Søg
Søg
Dani folket på Irian Jaya
Udsigten over en mindre dani landsby
Dani folket kapper et led af deres finger når de mister et familiemedlem
Under trekket møder kan du møde lokale
På denne tur kommer du helt tæt på det simple liv i landbyerne
Mumiet er en gammel høvding
Dani folket på Irian Jaya
Risbonde i Ubud
Abetemplet Ubud
Rafting på Ayung floden
Marked Ubud
Kysten ved Sanur

Vandring i Papua blandt stammefolk

Frapris pr. pers. v. 2 pers.

DKK 34.995,-

Varighed: 16 dage

Med dansk rejseleder: Oplev det ukendte Irian Jaya på denne enestående rundrejse med dansk rejseleder. Den ruten byder på spændende små lokalsamfund hvor der lever spektakulære stammefolk. Rejsen slutter med afslapning på Bali.

Papua (tidligere kendt som Irian Jaya) har i de flestes menneskers forestillinger i årevis været et sted, man skulle holde sig fra – med mindre man ville ende i en gryde og blive kogt for siden at blive spist! Tiderne har heldigvis ændret sig i dette område.

Papua dækker halvdelen af Ny Guinea, som er verdens anden største ø. Det meste af området er dækket af uigennemtrængeligt regnskov, så størstedelen af de 2,7 millioner mennesker bor omkring kystbyerne.

Denne enestående - næsten ekspeditionslignende - rejse giver dig en unik mulighed for at komme ud og besøge en del af verden, som ikke mange andre har oplevet. Turen fra Danmark går via Bali, hvor der er mulighed for at slappe af både før og efter trekket til Irian Jaya. Vi flyver fra Bali til Wamena, som er den største by i Papuas højland – i dalen Baliem. Herfra starter og slutter vi vores trekkingtur i Irian Jaya.

Wamena er en by med masser af lokale markeder, hvor der kan købes frugt, grøntsager og andet proviant, som kan være fint at have med på trekket. Når man vandrer rundt i byen, får man meget opmærksomhed, og man mærker tydeligt, at her ikke kommer mange turister. På de lokale markeder kan man også være heldig at opleve lokale stammefolk fra dalen. Nogle har kun et penisrør som eneste påklædning.

På trekkingturen vandrer vi i Baliem-dalen, som ligger ca. en times kørsel fra Warmena. Efter ankomst til dalen krydses et par floder – og så er man ude i en verden meget anderledes fra den, vi kender i Danmark! I Baliem Valley er der ingen biler og ingen veje. I stedet er her små stier, og stor set alle husene er bygget af bambus og har siv som tag. Flere af de lokale stammefolk bærer stor set ikke tøj, og selvom de har fået ting fra den vestlige verden, som f.eks. mobiltelefon, så lever de fleste et liv uden tv og primært af naturens ressourcer. At vandre i Baliem Valley er en kæmpe kulturoplevelse, som kun er på lånt tid, da området langsomt men sikkert bliver mere og mere udviklet. Vandreturen er fysisk udfordrende, da man vandrer i 4 – 7 timer dagligt og forholdene i dalen er forholdsvis primitive. Til gengæld får du et ærligt og ægte billede af, hvordan folk lever og har det i et af verdens absolut mindst turistede områder.

Denne tur er din chance for at få lov at opleve et glimt af en kultur og et stammefolk, der langsomt svinder ind.

Dani folket kapper et led af deres finger når de mister et familiemedlem

Detaljeret beskrivelse

1. dag: Afrejse fra Danmark
Der er afgang fra København 15:55.

2.dag: Ankomst til Bali, Indonesien
Ankomst til Bali. Husk, at man her skal betale 35 USD for visum. Ved ankomsten er der transport til Ubud. Turen tager ca.1½ time.

3. dag: Ubud
Dagen er fri til udforskning på egen hånd. Ubud er en meget charmerende by med mange kulturtilbud, spændende specialforretninger og en smuk omkringliggende natur. Overnatning på Adi Cottages – Superior AC værelser med morgenmad.

4. dag: Raftingtur og afgang mod Papua
Dagen i dag byder på en halvdags raftingtur, hvor man sejler ned ad den smukke Ayung flod i gummibåd og kommer endnu tættere på naturen. Der er sen udtjekning på Adi Cottages og transport til lufthaven. Flyet til Jayapura i Papua afgår fra Bali 01:50.

5. dag: Bali - Jayapura – Wamena
Ved ankomsten til Sentani lufthavn i Jayapura bliver vi mødt af vores lokale guide, som hjælper os videre med flyet til Wamena samt udfærdige vores Surat Jalan (rejsepas). Ved ankomst i Wamena bliver vi hentet og kørt direkte til vores hotel. Der kan arrangeres en eftermiddagstur alt afhængig af ankomsttid.

6. dag: Wamena – Kurima. (Vandring i Baliem Valley)
Efter morgenmaden venter ca. en times kørsel mod Kurima, som er startstedet for trekket. Med os, har vi vores egen guide guide, kok og lokale bærere. Denne dag trekkes der ca. 4 timers gennem Kurima regionen, og du passerer bl.a. Dani folkets marker med søde kartofler. Man vandrer igennem små lokale landsbyer, og får et indblik i, hvordan folk lever i Baliem Valley. Hvis vi er heldige, oplever vi nogle af de lokale minoriteter, som stadig lever efter de gamle traditionerne, og vi kan måske endda købe et penisrør som souvenir. Om eftermiddagen ankommer vi til landsbyen Ibiroma, hvor der er mulighed for at gå en tur i den smukke Baliem dal, alt imens kokken tilbereder maden. Vores lokale guide lever af at vandre i området omkring Baliem dalen, og han vil kunne svare på de fleste spørgsmål der måtte være om området. Der er overnatning i lokalt gæstehus i Kurima.

7. dag: Kurima – Hihundes – Syokosimo. (Vandring i Baliem Valley)
Efter morgenmaden forsætter vandringen til Syokosimo landsbyen. Denne dag er forholdsvis fysisk krævende, da man vandrer meget op og ned. Dagen byder - i højderne - på flotte udsigter, og i dalen vandrer man over adskillige hængebroer. På vejen passeres Dani folkets traditionelle huse, og vi har mulighed for at tage billeder af de mange nysgerrige stammefolk, vi møder. Fra trekkets højeste punkt (1.800 m.) får vi en spektakulær udsigt over området. I dag er vandringen også på ca. 5 - 7 timer. Frokosten spiser vi undervejs på ruten og håber, at der kommer nogle lokale forbi, som vi kan få en sludder med. Igen bliver aftensmaden tilberedt til os, og vi overnatter i en af Dani folkets traditionelle huse i en lille lokal landsby, hvor man frit kan vandre rundt og nyde livet.

8. dag: Syokosimo – Seikama. (Vandring i Baliem Valley)
I dag vandrer vi i 5-7 timer. Turen går over hængebroer og videre op mod smukke vandfald, hvor du spiser en simpel frokost i den fri og vilde natur. Herefter trekker vi videre til Seikama landsbyen, hvor vi overnatter. Undervejs på dagens vandring håber vi endnu engang at møde nogle af de traditionsrige Dani folk. Helt ude i landsbyerne om aftenen bliver det rigtig mørkt, da flere landsbyer ikke har elektricitet. Her får vi en helt unik stjernehimmel at se.

9. dag: Seikama – Seima – Sogokmo – Wamena. (Vandring i Baliem Valley)
Vandreturen gennem dette fantastiske høj- og lavland er en stor oplevelse. Vi følger de samme stier, som mange af de lokale stammefolk også benytter. Turen går gennem frodig regnskov med mosbegroede træer og smukke floder. Frokosten nydes undervejs. I dag trekkes der ca. 5 timer, inden vi når frem til stedet, hvor trekking turen slutter. Herfra kører vi retur til Wamena, hvor et dejligt bad venter - efter 4 dage i Baliem Valley under primitive forhold.

10. dag: Warmena (Besøg i lokal Dani Landsby)
Efter morgenmaden kører vi ud og besøger en lokal Dani landsby. Her vil de lokale give os et indblik i deres kultur, og vi ser, hvordan de har levet i generationer. Hvis det er muligt, oplever vi bl.a., hvordan de går på jagt med bue og pil. De laver en lokal middag til os, hvor der tilberedes en gris over åben ild, og vi får mulighed for at smage andre lokale retter. Vi har ca. 4 timer sammen med Dani folket, inden turen går tilbage til Warmena.

11. dag: Wamena – Jayapura
Efter morgenmaden er der afgang mod lufthavnen, hvor der flyves til Jayapura. I Jayapura venter en byrundtur, hvor vi bl.a. oplever McArthur monumentet fra 2. verdenskrig, Sentani søen og landsbyen med det antropologiske museum, Hamadi markedet og downtown Jayapura. Vi overnatter på hotel i byen.

12. dag: Jayapura - Bali
Efter tidlig morgenmad går turen mod lufthavnen og tilbage til Bali. Efter ankomst i Denpasar lufthavnen på Bali bliver vi kørt til vores hotel i Sanur.

13.-14. dag: Afslapning på Bali
Dagene er fri til ren afslapning tæt ved vandet og overnatninger på standart dobbeltværelser med morgenmad på Besakih Hotel, Sanur.

15. dag: Afslapning på Bali - hjemrejse
Vi har det meste af dagen til rådighed til at nyde vandet eller købe de sidste souvenirs inden der er transfer til lufthavnen med afgang kl.19:35.

16. dag: Ankomst Danmark
Ankomst til København

Overnatning:
13 nætter, hvoraf de 6 på Bali er under gode forhold. De 7 i Irian Jaya er nolge under meget primitive forhold i Baliem Valley


M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad

OBS: Programmet er med forbehold for ændringer. Klimatiske forhold kan også medføre ændringer i programmet.

Bemærkninger

Rejsen sælges som en hel “pakke”, og hvis der ønskes individuelle ændringer, vil der ikke være mulighed for refundering af de ydelser, der ikke benyttes. Anden hjemrejse kan arrangeres, såfremt der er plads på flyene og mod et tillæg.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Gouda Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau skal bruge et kopi af dit pas samt et scannet pasfoto med farver for at få tilladelse til at vandre i Irian Jaya.

BEMÆRK: Luftfartsselskabet der benyttes strækning mellem Bali og Irian Jaya er at finde på EU’s blacklist over flyselskaber, der har forbud mod at operere/flyve inden for EU.

Læs mere om EUs sikkerhedsprocedure for flyselskaber her.

Afrejsedatoer

Hvis du vil sikre dig en plads på en bestemt tur, så klik på ”Reserver”. Du indbetaler 2.500 kr. i depositum, som fratrækkes den samlede pris når turen betales (ca. 2 måneder inden afrejse). Har du brug for at vide mere inden du beslutter dig, så book et møde (som også kan afholdes over telefon) med en rejsekonsulent.

Status Rejseperiode Pris
Ledige pladser 26.08.18 - 10.09.18 34.995,- Reserver
Ledige pladser 23.08.19 - 07.09.18 34.995,- Reserver

Prisen er inklusiv

  • Fly fra Danmark til Bali tur/retur
  • 2 overnatninger i Ubud på Bali
  • Rafting tur
  • Fly fra Denpasar - Jayapura t/r
  • Fly Jayapura - Wamena t/r,
  • Transport inkl. lufthavnstransfers
  • Overnatninger og måltider ifølge program
  • Personlig bærer og kok til trekkingdelen
  • Engelsktalende lokalguide
  • Dansk rejseleder
  • Rejsetilladelse
  • Donationer og entreer og alle aktiviteter som nævnt i programmet
  • 3 overnatninger i Sanur efter trekket.

Prisen er eksklusiv

  • Rejseforsikring
  • Lufthavnsskatter og ekstra bagage betaling
  • Ekstra tillæg ved at tage billeder af de lokale folk i Baliem Valley (undtagen under ceremonier)
  • Drikkevarer og drikkepenge
  • Single værelse tillæg hvis man ikke vil/kan dele værelse med andre

Gruppestørrelse

Minimum 10 og maksimum 20 deltagere.
Jysk Rejsebureau kan skræddersy din rejse præcis som du ønsker det. Denne tur er én af vores egne favoritter, men har du andre ønsker, sidder vores rejsekonsulenter klar til at opfylde din drøm.

Da Jysk Rejsebureaus ture, aktiviteter og hoteller er meget populære, har vi kun mulighed for at tilbyde disse til kunder, der også køber flyrejsen igennem Jysk Rejsebureau.

Bemærk, at deltagelse i trekking og ture er på eget ansvar, så husk at tegne rejseforsikring hjemmefra. Vi anbefaler Europæiske Rejseforsikring, der dækker disse aktiviteter uden ekstra tillæg.

Jysk Rejsebureau tager forbehold for programændringer, prisændringer og trykfejl.

Gratis rejseforedrag

Indonesien og Bali: 14-06-2018 18:00:00 : 11175
Aarhus
14. juni 2018 kl. 18:00

Indonesien og Bali

Backpacking i New Zealand, Australien, Indonesien og Thailand: 10-07-2018 18:00:00 : 11262
Backpacking i New Zealand, Australien, Indonesien og Thailand: 08-08-2018 18:00:00 : 11263
Indonesien: 10-09-2018 18:00:00 : 11143
Indonesien og Bali: 19-09-2018 18:00:00 : 11176
Aarhus
19. september 2018 kl. 18:00

Indonesien og Bali

Indonesien og Bali: 09-10-2018 18:00:00 : 11177
Aarhus
9. oktober 2018 kl. 18:00

Indonesien og Bali

Se mere her

Servicecenter

Indonesien Få hjælp og service til rejsen
Servicecenter Indonesien
Til top
Find os på: