i området.

Denne lille Robinson crusoe ø indbyder til afslapning, snorkling og dykning og du har fire dage til at nyde denne unikke perle.

Overnatning på turistklassehotel på øen Malapascua. (M)

19. dag: Afgang fra øen Malapascua til Manila
Fra Malapascua går turen tilbage til Manila. Du bliver sejlet over til Cebu og kørt i lufthavnen og flyver tilbage til Manila. I lufthavnen i Manila bliver du hentet af en chauffør og kørt til dit hotel.

Overnatning på turistklassehotel i Manila. (M)

20. dag: Afrejse fra Manila
Efter næsten tre begivenhedsrige uger i Filippinerne går turen hjemad. Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Manila. Tidspunktet afhænger af hvornår dit oversøiske fly afgår. (M)

21. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet.

Overnatning:
2 overnatninger i flyet til/fra Filippinerne
3 overnatninger i Manila på turistklassehotel
3 overnatninger i Puerto Princesa på øen Palawan på turistklassehotel
2 overnatninger i Sabang på Palawan på turistklassehotel
5 overnatninger i El Nido på Palawan på turistklassehotel
5 overnatninger på øen Malapascua på turistklassehotel



M = Morgenmad , F = Frokost , A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Bemærkninger

Bemærk udenrigsministeriet har opdateret og skærpet sin rejsevedledning til øen Palawan og til regionen Visayas, herunder Bohol og Cebu. Læs mere her.

For at være sikker på at få plads på turen til den underjordiske flod er det vigtigt at reservere turen hjemmefra.

På indenrigsflyene må der medbringes 15 kg check in bagage og 7 kg håndbagage.


Afrejsedatoer

Denne aktivitet gennemføres hver dag. Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse til Filippinerne præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne personlige favoritter, men har du andre ønsker sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 21.495,-Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.


Prisbemærkning

Prisen er en fra pris med forbehold for pladser, ændrede valutakurser og skatter og afgifter.

SPAR 15 % ved køb inden d. 30.juni 2016 (rabatten er fratrukket).
Ring til os for at høre om hvornår der er plads på dette tilbud




Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Prisen er inklusiv

  • Oversøiske flybilletter fra Danmark til Filippinerne.
  • Transport, overnatninger, ture og måltider i Filippinerne som beskrevet i programmet. Engelsktalende guide på turene.

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring og evt. afbestillingsforsikring.
  • Lufthavnsskat ved afrejse indenrigs (ca. 2*15 USD) og lufthavnsskat ved afrejse udenrigs (ca. 20 USD).
  • Miljøafgift på turen til Honda Bay (ca. 40 PHP).
  • Andre måltider og ture end nævnt i programmet, drikkevarer og drikkepenge.
  • I filippinerne er det god skik at give drikkepenge til guide/chauffør efter endt tur.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Gratis rejseforedrag

Filippinerne: 20-11-2018 18:00:00 : 10720
Aalborg
20. november 2018 kl. 18:00

Filippinerne

Filippinerne: 02-04-2019 18:00:00 : 12109
Aarhus
2. april 2019 kl. 18:00

Filippinerne

Se mere her
Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: