Søg
Søg
SUP, Popototan, Coron, Filippinerne
SUP, Popototan, Coron, Filippinerne
SUP, Popototan, Coron, Filippinerne
Popototan, Coron, Filippinerne
SUP, Popototan, Coron, Filippinerne
Strand tæt ved Popototan, Coron, Filippinerne
Barracuda Lake, Coron, Filippinerne
SUP, Popototan, Filippinerne, Asien
Popototan, Coron, Filippinerne
SUP, Popototan, Coron, Filippinerne
SUP, Popototan, Coron, Filippinerne
Popototan, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Højskole, Coron, Filippinerne
Popototan, Coron, Filippinerne
SPAR 2.000,-

Stand Up Paddle Surfing i Filippinerne

Pris pr. pers.

DKK 19.995,-

Før: 21.995,-
Varighed: 16 dage

Med dansk rejseleder: Tag med Jysk Rejsebureau ud og oplev et område af Filippinerne der er helt uberørt og få en helt unik mulighed for at Stand Up Paddle board (SUP) mellem paradisøer med en professionel SUP guide.

Elsker du SUP surfing? Kunne du tænke dig at padle rundt på turkisblåt vand og mellem små paridisøer med kridhvid sand?

Vi har allieret os med en af danmarks bedste SUP surfere Cathrine Yde som vil være guide på denne rejse til et meget unikt og uberørt område af Filippinerne, hvor det er muligt at udforske nye paradisstrande hver dag og have dem helt for sig selv uden andre turister.

Cathrine er bosat i Skæring ved Aarhus, men træner også en hel del i Klitmøller, hvor hun kan blive udfordret i bølgerne. Cathrines interesse for Stand Up Paddling startede med at hun som kitesurfer søgte et alternativ til at komme på vandet når vinden ikke var rigtig, så Cathrine prøvede SUP og har været solgt lige siden. Hun deltog ved DM i 2016 og lige nu træner hun i Portugal og Klitmøller inden hun senere på året (2017) forhåbentligt skal med til DM og VM.

Ved deltagelse af over 10 person, så vil der blive tilknyttet en ekstra instruktør, så det vil være muligt at dele gruppen op efter niveau.

Turen starter på øen Popototan, hvor vi har vores eget lille hus, her vil vi bruge de første dage til at udforske nærområdet, vænne os til varmen og sikre os at alle er klar til at udforske øer længere væk. Tæt ved huset ligger Twin Island, hvor man kan se den smukkeste solnedgang og efterfølgende padle hjem til huset i solnedgangens lys. Vi tager derefter på småekspeditioner, hvor vi sover på ubeboede strande i små shelters på stranden. Vi vil også i løbet af turen tage ind til Coron til farvestrålende lokale markeder og hvor vi finder de smukke ferskvandssøer Barracuda Lake og Kayangan Lake.

Der er på det meste af turen ingen telefonsignal og det er kun muligt at komme på internettet inde i Coron, så der er god mulighed for at trække stikket ud og opleve en hverdag langt fra den derhjemme.

Sæson
Filippinerne har tropisk klima med 5 forskellige klimazoner. Gennemsnitstemperaturen er 25 grader.
Perioden fra november til februar er den ”kølige” periode med temperaturer på cirka 25 grader. Fra marts til maj er den varme periode med temperaturer et stykke over de 30 grader. I det meste af Filippinerne falder monsunregnen fra juni til oktober, dog ikke i den sydlige del af landet, der er velegnet for rejser i denne periode. Luftfugtigheden er relativt høj året rundt.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Filippinerne er baseret på hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Filippinerne kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Detaljeret beskrivelse

PROGRAM:


Dag 1: Afrejse Danmark
Afrejse fra Danmark. Vi mødes i lufthavnen og tjekker ind samlet, så vi får en god start på rejsen mod Filippinerne.

Dag 2: Ankomst til Manila, Filippinerne
Ankomst til Filippinernes hovedstad, Manila. Her bliver vi hentet i lufthavnen og indlogeret på et guesthouse én nat. Resten af dagen er til fri disposition og er der tid til det vil vi anbefale jer at besøge Manilas historiske centrum Intramuros, Rizal parken eller tage på det spændende lokale marked Divisoria eller det gigantiske Mall of Asia.

Dag 3: Manila – Busuanga – Popototan
Om morgenen bliver vi hentet på vores guesthouse og starter rejsen til øen Popototan Island, hvor vi vil have vores base. Rejsen er en oplevelse i sig selv, da vi starter med at flyve fra Manila til den lille lokale Busuanga lufthavn, hvorfra rejsen fortsætter med taxi og senere båd til Popototan Island. Bådturen er helt spektakulær igennem et ø-område, der to år i træk er blevet kåret til et af de smukkeste steder i verden. (M, A)

Dag 4-5: Introdage Popototan
Vi skal disse dage lære hinanden og lokal området bedre at kende og pudse SUP formen af. Vi skal i løbet af dagene padle rundt om øen, hvor der er mange små ubeboede strande og den ene dag vil vi slutte af på Twin Island og padle retur til huset i solnedgangen. Der vil på alle ture altid være en følgebåd, som har vand, mad og man kan få en pause på båden, hvis man har brug for det. (M, F, A)

Dag 6-8: På opdagelse til øde strande
Vi er nu klar til at tage på en lidt længere udflugt væk fra huset. Vi vil padle til øerne North Cay, South Cay og Black Island. Vi overnatter i åbne shelters eller i telt på stranden og laver mad over bål. (M, F, A)

Dag 9-10: Coron / Barracuda Lake / Kayangan Lake
Vi skal disse dage på tur ind til Coron, hvor vi skal padle på vores SUP ved de berømte ferskvandssøer Barracuda Lake og Kayangan Lake. Vi sejler derud med båd og har så mulighed for at sejle rundt på SUP, hoppe i vandet fra klipper og snorkle i det klare vand. Der er i Coron mulighed for at besøge det lokale marked, tage en tur med tricycle eller få massage. Vi overnatter på guesthouse i Coron og går ud og spiser på restaurant om aftenen. (M, F)

Dag 11-12: Besøg på lokal ø
Vi sejler fra Coron om morgenen og videre på besøg ved Urz en lokal, som bor på en lille paradis ø Cullion. Livet på Cullion er rigtig skøn og vi kan at klatre op i en kokospalme og hente friske kokosnødder ned, vi slagter en kylling eller fanger en fisk med harpun og spiser den til aftensmad. Ud fra Cullion er en af de smukkeste koralrev i området som vi kan snorkel på. Vi overnatter i shelters eller telt på hans strand. (M, F, A)

Dag 13-14: Popototan
Vi sejler retur til Popototan for den sidste nat ude i paradiset. Programmet er frit og vi kan tage ture ud til de øer, som vi ikke nåede de første dage. (M, F, A)

Dag 15: Afrejse Popototan
I dag forlader vi Popototan Island og begynder vores rejse til Danmark. Vi drager mod hovedstaden Manila med båd, fly og bil og derfra til lufthavnen for jeres fly hjem til Danmark. (M)

Dag 16: Ankomst Danmark
Ankomst til Danmark efter et fantastisk eventyr i Filippinerne.

Overnatning:
1 overnatning i flyet fra Danmark til Filippinerne
1 overnatning i Manilla
3 overnatninger i hus på Popototan
2 overnatninger i telt på næsten øde strande
1 overnatning i hus på Popototan
1 overnatning i Coron
1 overnatning på Cullion på stranden
2 overnatninger i hus på Popototan
1 overnatning i flyet fra Filippinerne til Danmark


OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene, og mod et tillæg.

Det er muligt at få single værelse i Manila, Coron og på Popototan. Det vil være fælles overnatning ude på øerne i shelters eller telt. Der er kun begrænset antal single værelser på Popototan. Singleværelse tillæg er 2000 kr.

Prisen er inklusiv

  • Flybilletter ifølge program
  • Dansk Rejseleder
  • Transport til og fra Popototan
  • Alle overnatning på guesthouse i fælles-værelser
  • SUP board
  • De fleste måltider (se programmet)

Prisen er eksklusiv

  • Ture og oplevelser der ikke er nævnt i programmet
  • Måltider i Manila ved ankomst og afrejse
  • Aftensmad i Coron
  • Drikkepenge. Det er god skik at give drikkepenge og der skal beregnes ca. 70 USD.
  • Rejseforsikring
  • Vaccinationer
  • Single tillæg (2000 kr.)

Gruppestørrelse

Minimum 10 og maksimum 15 deltagere.
Ønsker du at starte rejsen tidligere eller rejse hjem senere, så kan vi skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Book et møde med en rejsekonsulent og snak mulighederne igennem.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Filippinerne: 08-05-2018 18:00:00 : 10719
Filippinerne: 18-10-2018 18:00:00 : 10720
Se mere her
Til top
Find os på: