Søg
Søg
Everest Base Camp, Nepal, Charlotte Høi

WEBINAR: Trekking til Mt. Everest Base Camp med dansk rejseleder

Tag med mig på et af verdens mest legendariske og måske smukkeste treks til Mount Everest Base Camp, hvor vi kommer tæt på flere af verdens højeste tinder og ikke mindst på Sherpa folkets betagende levevis.


Dette fysisk udfordrende trek fører os gennem sherpaernes storslåede hjemegn, små hyggelige landsbyer, langs farverige mani-sten og forbi buddhistiske klostre og byder på enestående udsigter til en perlerække af verdens højeste bjerge - Mt. Everest, Lhotse, Makalu og Cho Oyu for blot at nævne et par stykker.

Jeg vil vise jer billeder af nogle af de allersmukkeste områder i Everest-regionen med store gletsjere, grønne bjergsøer og uforstyrret udsigt til en lang række Himalaya-giganter samt gå i detaljer omkring forberedelse til turen og ikke mindst, hvordan turen forløber sig fra dag til dag.

Turen er fyldt med fysiske udfordringer såsom ømme ben, kolde næser og en krop der kan påvirkes af den tynde luft - dette glemmes heldigvis hurtigt, når Himalayas smukke natur kvitterer med fantastiske panoramaudsigter undervejs på ruten.

Jeg vil selvfølgelig også fortælle jer spændende historier om Nepals hovedstad Kathmandu med dens smalle stræder, historiske templer, imponerende stupaer og livlige markeder.

Jeg ser frem til at hive jer med på en rejse til Nepal og smitte jer alle med min egen begejstring og kærlighed for landets betagende kultur og natur.

Med venlig hilsen
Charlotte Høi

Tilmeld foredrag

Status
Datoer
Tidspunkt
30-08-2018
kl. 17:30
20-12-2018
kl. 18:30
19-02-2019
kl. 18:30
23-05-2019
kl. 18:30

Foredragsinformation

Foredragsholder

Charlotte Høi

Afholdelsessted

Online webinar. Du modtager link til webinaret i din bekræftelsesmail, du får ved tilmelding.

Varighed

1 time

Husk tilmelding
Er der ikke flere ledige pladser tilmeldes du en venteliste. Du vil blive informeret via mail, såfremt der bliver plads.
Til top
Find os på: