Søg
Søg
Stok Kangri, Indien

Trekking i indiske Himalaya med dansk rejseleder

Tag med Jysk Rejsebureau og Jan Marshall, som er dansk rejseleder på denne tur, til det indiske Himalaya på dette storslåede bjergtrek til toppen af Stok Kangri (6.153 meter). Turen tager os forbi indiske små landsbyer, smukke dale, høje bjergpas, brusende floder og helt fantastiske udsigter.


Du kan læse om trekkingturen i indiske Himalaya med dansk rejseleder her, som dette foredrag omhandler.

Denne rejse i Indien bringer os på mange måder fra den ene yderlighed til den anden. Vi begynder rejsen i Delhi, hvor vi hurtigt vil opleve det hektiske og travle hverdagsliv. Vi besøger desuden en lokal biograf, hvor vi med knasende, lune popcorn skal se en af de meget populære Bollywoodfilm. I skærende kontrast flyver vi dagen efter til det nordlige Indien til den fredfyldte og afslappede by Leh, der ligger i den isolerede provins Ladakh. Ladakh provinsen blev først åbnet op for turister i 70’erne, og er nu et meget yndet rejsemål for den ambitiøse amatørtrekker, der ønsker at bestige et bjerg på over 6.000 meter.

Trekket starter ved Zanskar floden og fører os gennem høje bjergpas, smukke dale, og helt fantastiske landskaber. Vi trekker igennem den frodige Markha-dalen inden vi til sidst bestiger toppen af Stok Kangri. Fra toppen kan man se bjergkæderne Nubra, Zanskar og Karakorum og når vejret er klart, er det også muligt at se verdens næsthøjeste bjerg K2. Trekket vil være udfordrende for de fleste, og en god fysik og en stærk vilje er en nødvendighed. Rejsen slutter i Delhi inden vi flyver retur mod Danmark.

Jeg ser frem til en inspirerende aften.

Med venlig hilsen
Jan Marshall


Tilmeld foredrag

Status
Datoer
Tidspunkt

Foredragsinformation

Foredragsholder

Jan Marshall

Afholdelsessted

Jysk Rejsebureau
Skt. Olufs Gade 2-4
8000 Aarhus

Varighed

Ca. 1,5 time

Læs mere om

Turen Trek til toppen af Stok Kangri med dansk rejseleder

Parkering

Vær opmærksom på at det er meget vanskeligt at finde en parkeringsplads i nærheden. Derfor anbefaler vi at parkere ved DOKK1 eller i Magasins parkeringshus.
Husk tilmelding
Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.
Til top
Kontakt os:
Hovednummer (+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: