23 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 29.995,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
På denne grupperejse for unge skal du og resten af gruppen opleve det bedste af Ecuador. Glæd jer til at gå på opdagelse i Amazonas-junglen, møde dyrelivet på Galapagos-øerne, ziplining, river rafting og meget mere.

I kan bl.a. opleve nationalparken Cotopaxi med en af verdens højeste aktive vulkaner, svømme med søløver og nyde de skønne strande på Galapagos, spotte kolibrier og besøge tågeskoven ved Mindo, cykle ud til de mange vandfald og slappe af i de varme kilder ved Baños.

Ecuador, Amazonas og Galapagos byder på uendelige muligheder for eventyr, adventure og unikke oplevelser. Denne rejse har fuldt program og er inkl. flybilletter, transport, alle overnatninger og udvalgte aktiviteter.


Unikt backpacker-koncept hos Jysk Rejsebureau
  • Grupperejse for unge backpackere
  • Muligheden for at dele oplevelserne med de andre i gruppen
  • Flybilletter, ankomstpakker og udvalgte ture er altid inkluderet
  • Infomøde før afrejse med praktisk information og rejseinspiration
  • Få hjælp på din rejse via vores samarbejdspartnere


Hjælp inden, under og efter rejsen fra din rejsekonsulent
  • Rådgivning undervejs på rejsen via mail og telefon
  • Døgnbemandet nødtelefon under rejsen
  • Rådgivning om rejseforsikring og afbestillingsforsikring
  • Rådgivning om din billet ved f.eks. ændringer, afbestilling osv.
  • Rådgivning om visumprocedurer
  • Rådgivning om realistisk rejsebudget
  • Rabat på udstyr og guidebøger og mulighed for at leje en rygsæk for 100 kr. pr. måned


Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Ankomst til Ecuador
Velkommen til Sydamerika! I lander i Ecuadors hovedstad Quito, som ligger i 2.800 meters højde smukt omgivet af Andesbjergene. I bliver hentet i lufthavnen og kørt til jeres hostel. Her skal I bo de næste to nætter.
2. dag: Guidet tur i og omkring Quito
I dag skal I udforske Quito. Her skal I på en guidet tur i den gamle bydel. Sug byens indtryk til jer, mens I går på de smalle brostensbelagte gader og bliv imponeret over de historiske spanske kirker, store ”plazas” og byens arkitektur. Næste stop er ”Mitad del Mundo” (verdens midte), som nærmere bestemt er ækvator-linjen, der ligger lidt nord for byen. Her kan du stå med det ene ben på den nordlige halvkugle og det andet ben på den sydlige halvkugle. (M)
3. dag: Quito til Mindo og ziplining
Ved ankomst til Mindo skal I prøve kræfter med ziplining i smukke og frodige omgivelser. Resten af dagen er til fri afbenyttelse. Tag evt. ud at se, hvordan de lokale laver chokolade. Dette kan koordineres med guiden efter jeres ziplining oplevelse. (M)
4. dag: På opdagelse i Mindo
Nyd dagen på egen hånd. Se om I kan spotte nogle af Mindos kolibrier eller besøg en kaffeplantage i nærheden. For de eventyrlystne er der f.eks. mulighed for at prøve tubing på floden, canyoning eller mountainbiking. I kan også tage på vandretur til vandfald i området og køre med cable-car gennem trætoppene i tågeskoven ved Mindo. Dagen er jeres. (M)
5-6. dag: Cotopaxi National Park
I dag kører I til Cotopaxi-området, hvor I skal overnatte. Der er inkluderet et besøg ind i Cotopaxi nationalpark med guide, og hvis vejret er med jer, kan I se selve Cotopaxi-vulkanen i det fjerne. I bor to nætter på en hyggelig lodge i hacienda-stil et stykke udenfor parken. Her kan der arrangeres forskellige aktiviteter som bl.a. mountainbiking, yoga og vandreture. I kan også slappe af foran brændeovnen, læse en god bog eller tage et spil kort, mens I nyder de fine omgivelser. Tag ud at se stjerner på en klar aften eller få arrangeret bål-hygge i haven. Husk endelig at hilse på lamaerne og de andre dyr, som bor på ejendommen. (M)
7. dag: Cotopaxi til Baños
Afhentning og transport til Baños. Baños er en lille og hyggelig by, der byder på rige muligheder for adventure-aktiviteter. (M)
8-9. dag: Baños og river rafting
På dag 8 er der en river rafting tur inklusiv, hvor I skal ud på Baños’ brusende floder. Med to dage til rådighed er der rig mulighed for også at prøve kræfter med områdets mange andre aktiviteter, som bl.a. canyoning, vandreture eller mountainbiking. I kan også tage ud at se de smukke vandfald, som Baños er kendt for. Er I mere til afslapning, er byen også kendt for sine varme kilder. Den aktive vulkan Tungurahua kan ses fra byen, og med lidt held kan man på en skyfri nat opleve vulkanen spytte orange lava i det fjerne. På dag 8 er der frokost inkl. i forbindelse med rafting. (M)
10-12. dag: På eventyr i Amazonas
Nu går turen videre til Tena. Byen er en af de mange veje ind i Amazonas. Her skal I skal bo tre nætter på en lodge i regnskoven udenfor Tena. Dagene byder på spændende ture i Amazonas, hvor I kan spotte vilde dyr, tage på nattevandring, få mulighed for at besøge en lokal landsby, lære om Amazonas unikke plante- og dyreliv og meget mere. Der vil være inkluderede aktiviteter hver dag samt mulighed for diverse tilvalg mod betaling lokalt. Jeres dage planlægges fra dag til dag i samarbejde med det lokale personale. Om aftenen kan I nyde en kold øl, mens solen går ned over Amazonas. Der er morgenmad, frokost og aftensmad inklusiv de dage I bor på jeres lodge.
13. dag: Tena til Quito
I bliver hentet på jeres lodge ved Tena og kørt til jeres hotel nær lufthavnen. Her overnatter I, så I er klar til morgenfly mod Galapagos dagen efter. (M)
14.dag: Velkommen til Galapagos
I dag er der afrejse mod de fantastiske Galapagos-øer. Grib rygsækken og gå i Charles Darwins fodspor, når I den næste uges tid skal udforske Galapagos og komme tæt på det imponerede dyreliv - her findes arter som ikke lever andre steder i verden. Ved ankomst besøger I Santa Cruz Highlands med jeres guide, hvor I kan møde øens kæmpe landskildpadder. (M)
15-17.dag: Santa Cruz Island
I har fire overnatninger i havnebyen Puerto Ayora, så I har god tid til at opleve øen - både over og under havets overflade. I kan gå en tur langs havnepromenaden, hvor der er mange hyggelige restauranter og cafeer. Ved den lille fiskerihavn kan I se de lokale fiskere komme ind med deres fangst. Her møder I ofte både søløver, fregatfugle, pelikaner og andre fuglearter, som tiltrækkes af de mange fisk. Der er bl.a. mulighed for at tage en svømmetur ved Tortuga Bay, sejle i havkajak, tage på ridetur i det vulkanske terræn, surfe ved Ratonera Beach eller snorkle blandt hvidtippede revhajer, hav-leguaner og søløver ved Punta Estrada. (M)
18. dag: Speedbåd til San Cristóbal Island
Fra havnen skal I med offentlig speedbåd til San Cristóbal Island, som er den mest østlige af Galapagos-øerne. I skal bo i den eneste by på øen med ca. 6.000 indbyggere: Puerto Baquerizo Moreno. Her skal I tilbringe de næste tre nætter. (M)
19-20. dag: San Cristóbal Island
I har to hele dage til fri afbenyttelse. San Cristóbal byder på flere gode vandreruter. Gå f.eks. op til udsigtspunktet Cerro Tijeretas eller ud til Playa Baquerizo stranden. Dette er muligt at gøre på egen hånd. I kan leje cykler og udforske øen samt snorkle blandt legesyge søløver i de isolerede bugter. I kan forhøre jer lokalt ved jeres guesthouse omkring de forskellige muligheder, alt efter hvad I har lyst til. (M)
21. dag: Fly til Quito
I dag flyver I tilbage til Quito. Få købt de sidste souvenirs og sig farvel (eller på gensyn) til Ecuador, før turen går mod Danmark i morgen. (M)
22. dag: Hjemrejse fra Ecuador
Transport til lufthavnen, hvorfra I påbegynder jeres flyrejse til Danmark. I lander dagen efter i Kastrup Lufthavn efter et fantastisk rejseeventyr i Ecuador, Amazonas og Galapagos. (M)

Overnatninger

2 overnatninger på Selina Hostel el. lign. – Quito
2 overnatninger på Biohostal Cloud Forest el. lign. – Mindo
2 overnatninger på Hosteria PapaGayo el. lign. – Cotopaxi-området
3 overnatninger på Hotel Monte Selva el. lign. – Baños
3 overnatninger på Suchipakari Amazon Eco Lodge el. lign. – Tena
1 overnatning på Hosteria San Carlos el. lign. – Quito
4 overnatninger på Hotel España el. lign. – Puerto Ayora
3 overnatninger på Galapagos Eco Friendly Hotel el. lign. – Puerto Baquerizo Moreno
1 overnatning på Selina Hostel el. lign. – Quito

Bemærkninger

Backpacker Adventure rejserne er delt op i tre alderstrin, 18-24 år, 18-30 år og 24-30 år. Hvis du er 24 år, kan du selv vælge, hvilket alderstrin du ønsker at melde dig på. Du kan se hvilke afgange der passer til din alder, under afrejsedatoer længere nede. Aldergruppeinddelingen er vejledende. Jysk Rejsebureau forbeholder sig retten til at give dispensation til rejsende udenfor de oplyste aldersgrupper, men du skal dog være mellem 18-30 år.

Det er muligt at kombinere denne rejse med andre Backpacker Adventure-rejser eller et højskoleophold. Du kan også vælge at begynde rejsen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd efterfølgende.

Vælger du at kombinere to eller flere rejser, vil du få 500 kr. i rabat pr. rejse samt rabat på de flybilletter, som ikke benyttes.

Har du brug for at vide mere, inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Information

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Rejsen sælges som en hel ”pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Det er muligt at kombinere denne rejse med en anden Backpacker Adventure rejse eller vælge at begynde turen tidligere og/eller fortsætte på egen hånd.

Gruppestørrelse

Maksimum 18 personer

Næste: 02-07-2024
Se alle afrejsedatoer

Afrejsedatoer

Status Rejseperiode Tilmeldingsfrist Aldersgruppe Pris
Ledige pladser Rejseperiode02.07.24 - 24.07.24 Tilmeldingsfrist03-05-2024 AldersgruppeAlder: 18-24 år
32.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode16.07.24 - 07.08.24 Tilmeldingsfrist17-05-2024 AldersgruppeAlder: 24-30 år
32.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode20.08.24 - 11.09.24 Tilmeldingsfrist21-06-2024 AldersgruppeAlder: 18-24 år
29.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode04.09.24 - 26.09.24 Tilmeldingsfrist06-07-2024 AldersgruppeAlder: 18-24 år
29.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode01.07.25 - 23.07.25 Tilmeldingsfrist02-05-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
29.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode15.07.25 - 06.08.25 Tilmeldingsfrist16-05-2025 AldersgruppeAlder: 24-30 år
29.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode19.08.25 - 10.09.25 Tilmeldingsfrist20-06-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
29.995,-
Reserver
Ledige pladser Rejseperiode02.09.25 - 24.09.25 Tilmeldingsfrist04-07-2025 AldersgruppeAlder: 18-24 år
29.995,-
Reserver

Prisen er inklusiv

  • Flybillet København - Quito / Quito - Galapagos / Galapagos - Quito / Quito - København (inkl. bagage)
  • Overnatninger på hele rejsen
  • Måltider ifølge program
  • Guide på alle inkluderede ture
  • Online infomøde inden afrejse
  • IYTC ungdomsrabatkort
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden
Ecuador
  • Afhentning i lufthavn og transfer til Quito
  • Dagstur i og omkring Quito
  • Transport til Mindo
  • Ziplining i Mindo
  • Transport til Cotopaxi-området
  • Besøg i Cotopaxi National Park
  • Transport til Baños
  • Halvdags river rafting fra Baños
  • Transport til Tena
  • Udvalgte aktiviteter fra jeres Amazonas-lodge
  • Transport til Quito
  • Transport til lufthavnen og fly til Galapagos
Galapagos
  • Afhentning i Baltra lufthavn og transfer til Santa Cruz
  • Besøg ved Santa Cruz Highlands
  • Offentlig speedbåd til San Cristóbal Island
  • Transport fra San Cristobal Dock til guesthouse
  • Transport til San Cristóbal lufthavn og fly til Quito
Ecuador
  • Afhentning i Quito lufthavn og transfer til hostel
  • Transport til Quito lufthavn

Prisen er eksklusiv

  • Ture og oplevelser, der ikke er nævnt i programmet
  • Nationalpark gebyr (100 USD - stiger pr. 1 august 2024 til 200 USD) og turistkort (20 USD) pr. person), Galapagos
  • Havneafgift (5 USD), Galapagos
  • Bådtaxa (2 USD), Galapagos
  • Drikkepenge - det er god skik at give drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Måltider, der ikke er nævnt i programmet
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Vaccinationer

Prisbemærkning

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Der opkræves et depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Ønsker du at annullere inden tilmeldingsfristen, kan du modtage et personligt gavekort på det indbetalte beløb eller benytte det til en anden rejse.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top