Søg
Søg
Filippinerne
Manila, Filippinerne
Jeepney

Strandferie i Filippinerne

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 10.595,-

Varighed: 14 dage

Strandferie - Efter et kort ophold i Manila går turen videre til den skønne ø Mindoro, som byder på lækre strande, afslapning og spændende lokalt liv.

Afslapning, strand og spændende oplevelser over og under vandet

På denne tur kommer du til at opleve Filippinernes hovedstad Manila, hvor du har mulighed for at udforske byen på egen hånd.

Næste dag går turen sydpå til stranden Big La Laguna på øen Mindoro. Her kan du slappe af på den smukke strand, udforske det fantastiske liv under havoverfladen eller gå på oplevelse i de nærliggende, lokale fiskerlandsbyer.

Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Filippinerne her


Sæson
Turen kan gennemføres hele året.

Filippinerne har to årstider. Tørtiden ligger i perioden november til maj. Her ligger gennemsnitstemperaturen på ca. 28 grader. Regntiden ligger fra juni til oktober og her stiger gennemsnitstemperaturen til ca. 32 grader. I regntiden forekommer der kraftige tropiske regnskyl, men der er sjældent tale om heldagsregn og Filippinerne kan sagtens besøges i denne periode.

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark
Afgang fra Danmark mod Manila, Filippinernes hovedstad, hvor du ankommer næste dag. Afhængig af flyselskabet, vil der være én-to mellemlandinger undervejs.

2. dag: Ankomst til Manila
Ved ankomst til Manila vil du blive hentet i lufthavnen og kørt ind til dit hotel. Resten af dagen er til fri disposition i Manila.

Overnatning på turistklassehotel i Manila.

3. dag: Afgang fra Manila til øen Mindoro
Efter morgenmaden skal du med bus fra Manila til Batangas, hvorfra færgen afgår til øen Mindoro. Ved ankomst til Puerto Galera på Mindoro vil du blive mødt af en masse bådsmænd, der er klar til at sejle dig videre til dit hotel. Du skal selv betale for denne transport. Sejlturen fra Puerto Galera til hotellet, der ligger ved den skønne strand Big La Laguna, tager ca. 15 min.

Overnatning på bedre budgethotel ved Big La Laguna på Mindoro. (M)

4. dag: På egen hånd på Mindoro
Brug dagen til at slappe af efter rejsen. Du kan læse en god bog, spise på en af de hyggelige restauranter, bade i det turkisblå vand eller bare nyde den afslappende stemning.

Overnatning på bedre budgethotel ved Big La Laguna på Mindoro. (M)

5. dag: Dagstur på øen Mindoro
Efter morgenmaden vil du blive hentet på hotellet af en bådsmand/guide, som tager dig med på en spændende dagstur. Her kan du bl.a. opleve:

  • Smukke øde strande

  • Fiskeri med harpun som de lokale gør det

  • Filippinsk BBQ på stranden

  • Unikke snorkelsteder med farverige fisk, smukke koraler og kæmpe muslinger

  • Livet hos en almindelig filippinsk familie i en lille fiskerlandsby

  • Historien bag den karakteristiske Filippinske Banca båd og et møde bådbyggerne


Overnatning på bedre budgethotel ved Big La Laguna på Mindoro. (M,F)

6.-11. dag: Mindoro på egen hånd
Disse dage har du på egen hånd. Du kan slappe af ved stranden eller svømme ud til det nærliggende koralrev og nyde det spændende liv under havets overflade.
Du kan også tage hen og se et lille vandfald i nærheden eller tage på fisketur.
Ca. 10 minutters gang fra hotellet ligger den livlige landsby Sabang, hvor du kan gå på oplevelse på det lokale marked. Mulighederne er mange og personalet på hotellet står klar til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning eller hjælp til at få arrangeret en tur i området.

Overnatning på bedre budgethotel ved Big La Laguna på Mindoro. (M)

12. dag: Afgang fra øen Mindoro tilbage til Manila
Det er blevet tid til at tage afsked med Big La Laguna og øen Mindoro. Du skal op tidligt og med en lille lokal båd retur til Puerto Galera, hvorfra båden til Manila afgår. Du er retur i Manilla først på eftermiddagen. Resten af dagen har du mulighed for at gøre de sidste indkøb eller se dig lidt omkring i byen. Gå en tur ad Baywalk - den berømte strandpromenade langs Manilabugten, eller gå på opdagelse i Manilas gamle historiske centrum, Intramuros, som i spaniernes tid var omringet af en beskyttende mur.

Overnatning på turistklassehotel i Manila. (M)

13. dag: Afrejse fra Manila
Efter næsten to uger i Filippinerne går turen hjemad. I bliver hentet på jeres hotel og kørt til lufthavnen i Manila. Tidspunktet afhænger af hvornår jeres oversøiske fly afgår. (M)

14. dag: Ankomst til Danmark
Ankomst til Danmark. Ankomsttidspunktet til Danmark afhænger af flyselskabet.

Overnatning:
2 overnatninger i flyet til/fra Filippinerne
2 overnatninger på turistklassehotel i Manila
9 overnatninger på bedre budgethotel med havudsigt på stranden Big La Laguna på øen Mindoro



M = Morgenmad , F = Frokost , A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.


Afrejsedatoer

Denne aktivitet gennemføres hver dag. Jysk Rejsebureau kan skræddersy jeres rejse til Filippinerne præcis som i ønsker det. Denne tur er én af vores egne personlige favoritter, men har i andre ønsker sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde jeres drøm.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 10.595,-


Prisbemærkning

SPAR 15 % ved køb inden d. 30.juni 2016 (rabatten er fratrukket).
Ring til os for at høre om hvornår der er plads på dette tilbud

Prisen er en fra pris med forbehold for pladser, ændrede valutakurser og skatter og afgifter.

I filippinerne er det god skik at give drikkepenge til guide/chauffør efter endt tur.

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Prisen er inklusiv

  • Oversøiske flybilletter fra Danmark til Filippinerne
  • Transport
  • Overnatninger
  • Ture og måltider i Filippinerne som beskrevet i programmet
  • Engelsktalende guide på turen

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Lufthavnsskat ved afrejse udenrigs (ca. 20 USD).
  • Transporten med båd fra Puerto Galera til hotellet ved Big la Laguna på øen Mindoro (ca. 10 USD for 2 personer)
  • Andre måltider end nævnt i programmet
  • Drikkevarer
  • Drikkepenge
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.


Gratis rejseforedrag

Filippinerne: 05-09-2018 18:00:00 : 11375
Aarhus
5. september 2018 kl. 18:00

Filippinerne

Filippinerne: 11-09-2018 18:00:00 : 11771
Herning
11. september 2018 kl. 18:00

Filippinerne

Filippinerne: 20-11-2018 18:00:00 : 10720
Aalborg
20. november 2018 kl. 18:00

Filippinerne

Se mere her
Til top
Find os på: