Søg
Søg
Machu Pichu, Peru

Peru

Følg med mig på et fantastisk eventyr i Peru, som har en natur, der er en rejse værd og meget varieret fra gold ørken, dramatisk Stillehavskyst, dyb jungle og et eventyrligt højland med store sletter og høje bjerge.


Eventyret starter i Perus hovedstad Lima, som tilbyder et fantastisk indblik i peruviansk historie og kultur, og lige så vanvittig og pulserende byen er, lige så rart og indbydende er det at slappe af på byens flotte strandpromenader.

Fra pulserende storbyoplevelser i Lima går turen videre langs kysten til naturreservatet Paracas, hvor vi tager på udflugt til Isla Ballestas, som også kaldes for fattigmands Galapagos grundet det rige dyreliv. Her nydes synet fra vandet af de barske klipper, af alle de hundredevis af mange fugle bl.a. pelikaner, inkaterner, suler og humboldt-pingviner samt kæmpekrabber, søløver og delfiner. Gennem ørkenen går vores rejse videre mod Ica, Huacachina og til Nazca, hvorfra vi flyver over de mystiske Nazca-linier.

Vi forlader kysten og kører mod Perus næststørste by Arequipa og Chivay, hvor vi bevæger os lige ind i hjertet af Peru, hvor lamaerne græsser i vejkanten, panfløjter og ponchoer er standardudstyr og kvinderne går traditionelt klædt med farverige kjoler. Ad små hullede grusveje med fantastiske udsigter og gennem små typiske andiske landsbyer, går turen videre mod Colca Canyon, hvor de majestætiske kondorer hersker. Oplevelserne i den sydlige del af Peru slutter i Puno, hvor det næste eventyr foregår på Sydamerikas største og verdens højest beliggende navigerbare sø Titicaca, som kan opleves bag facaden med en overnatning ved en lokal familie.

Et besøg i Peru er ikke komplet før man har besøgt Inkarigets hovedstad Cuzco, og trekket op til et af verdens syv vidundere - de nærliggende, fantastiske inkaruiner Machu Picchu sammen med en lama eller to på vejen. Selv om Cuzco er mest berømt for sin beliggenhed tæt ved de famøse Machu Picchu-inkaruiner, er Cuzco i sig selv en seværdighed og flere dages udforskning værd, hvor Amazonas dybe jungle og rige dyreliv i lavlandet også kan besøges fra.

Jeg glæder mig til at se jer, og hive jer med på en fantastisk rejse gennem Peru.

Med venlig hilsen
Charlotte Høi

Tilmeld foredrag

Status
Datoer
Tidspunkt
06-12-2018
kl. 18:00

Foredragsinformation

Foredragsholder

Charlotte Høi

Afholdelsessted

Jysk Rejsebureau
Vesterbro 71
9000 Aalborg

Varighed

Ca. 1½ time

Læs mere om

Peru

Husk tilmelding
Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.
Til top
Find os på: