Af Mathias Kræpping Mouritsen

Tidspunkt for rejse

2021
Product Manager her hos Jysk Rejsebureau, Mathias Kræpping Mouritsen, rejste i juli 2021 rundt i Grækenland i tre uger, hvor han har besøgt Athen samt øerne Skopolos, Mykonos, Santorini, Naxos og Paros – sidstnævnte på en sejltur med sejlbåd i Det Ægæiske Hav i det sydøstlige Grækenland.

Mathias er kommet hjem beriget med skønne oplevelser fra det græske, og han giver her en kort beskrivelse af de byer og øer, han besøgte, samt lidt tips og anbefalinger til, hvad du kan opleve, når rejsen går til Grækenland:

Athen
Athen er med sin både antikke og moderne fremtræden en af de mest kontrastfyldte byer i verden. Her kæmper oldtiden og nutiden om din opmærksomhed, når du går gennem de støvede gader med udsigt til det centralt placerede Akropolis og det ikoniske Parthenon-tempel samtidigt med, at travle grækere i moderigtigt tøj, dyttende bilister samt store butiksvinduer larmer vidunderligt i baggrunden.

Når du er mættet af de mange indtryk og varmen presser sig på, kan du tage et hvil på en af de mange tavernaer og nyde den altid fantastiske græske mad med gyros, frisk feta, souvlaki, saftige store tomater og kalamata oliven. Athen taler til alle sanser!

Skopelos
Første stop efter Athen var på den frodige bjergø Skopelos, som er beliggende i øgruppen Sporaderne ud for Grækenlands østkyst - og som også er kendt fra Mamma Mia-filmen. Her kan du tage på vandretur i bjergene og nyde den smukke natur. Besøg også hovedbyen, der ligesom øen tilmed hedder Skópelos, og gå en tur i den hyggelige bymidte med de tætliggende og charmerende huse.

Find flere filmdestinationer, du kan rejse til, her

Mykonos
Mykonos er navnet på både øen og hovedbyen, og er en af de mindste øer i den græske øgruppe Kykladerne. Den vestlige del af Mykonos by, der møder havet, kaldes ”Little Venice”. Her er kyststrækningen beklædt med hyggelige tavernaer, hvor du kan nyde et glas kold hvidvin eller champagne med udsigt over Det Ægæiske Hav og de mange fiskerbåde. Her er skruet op for romantikken, så det er ikke underligt, at stedet har fået sit kaldenavn efter Venedig.

Rejsetip!
Tag en slentretur gennem byen, som rummer både modebutikker, smalle brostensbelagte gader, torvepladser og charmerende hvide huse med blå vinduer og blomster, der snor sig op ad husmurene.


På øhop med sejlbåd til øerne Naxos og Paros
Øerne Paros og Naxos er lidt mindre turistede end de mere kendte græske øer. Derfor får du en anden oplevelse på dit besøg på de to øer. Paros byder på vingårde, olivenlunde og blomstrende frugttræer, mens Naxos, som er den største af Kykladerne, byder på smuk og frodig natur samt et aktivt landbrug.

Rejsetip!
Udover at tage på øhop i Grækenland med færge, så er det også muligt at udforske de mange øer med sejlbåd. På min sejltur valgte jeg at besøge øerne Naxos og Paros, som er en del af øgruppen Kykladerne. Det er en fantastisk oplevelse at sejle i det græske øhav og opleve fastlandet og øerne fra havsiden. Så kan du lide at sejle, så kan en flerdages-sejltur med sejlbåd varmt anbefales.


Santorini
Vulkanøen Santorini er, med sine ikoniske hvide huse med blå tage, vidunderligt smuk. Man bliver sjældent træt af at gå gennem de snoede og stejle gader, da man konstant belønnes af de maleriske huse og omgivelser. Trænger du til et stop, så skal du ikke gå langt, før du kommer til en ny taverna, hvor du kan nyde græske specialiteter og en kold forfriskning. Det er oplagt at udforske øens rå natur og små landsbyer på dagsture rundt på øen.

Vil du have mere inspiration til din rejse til Grækenland? Så kan du læse mere her og se, hvordan en rejse i Grækenland kan se ud.
Sommerferie i Grækenland
Sommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i GrækenlandSommerferie i Grækenland
Til top