Søg
Søg
På eventyr i Kina

På eventyr i Kina

Kom med os på en rejse gennem kejserens Kina!

Verdens mest befolkede land byder på stor diversitet. Vi skal både opleve storslået natur, historiske bygninger, kæmpe metropoler, et spændende køkken og unik lokalbefolkning. Vi besøger både de mere klassiske destinationer i landet, men også nogle af de mere specielle steder, som Kina byder på.


Vi starter i hovedstaden Beijing, der er et must på enhver rejse til Kina. Her skal vi blandt andet høre om Den Forbudte By, de gamle Hutonger og det storslåede Sommerpalads. Vi skal også en tur lidt uden for byen for at besøge Den Kinesiske Mur. Her tager vi til en lokal landsby, hvor vi overnatter på et lille guesthouse og vandrer på den ikke-restaurerede del af den gamle mur.

Rejsen fortsætter sydpå, hvor vi skal lære om Terrakottakrigerne i den fine by, Xian. I Chengdu skal vi se pandaer og opleve verdens største buddha. I Zhangjiajie ser vi bjergene der inspirerede til Avatar-filmene og går over den 430 meter høje glasbro. Ved Guilin besøger vi Longji-risterasserne og sejler med bambusflåde ad Li-floden til flotte Yangshou. Vi slutter ved storbyerne Hong Kong og Shanghai, hvor vi spiser god mad og ser de fantastiske skylines fra Victoria Peak på Hong Kong Island og ved the Bund i Shanghai.

Vi fortsætter herefter til eventyrlige Yunnan. Her besøger vi Kunming, hvor vi skal se Stenskoven og på byens farverige blomstermarked. Fra Kunming tager vi toget til Dali, hvor vi udforsker den gamle bydel og tager på cykeltur til de omkringliggende landsbyer og temarker. Næste stop er UNESCO-bevarede Lijiang, hvor den gamle bydel er en helt særlig oplevelse. Vi slutter i Shangri La, hvor vi får en lille smag af det Tibetanske Plateau

Slutteligt tager vi til nogle af de mindre besøgte områder af landet. Vi skal til det muslimske område af Kina, hvor vi rejser ad Silkevejen fra eventyrlige Kashgar gennem ørken og oaser til Urumqi, Dunhuang og Zhangjye, hvor vi ser de regnbuefarvede bjerge. Til sidst tager vi til fantastiske Tibet, hvor vi både skal se Potala Paladset i Lhasa, Yamdrok-øen og Everest Base Camp.

Til sidst vender vi de mange muligheder og kombinationer, der findes i hele området.

Vi glæder os til at se jer.

Mathias og Jacob

Tilmeld foredrag

Status
Datoer
Tidspunkt
10-04-2019
kl. 18:00

Foredragsinformation

Foredragsholder

Jacob Lund Nielsen
Mathias Kræpping Mouritsen

Afholdelsessted

Jysk Rejsebureau Knabrostræde 4, st. 1210 København K

Varighed

Ca. 1,5 time

Læs mere om

Kina

Foredraget er gratis. Husk tilmelding.

Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.

Vær opmærksom på at dette foredrag er til inspiration og har til formål at informere generelt om destinationen samt give dig tips og gode råd til at rejse i landet. Med foredraget ønsker vi at gøre dig klogere på om netop denne rejsedestination er noget for dig. Ønsker du specifik information samt råd og vejledning til din personlige rejse, anbefaler vi altid at du booker et personligt møde.
Til top
Kontakt os:
(+45) 7020 1915
Nødtelefon - læs mere
Find os på: