Søg
Søg
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.
Corbett Tigerpark, Indien.

Corbett tigerpark

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 3.335,-

Varighed: 7 dage

I Corbett tigerpark kommer du på en spændende safari i jeep. Parken er berømt for sin vilde bestand af tigre, leoparder og elefanter.

Corbett er Indiens første nationalpark. Den blev oprettet i 1935 af den legendariske tigerjæger Jim Corbett. Parken fungerer i dag som tigerreservat og rummer en bestand på cirka 75 tigre, der lever på et 521 km2 stort areal, så det kræver lidt held at få øje på dem.

Corbett Nationalpark ligger i delstaten Uttaranchal ved foden af Himalaya. Ramganga-floden løber gennem parkens lave bjerge, der er dækket af skov. På flodbredden ligger ofte krokodiller og sumpskildpadder og slikker sol. På græssletterne syd for parkens hovedkvarter finder du et rigt dyreliv: indiske elefanter, axishjorte, sambarhjorte, leoparder, sjakaler, langur-aber, vildsvin m.m. Desuden lever her over 500 forskellige fuglearter. På denne syv-dages tur besøges desuden bjerglandsbyen Nainital og de to hellige byer Rishikesh og Haridwar, hvor du bl.a. kan opleve pilgrimme bade i Ganges-floden.

Sæson
Parken er åbent 1. nov - 30. juni. Forhør dig hos din rejsekonsulent om åbningstider.

Vær opmærksom på at vejret varierer meget efter sæson. November til februar er det koldt; marts til juni er det varmt og juli til oktober er regnsæson.

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Delhi - Nainital
Køreturen fra Delhi til Nainital tager 6-7 timer. Ved ankomsten til Nainital tjekker du ind på hotellet, hvorefter eftermiddagen er til fri afbenyttelse. Du kan gå en tur i byen eller slappe af og lade op til den efterfølgende dag.

2. dag: Nainital
Dagen er på egen hånd, hvor du for eksempel kan leje en båd for nogle timer og sejle ud på Naini søen eller lave et kort trek til Naini Peak (2.610 m.), som er områdets højeste punkt. I perioden fra december til februar kan det blive meget koldt i Nainital, da byen ligger i bjergene. De smukke landskaber tiltrækker dog alligevel rejsende hele året rundt.

3. dag: Nainital - Corbett Nationalpark
Tidligt om morgenen kører du mod Corbett Nationalpark, hvilket tager godt 2 timer. Aftenens overnatning er arrangeret i nationalparken tæt på morgendagens store udflugtsmål. Resten af dagen er til fri afbenyttelse, hvor du for eksempel har mulighed for at deltage i nogle af de aktiviteter, som hotellet arrangerer.

4. dag: Corbett Nationalpark
I dag sættes kursen tidligt om morgenen mod Corbett Nationalpark, hvor alverdens plante- og dyrearter er at finde. Jeep safarien med guide tager dig ind i området, som er hjemsted for mere end 50 forskellige pattedyr, 580 forskellige fuglearter og 25 forskellige krybdyr. Blandt pattedyrene kan blandt andet nævnes tigre, leoparder, jungle katte, sorte Himalaya bjørne, elefanter, hulepindsvin og gøende hjorte. Af fugle kan nævnes næsehornsfugle, havørne og plettede ørne, mens krybdyrene blandt andet tæller indiske pytonslanger, hugorme, kobraer og ikke mindst kongekobraer, som er verdens største giftslange. Aftenen på egen hånd tilbage på hotellet.

5. dag: Corbett Nationalpark - Pilgrimsbyen Rishikeh
Efter morgenmaden kører du til Rishikeh, en tur på 6-7 timer. Rishikesh er en pilgrimsby, der ligger ved bredden af den hellige Ganges-flod. Byen er kendt for sine yoga- og meditationskurser og ikke mindst de stemningsfyldte hindu-ceremonier ved Triveni ghat, som du kan opleve ved solnedgang.

6. dag: Ture i og omkring Rishikesh
Efter morgenmaden kan du besøge Lakshman Jhula (en hængebro med fin udsigt), gå en tur langs floden og se flere imponerende hindu-templer og ashrams. Alternativt kan du spise frokost på den berømte Chotiwala Dhaba.
Om eftermiddagen går turen videre til Haridwar (45 min. kørsel), hvor mange pilgrimme valfarter til for at bede.
Om aftenen kan du gå en tur ned til byens mest kendte ghat (trappe) Har-Ki-Pairi ("guds fodspor"), der har 60 trappetrin – her mødes hinduisterne for at bade og vaske deres synder bort i den hellige Ganges flod.

Bemærk: Både Rishikesh og Haridwar er hellige byer, og du må derfor ikke spise kød eller indtage alkohol her.

7. dag: Rishikesh - Delhi
Efter morgenmaden går turen tilbage til Delhi - en tur på cirka 6-7 timer.

Overnatning:
6 nætter på gæstehus/hotel (afhængigt af dit valg).

M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Afrejsedatoer

Denne aktivitet starter hver dag.

Priser

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 3.335,-

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Gruppestørrelse

Vores ture i Indien foregår i små grupper. Normalt er der mellem 2-8 personer på turene. Det er ikke en gruppetur i en stor bus og forvent derfor at I muligvis kun er 2 rejsende på en tur. Ved at rejse få sammen kommer du tættere på det lokale liv, får øget fleksibilitet og det giver dig en oplevelse langt ud over det sædvanlige.
Hvis du ønsker en privat tur kan dette arranges mod mindre ekstra betaling - forhør dig hos din rejsekonsulent.

Sværhedsgrad

Let

Prisen er inklusiv

  • Overnatninger og aktiviteter som beskrevet i programmet
  • Transport i bil med chauffør
  • Entré til parken
  • Backpackit: 2xmorgenmad, 2xfrokost og 2xaftensmad
  • Comfort: 6xmorgenmad, 2xfrokost og 2xaftensmad

Prisen er eksklusiv

  • Måltider ud over program
  • Rejseforsikring
  • Entré til monumenter
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Indien: 17-07-2018 18:00:00 : 10803
Aarhus
17. juli 2018 kl. 18:00

Indien

Se mere her

Servicecenter

Indien, Delhi Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter Delhi, Indien

Servicecenter

Sydindien Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter, Sydindien
Til top
Find os på: