7 dage
Ekskl. fly
Fra 2.700,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Ved foden af Himalaya bjergene, langs den hellige flod Ganges, ligger Rishikesh - verdens centrum for yoga og meditation.
Et yogaophold i Rishikesh er som at trække stikket fra dagligdagen og sætte den på pause.
Nyd at dyrke yoga dagligt i fredfyldte omgivelser med udsigt til Ganges, og glæd dig til at udforske den hyggelige by.

Få information og fakta om Indien her
Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Indien her

Bedste rejseperiode

Rishikesh er en destination, der kan besøges året rundt. Forår og efterår er dog de bedste tidspunkter med behagelig temperatur og relativt tørvejr. December - Februar er kolde måneder og monsun regnen falder i Juli - September.

Dagsprogram

Fold program ud
Dag 1: Delhi - Rishikesh med tog
Din dag starter tidligt med at stige på toget til Haridwar. Toget kører gennem landet og giver dig et spændende indblik i det lokale daglige liv. I Haridwar bliver du hentet af din chauffør som kører dig til hotellet. Risikesh er stedet, hvor du kan få en dybere indsigt i Indiens historie og kultur. Byen er også kendt som yogaens hovedstad i verden og tiltrækker derfor alle nationaliteter, der er spirituelt interesserede. Efter check in er resten af dagen på egen hånd, du kan for eksempel besøge Parmarth Niketan ashram og overvære aftenens Mother Ganges ceremoni.
Dag 2: Rishikesh. Introduktion til yoga og tid til at finde din indre ro.
Fra morgenstunden bliver du orienteret om de kommende dages yoga program efterfulgt af en yoga session med fokus på afslapning af krop og sind. Yogaen udføres med udsigt til Ganges. Resten af dagen er på egen hånd inden du skal til din aften yogatime. (M)
Dag 3: Rishikesh. Morgen og aften yoga samt dagen på egen hånd.
Dagen starter med en tidlig yoga time, hvor du lærer mere om Pranayama (åndedrætsteknikker), Asanas (stræk) og kan nyde den mentale ro som en stille start på dagen giver. Efter morgenmaden er dagen på egen hand måske du vil en tur ud at rafte eller udforske nogle af områdets templer. Dagen sluttes tilbage på hotellet med endnu en yoga session. (M)
Dag 4: Rishikesh. Morgen og aften yoga samt dagen på egen hånd.
Morgenens yoga time er mere dynamisk med mere flow i yoga stillingerne men også med tid til en meditation. Efter morgenmaden er resten af dagen på egen hånd hvor du kan udforske dine omgivelser og måske spise på den berømte Chotiwala restaurant inden dagen sluttes med yoga og meditation. (M)
Dag 5: Rishikesh. Morgen og aften yoga samt dagen på egen hånd.
Tidlig morgenyoga så du kan få finpudset dine teknikker og øvet nogle af dine stillinger. Du kan bruge dagen i dag på at udforske de mange templer eller studere folkelivet fra en lokal cafe. Henad aftenstid kan du opleve hinduerne tilbede floden Ganges som en gudinde. Aftenen slutter igen med yoga og meditation. (M)
Dag 6: Rishikesh. Morgen og aften yoga samt dagen på egen hånd.
Tidlig morgenyoga og rolig morgenmad. Måske har du idag lyst til at udforske Haridwar, som er den by du ankom til med tog. Byen er kaotisk med sin egen charme og der er masser af liv langs floden med markeder, cafeer og mennesker. Dagens indtryk kan fordøjes ved din aften yoga session. (M)
Dag 7: Rishikesh til Delhi med tog
Dagen er på egen hånd indtil du sidst på dagen bliver hentet og kørt til dit tog tlbage til Delhi. Vi kan herfra hjælpe dig videre på eventyr eller du kan rejse videre på egen hånd. (M)

Overnatninger

6 overnatninger på guesthouse i Rishikesh

Guesthouses i Indien
For dig, der først og fremmest bare ønsker en seng at sove i samt eget bad og toilet. Værelserne er rimelig rene, men det anbefales at medbringe en lagenpose at sove i.
Vær opmærksom på, at der kun er loftsvifte på værelserne, så der kan blive temmelig varmt fra april til september (i Delhi er der dog aircondition på værelset).

Overnatningerne er baseret på guesthouses, men kan tilrettes efter ønske. Jysk Rejsebureau kan tilbyde alt fra budget- til luksushoteller på denne tur.

Bemærkninger

Der vil være en engelsktalende yogainstruktør til lektionerne.

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen

Kan oplevelsen ændres?

Du kan sammensætte vores ture og oplevelser præcis som du ønsker det med andre ture og oplevelser samt overnatninger og transfers m.m. Denne oplevelse er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Gruppestørrelse

Vores tur er normalt i en lille gruppe på 2-5 deltagere med et maximum på 8. Yoga foretages desuden i hold, hvor du vil være sammen med andre deltagere fra hele verden.

September - november og marts - maj

Pakkeliste

  • Evt. egen yogamåtte
  • Løstsiddende træningstøj
  • Håndklæde
  • Vandflaske

Prisen er inklusiv

  • Overnatninger ifølge program
  • Måltider ifølge program
  • Togbillet Delhi - Haridwar t/r
  • Transfer til/fra Haridwar togstation
  • 2 daglige yoga timer med engelsktalende yogainstruktør

Prisen er eksklusiv

  • Flybilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Drikkepenge - I Indien er det god skik at give drikkepenge til guider og chauffører
  • Drikkevarer
  • Entrébilletter til paladser og monumenter
  • Visum

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Indien

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Servicecenter Delhi, Indien

Indien, Delhi

Jysk servicecenter i Delhi finder du centralt placeret i byen, midt i et populært område for backpackere, tæt på Delhi togstation og shoppemuligheder. Servicekontoret er i helt nye, lækre lokaler fra november 2014.

Læs mere
Servicecenter, Sydindien

Sydindien

Jysk servicecenter i Kerala er centralt beliggende i hjertet af Fort Kochi, på samme gade som den berømte Tea Pot restaurant. Det charmerende Kerala byder blandt andet på spændende oplevelser i Kelala's Backwaters, trekking i bjergene og afslapning på standen. Området er også et godt udgangspunkt for din rejse i Indien - du kan f.eks. kombinere dit ophold i Kerala med Goa, Nordindien eller Sri Lanka.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top