16 dage
Inkl. fly og indtjekket bagage
Fra 15.395,-
FRA 11.895,-
Indhent tilbud Book møde 70 20 19 15
Bali er præcis lige så eksotisk, som navnet antyder. På denne lille indonesiske ø kan du glæde dig til at opleve Balis smukke kultur, natur og strande. Turen tager dig videre til Gili Air som er kendt for sine flotte strande, azurblåt vand og enestående koralrev. Rejsen giver dig mulighed for at opleve i dit eget tempo, i flotte og naturskønne omgivelser.

Få information og fakta om Indonesien her Se alle vores andre fantastiske rejseforslag i Indonesien her

Bedste rejseperiode

Indonesien kan besøges hele året, da her er en konstant temperatur på 28-32 °C året rundt.
Landet har to årstider. Regntiden fra november til marts, og tørtiden fra april/maj til oktober. De fleste rejsende foretrækker tørtiden, hvor vejret er mest stabilt, selvom du stadig skal forvente en byge i ny og næ. I regntiden kan det regne voldsomt, men som regel kun i kortere tidsrum ad gangen.

Dagsprogram

Fold program ud
1. dag: Afrejse fra Danmark
Der er afrejse fra Danmark mod Bali, Indonesien.
2. dag: Ankomst Sanur
Ved ankomst til Bali skal du kigge efter din chauffør som står med et skilt med dit navn på. Du kører direkte til hotellet i Sanur, en køretur på ca. 30 min.
3-4. dag: Sanur
Der vil dagen efter ankomst være et introduktionsmøde på Jysk Service Center, hvor du vil få praktiske informationer om din tur. Sanur er en af de mere stille og rolige områder på Bali. Der er en hyggelig strandpromenade, hvor du tidligt om morgenen kan opleve solopgangen over Bali. Nyd maden på byens mange restauranter, eller tage på shopping. Du kan leje en cykel og opleve byen på egen hånd. (M)
5. dag: Sanur - Batubulan - Celuk - Ubud
Denne dag får du mulighed for at opleve den traditionelle og meget interessante Barong-dans i byen Batubulan. Herefter fortsætter du til Celuk for at se det smukke "filigran" sølvsmykke, som laves på Balis lokale sølvværksteder, og opleve de smukke balinesiske træudskæringer. Over middag ankommer du til den meget charmerende kulturby Ubud. Du indkvarteres på et hotel i byens udkant. Fra dit hotel findes der en gratis shuttlebus til centrum, ellers tager det ca. 15 min. at tage turen til fods. (M)
6-7. dag: Ubud
Der er mange oplevelsesmuligheder i Ubud og i nærområdet. Det er det kunstneriske centrum af Bali, som også er kendt for yoga, meditation og afslappende spaophold. Der er mange spændende forretninger i byen samt flere museer, gallerier og ikke mindst danseforestillinger. Er du til adventure oplevelser kan du tage på riverrafting, cykelturer, samt bestige enten Batur (1,717m) eller Agung vulkanen (3,142m). Besøg også de interessante markeder og de skønne spisesteder i byen. Derudover har Ubud mange gode vandreruter lige uden for "byskiltet" som du kan tage på egen hånd. (M)
8. dag: Ubud - Gili Air
Du vil blive hentet på dit hotel i Ubud og kørt til Padang Bai. Herfra skal du med speedbåd til Gili Air, via Lombok. Bådturen mellem øerne tager ca. to timer og du vil være fremme lige omkring middagstid. (M)
9-13. dag: Gili Air og strandferie i eksotiske omgivelser
De næste dage står i afslapningens tegn på øen Gili Air. Her er der mulighed for at komme ud og snorkle og dykke. Øen er 5 km i omkreds og det er en skøn oplevelse at gå øen rundt. Der er stille og roligt, men øen er bestemt også i udvikling. Der er en del restauranter i den sydøstlige del af øen, og der kommet mere byliv de seneste år. (M)
14. dag: Gili Air – Padang Bai – Sanur
Der er afgang med speedbåd fra Gili Air, hvor du sejler via Gili Trawangan til Padang Bai. Herefter skal du med bus til dit hotel i Sanur med ankomst om eftermiddagen. Afslutningsvis kan du nyde alle indtrykkene fra rejsen ved stranden eller ved poolen. (M)
15 dag: Sanur - Denpesar Lufthavn
Efter morgenmaden har du lidt tid inden du skal tjekke ud. I løbet af dagen bliver du hentet og kørt til lufthavnen. (M)
16 dag: Ankomst Danmark
Du ankommer til Danmark

Overnatninger

4 overnatninger på standard-hotel i Sanur
3 overnatninger på standard-hotel i Ubud
6 overnatninger på standard-hotel på Gili Air

Information

Hvad betyder frapris?

Prisen afhænger af rejseperiode, antal rejsende samt om du rejser med børn, og kan variere fra dag til dag afhængigt af pladssituationen på flyene. Derfor er denne pris en frapris. Kontakt os for en nøjagtig pris på din rejse.

Hvad er med / ikke med?

Længere nede på siden kan du se hvad der er inkluderet / ikke inkluderet i prisen.

Kan rejseforslaget ændres?

Ja, du kan få skræddersyet din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Afrejsedatoer

Alle ugens dage.

Maj - oktober

Pakkeliste

  • Håndklæde og badetøj
  • Evt. eget snorklingsudstyr
  • Gode sko
  • Gode sandaler
  • Tøj til både varme og kolde temperaturer

Prisen er inklusiv

  • Danmark - Bali t/r (inkl. bagage)
  • Transfer ifølge program
  • Chauffører og lokalguider med begrænset engelskkundskaber
  • Måltider ifølge program
  • Oplevelser og ture ifølge program
  • Speedbåd t/r fra Bali til Gili Air
  • 4 overnatninger på standard-hotel i Sanur
  • 3 overnatninger på standard-hotel i Ubud
  • 6 overnatninger på standard-hotel på Gili Air
  • Minimum 15% rabat på rejseudstyr hos Jysk Rejsebureau
  • Tryghed på rejsen - nødtelefon åben 24/7
  • Dækning af pakkerejseloven og rejsegarantifonden

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Afbestillingsforsikring
  • Entreer undervejs på de forskellige ture
  • Andre måltider end de nævnte
  • Drikkepenge til guiderne. I Indonesien er det god skik at give drikkepenge efter endt tur
  • Dagsturer og oplevelser som ikke er inkluderet hjemmefra
  • Drikkevarer
  • Turistskat for Bali (cirka 150.000 IDR pr. person)

Prisbemærkning

Fraprisen er taget med udgangspunkt i lavsæson priser. Reservationer i højsæson (fx jul/nytår og sommerferien) er normalvis højere end denne pris. Prisen er med forbehold for pladssituationen.

Det med småt

Vær opmærksom på at programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Rejsekonsulenter

Vi har fundet de konsulenter, der bedst kan hjælpe dig med ovenstående oplevelser.

Servicecentre i Indonesien

Vores centre hjælper dig, når du er afsted.

Servicecenter Indonesien

Indonesien

På servicecentret har du mulighed for at få indgående vejledning og information om Bali, f. eks. om transportmuligheder, nye trekkingruter og lokale festivaler.

Læs mere

Se alle vores gratis foredrag

Tilmeld dig her
Til top